EU på vej med nye whistleblowerregler: »Danske Bank-sagen viser, det er vigtigt«

Whistlebloweren Howard Wilkinson og hans advokat vil ved en høring i Europa-Parlamentet onsdag kritisere EU for at passe for dårligt på folk, der advarer om ulovligheder. Ny EU-lovgivning på området skal skærpes, sagde parlamentarikere tirsdag.

Howard Wilkinson har en travl uge. Den tidligere chef for Danske Markets i Baltikum, der advarede direktionen om tegn på hvidvask i den estiske filial, talte mandag ved en høring i Folketinget. Onsdag taler han for Det Særlige Skattesnydudvalg i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den omfattende hvidvaskskandale i Danske Bank viser med al tydelighed, hvorfor EU har hårdt brug for bedre beskyttelse af medarbejdere, der tør råbe op om ulovlige forhold.

Det mener europaparlamentariker Jeppe Kofod (S), der onsdag er vært ved en høring om hvidvaskskandalen i Danske Bank i Europa-Parlamentet i Bruxelles, og hvor en af talerne netop er en whistleblower.

EU skylder meget til dem, der råbte op i sager som hvidvasksagen i Danske Bank og skattelyskandalerne LuxLeaks, Panama Paper og Swiss Leaks, siger han.

»Det er tale om personer, som løber en meget stor risiko. Mange mister arbejdet og er typisk persona non grata i deres sektor, ligesom nogle bliver slæbt i retten for at afsløre ulovligheder. Vi skal lytte til dem og sørge for en langt bedre beskyttelse. Danske Bank-sagen viser, at dette er vigtigt,« siger Jeppe Kofod.

Det var en britisk ansat i Estland, Howard Wilkinson, der første gang internt advarede Danske Bank-ledelsen om det, der skulle ende som en af verdens største hvidvaskskandaler.

I alt strømmede 1.500 milliarder kroner gennem Danske Banks estiske filial i årene fra 2007 til 2017, hvoraf en »stor del« ifølge en advokatundersøgelse fra Bruun & Hjejle kan betegnes som mistænkelige.

Howard Wilkinson, der dengang var chef for Danske Markets i Baltikum, advarede i fire e-mail til direktionen i 2013 og 2014 om tegn på hvidvask i den estiske filial.

I dag frygter Wilkinson for sin og sin families sikkerhed, har han fortalt i et interview til Berlingske, og ifølge hans advokat, Stephen Kohn, var Howard Wilkinson indtil fornylig forhindret i at tale med myndighederne om sagen som følge af en tavshedsklausul i forhold til Danske Bank.

Dette har banken dog afvist.

Ti EU-lande har lov

Kun ti af de 28 EU-lande har i dag ifølge EU-Kommissionen veludviklet lovgivning, der beskytter whistleblowere fra at blive trukket i retten og øvrige potentielle repressalier fra arbejdsgivere.

Danmark er sågar blandt de lande i Europa, der har den ringeste beskyttelse af whistleblowere, konkluderede en undersøgelse fra whistleblowerorganisation Blueprint for Free Speech tidligere i år.

EU-systemet arbejder netop nu på ny lovgivning, der skal gælde på tværs af EU-landene. Denne skal blandt andet skærme ansatte mod at blive fyret eller degraderet, ligesom virksomheder skal forhindres i at retsforfølge medarbejdere for at bryde tavshedsklausuler eller andet.

Kommissionens forslag fra foråret er dog ikke tilstrækkeligt, mener Europa-Parlamentets retsudvalg, hvis medlemmer tirsdag blev enige om at forsøge at skærpe forslaget.

Blandt andet ønsker parlamentarikerne, at whistleblowers får adgang til juridisk, finansiel og psykologisk hjælp, ligesom de vil forpligte myndighederne til at indføre en fast procedure for, hvordan myndighederne skal reagere på henvendelser fra whistleblowere.

Ifølge Jeppe Kofod er sagen om Howard Wilkinson et godt eksempel på, hvorfor sidstnævnte er nødvendigt.

Finanstilsynet i Danmark valgte ikke at kontakte Wilkinson i forbindelse med tilsynets undersøgelse af hvidvask i Danske Bank, selv om myndigheden var i besiddelse af Howard Wilkinsons kontaktoplysninger.

»Det viser, at en whistleblower står på herrens mark i den slags situationer,« siger Jeppe Kofod.

Amerikanske pengepræmier

Under høringen vil Wilkinson selv og advokat Stephen Kohn pege på vigtigheden af ny lovgivning på området.

»Danske Banks svigt ved ikke ordentligt at undersøge Hr. Wilkinsons advarsler og det efterfølgende læk af hans identitet, demonstrerer tydeligt vigtigheden af fuld beskyttelse af ansatte, der står bag advarsler til myndighederne,« skriver Kohn til Berlingske.

Advokaten mener desuden, at EU bør indføre en langt stærkere lovgivning, end direktivet tegner op. Han foreslår fuld beskyttelse af og kompensation til whistleblowere i stil med ordningerne, som det amerikanske skattevæsen (IRS) og børstilsyn (SEC) har. Her er der blandt andet tradition for klækkelige pengepræmier til whistleblowere.

For eksempel fik amerikaneren Bradley Birkenfeld 104 millioner dollar – svarende til omkring 618 millioner kroner med daværende kurs for at slå hul på bankhemmeligheden i Schweiz og afsløre, at rige amerikanere skjulte penge for det amerikanske skattesystem i alpelandet.

Den idé vinder dog ikke genklang hos Jeppe Kofod:

»Jeg synes, de skal holdes økonomisk skadesløse. Jeg er ikke tilhænger af et amerikansk system, hvor man får en belønning på 100 millioner kroner,« siger han.

Ved onsdagens høring i parlamentet taler blandt andre også Danske Banks midlertidige topchef, Jesper Nielsen, og en repræsentant for den europæiske bankmyndighed, EBA, der netop nu undersøger, hvorfor myndighederne i Danmark og Estland ikke fik sat en stopper for hvidvaskskandalen.