Faglærte skal have adgang til ingeniørstudiet

Byggeaktuelt. Byggebranchen efterspørger ingeniører og konstruktører. Derfor skal barriererne væk, mener uddannelseschef i Dansk Byggeri.

For bare få år siden kunne man finde mange faglærte på uddannelserne til ingeniør og konstruktør. Sådan bør det også være fremover.

Byggebranchen efterspørger flere ingeniører og konstruktører, og nyuddannede med en faglært baggrund er attraktiv arbejdskraft. Så væk med barrierer i form af adgangskurser, individuelle dispensationer og krav om bestemte gymnasiale fag. Der skal være direkte adgang til diplomingeniøruddannelserne.

En danskers bidrag til vækst øges med hvert års uddannelse - dvs. de lange videregående uddannelser bidrager mest og ufaglærte bidrager mindst. Der er derfor god grund til at øge mulighederne for videreuddannelse også for de personer, der tager en erhvervsuddannelse. De skal lige som deres kammerater fra gymnasiet have mulighed for at starte på såvel korte videregående uddannelser som på mellemlange videregående uddannelser.

For erhvervsuddannede med en bygge og anlægsuddannelse er byggetekniker og kort- og landmålingstekniker i dag gode tilbud om korte videregående uddannelser, mens de kun har direkte adgang til bygningskonstruktøruddannelsen, når det gælder de mellemlange videregående uddannelser. Hvis en tømrer, murer eller struktør vil være bygningsingeniør, så må han først gå cirka et eller halvandet år på et gymnasialt forberedelseskursus. Sådan var det ikke før 2000.

Regeringen har som en del af sin globaliseringsstrategi en målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Skal det lykkes, så er der behov for, at flere personer med en erhvervsuddannelse tager en videregående uddannelse. Regeringens eget svar på dette er at give alle erhvervsuddannede mulighed for at tage en kort videregående uddannelse. Men det er ikke tilstrækkeligt.

Politikerne er nødt til at kigge på virkeligheden og på det arbejdsmarked, som de unge skal ud på. Det er i høj grad bygningskonstruktører og bygningsingeniører, der efterspørges i bygge- og anlægsbranchen, det vil sige uddannelser, som er mellemlange videregående uddannelser. Det er også disse uddannelser, som de unge efterspørger.

I dag er der direkte adgang for tømrere, murere og struktører til uddannelsen til bygningskonstruktør, og selv om de har muligheden for at "stige af" uddannelsen efter to år og blive byggetekniker eller kort- og landmålingstekniker, så vælger næsten alle at gennemføre de treethalvt års uddannelse til bygningskonstruktør.

Konstruktøruddannelsen er altså et bevis for, at faglærte ikke kun kan overskue en kort videregående uddannelse på to år, sådan som nogle politikere ellers udlægger uddannelsesperspektivet for faglærte. Omkring halvdelen af de cirka 1.000 unge, der hvert år starter på bygningskonstruktøruddannelsen, kommer med en erhvervsuddannelse som adgangsbillet, og de klarer sig på lige fod med studenterne.

Det er på tide, at der igen bliver direkte adgang for faglærte til at videreuddanne sig til ingeniør. Der er ingen tvivl om,at undervisningen på ingeniørstudiet kan tilrettelægges, så der tages hensyn til, at de faglærte kommer med andre – men lige så relevante – forudsætninger som studenterne. Det behøver ikke tage et-halvandet år at blive klar til at læse til ingeniør for en faglært med en uddannelse, der er relevant for den ingeniørretning, han eller hun vælger at læse.

Der er ny lovgivning for de videregående uddannelser på vej. Så muligheden for at få skabt direkte adgang til erhvervsuddannelserne er der.Spørgsmålet er, om viljen blandt politikerne også er til stede.