Svært at skaffe ufaglærte

Arbejdskraft. Lav ledighed giver ufaglærte flere muligheder. Det rammer blandt andet bagerbutikkerne, der mangler folk bag disken.

Mange virksomheder har svært ved at besætte jobs, der ikke kræver en uddannelse. Især har butikker og håndværksforretninger med betjent salg problemer.

- Alle virksomhedstyper mangler stadig arbejdskraft. Der er simpelthen ikke nok ledige hænder, og det rammer også de virksomheder, der skal besætte ufaglærte stillinger, siger cheføkonom i Håndværksrådet Jakob Brandt.

Ifølge ham har de ufaglærte fået flere muligheder på grund af den store mangel på udlærte svende.

-Det er klart , at en ufaglært står bedre nu med den generelle situation på arbejdsmarkedet. I mange tilfælde kan de få et job, som normalt ville være besat af en faglært. Så må virksomheden forsøge at opkvalificere personen, så jobbet kan bestrides, siger Jakob Brandt.

Formanden for Københavns Bagerlaug Erik Ellitsgaard har i sin egen butik oplevet problemer med at skaffe ufaglærte. Han har blandt andet klaret sig ved at bruge studerende, men han foretrækker at ansætte voksne, der søger et job på fuld tid.

- Jeg vil gerne have folk, der opfatter det her som et job. Studerende har så mange andre ting i hovedet. Når vi satser på at lave god kvalitet, må det ikke gå galt i det sidste led, hvor brødet skal over disken, siger han.

Erik Ellitsgaard har indtil videre været heldig at få de bagersvende han skal bruge i produktionen, men det har været svært at skaffe ufaglærte ekspedienter. Der er for meget at vælge imellem, og brødsalg har lavstatus.

- Mange tænker, at kun skolepiger har job i en bagerbutik. En dame på 35 har det sjældent som sin førsteprioritet, siger han. Som formand for Københavns Bagerlaug hører Erik Ellitsgaard også om kollegaernes problemer, og han er ikke den eneste, der har det svært.

- Problemer med at få folk er blevet det, vi snakker om, når vi mødes. Alle har problemer, og det er jo ikke kun bagerfaget, der har det svært, siger han.

Færre flaskehalseIfølge Jakob Brandt går det generelt i den rigtige retning på arbejdsmarkedet. Konjunkturerne bøjer af, og der bliver importeret en hel del arbejdskraft fra udlandet. Begge dele er med til at løse op for nogle af de flaskehalse, der præger arbejdsmarkedet. I nogle brancher er udenlandsk arbejdskraft dog en ringe trøst.

- Det er ikke uden problemer at ansætte for eksempel en polak til at stå bag disken i en forretning. Der er det afgørende, at ekspedienten har nogle danskkundskaber, siger Jakob Brandt. Han peger blandt andet på muligheden for at finde arbejdskraft på den anden side af Øresund.

Henter ansatte i SverigeLønnen i Danmark er lidt højere end i Sverige, og da vi er et par år foran med hensyn til højkonjunkturer og har de også flere ledige hænder. Det gør det attraktivt for svenskerne at pendle over broen, og så er sprogbarrieren mindre, end med ansatte fra østlande.

Det benytter blandt andre Erik Ellitsgaard sig af , og han har nu i en periode haft to svenske piger ansat i butikken. - Selvom nogle kunder synes, at det er mærkeligt med svenske ekspedienter, så fungerer det godt, siger han.