Europæisk bankunion er magtesløs over for hvidvask og udbyttesvindel

Danmarks uheldige rolle i centrum for hvidvask og svindel med udbytteskat for milliarder kunne ikke være forhindret af dansk deltagelse i den europæiske bankunion med et fælles banktilsyn. Det omfatter nemlig ikke de områder, hvor milliarderne er fosset ud af både den danske og andre landes statskasser.

Dansk deltagelse i den europæiske bankunion ville ikke have hindret hvidvask og skattesvindel, mener blandt andre professor Jesper Rangvid fra CBS. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Det ville ikke have dæmmet op for den hvidvask og svindel med udbytteskat, som kriminelle har boltret sig i på både Danmarks og en række andre landes regning, hvis Danmark havde været en del af den europæiske bankunion.

Det slår fremtrædende økonomiske eksperter fast over for Berlingske.

»Når bankunionen med fælles tilsyn er en international aftale, der styrker tilsynet med banker, så er der selvfølgelig noget, der taler for det. Men for det første er overholdelse af bestemmelser om hvidvask i bankunionen fortsat under de nationale tilsyn. For det andet har udbyttesagen meget med skattemyndighederne at gøre – og de har intet med bankunionen at gøre. Man har en fornemmelse af, at banker har været med til at strukturere handlerne. Men tilsyn med handel med værdipapirer vil også under bankunionen ligge under nationalt tilsyn. Man kan så håbe på, at tilsynsmyndighederne i en bankunion med fælles banktilsyn vil tale mere sammen, når der kommer et mere formaliseret samarbejde,« siger professor i økonomi ved CBS Jesper Rangvid.

Hvad angår den massive hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, ligger problemet desuden et helt andet sted, mener Finn Østrup, lektor ved CBS.

»En af årsagerne til, at Finanstilsynet har svært ved at opdage forhold i Estland, er en helt afgørende fejl, der blev begået i 2007,« siger Finn Østrup.

Dengang accepterede myndighederne, at de nuværende Danske Bank-afdelinger i Estland kunne fortsætte fra det tidligere ejerskab med at være filialer og ikke datterselskaber.

»Hvis det havde været datterselskaber, havde de været helt inde under estisk tilsyn. Det var en fejl at tillade, at de fortsatte som filialer. Man burde have erkendt, at det er svært at føre tilsyn med en filial i Baltikum. De fleste andre store, internationale banker er organiserede med datterselskaber i udlandet, som er under tilsyn af de nationale tilsyn,« siger Finn Østrup.

Han mener, at lovgivningen åbner mulighed for at kræve en organisering med datterselskaber af hensyn til at kunne føre tilsyn med en finansiel virksomhed.

»Hele sagen burde føre til, at man kiggede på organisationsstrukturen i Danske Bank og stillede krav om datterselskaber, som man gør andre steder i verden,« siger Finn Østrup.

Spørgsmålet om bankunionen blev aktuelt i denne sammenhæng, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Berlingske sagde, at de store sager om udbyttesvindel og hvidvask »kalder på et stærkere internationalt samarbejde, og der er den europæiske bankunion en del af svaret«.

Grænseoverskridende tilsyn

Jesper Jespersen, økonomiprofessor ved RUC, mener også, at deltagelse i bankunionen – i teorien – er den rigtige vej at gå.

»Der er nogle af disse internationale forgreninger, som det er umuligt at føre kontrol med for det danske finanstilsyn. Når nogle forretningsområder er grænseoverskridende, så vil det være naturligt også at have et grænseoverskridende tilsyn. Så må man kigge på, om et overnationalt tilsyn kan fungere. I teorien ja, i praksis må vi se, om det kan lade sig gøre. Men det er oplagt at kigge på det,« siger han.

Finn Østrup er derimod modstander af medlemsskab af bankunionen, og han sætter spørgsmålstegn ved, om den europæiske centralbank, ECB, som indeholder det fælles banktilsyn, vil være mere effektiv til at føre kontrol med bankerne end det danske finanstilsyn.

»Finanstilsynet har da fået nogle ridser i lakken på det seneste, men det er ikke godtgjort, at det europæiske tilsyn vil være bedre. Vi har jo for eksempel i Italien set mangelfuldt tilsyn med banker, og bankunionen vil medføre en lang række andre problemer,« siger han og fortsætter:

»Skal danske skatteborgere være med til at betale en regning for en stor bankkrise i for eksempel Italien med risiko for store tab? Et af hovedproblemerne er, at en bankunion vil lade regningen for, at en bank går ned, gå videre til dem, der har skudt penge ind i banken. Det kan skabe en stor usikkerhed, der kan bevirke, at indskydere begynder at trække penge ud, hvis der breder sig en tro på, at de ikke bliver dækket,« siger han.

Finn Østrup opfordrer statsministeren til at komme med konkrete forslag til et bedre tilsyn.

»Hvis Lars Løkke mener, at der er noget galt med Finanstilsynet, og det gør han åbenbart, så må han jo komme med et forslag til noget bedre. Men spørgsmålet er, om et finanstilsyn nogensinde kan dæmme op for almindelig kriminalitet. Hvis man vil dæmme op, så må man straffe dem, der er involveret i det. Der har man i Danmark ikke været særlig hårdhændet, for eksempel over for de bestyrelser, der har været har involveret i de aktuelle sager,« siger han.