EU-kommissær kalder Danske Banks hvidvask-sag »den største skandale i EU« lige nu

Interview. Den omfattende hvidvask i Danske Banks-sagen er »chokerende« og et »pan-europæisk problem«. Det mener EUs retskommissær, Věra Jourová, der har pudset de europæiske bankmyndigheder på Finanstilsynet for at få klarhed over, om tilsynet har sovet i timen.

Milliarder af kroner blev hvidvasket i Danske Banks estiske filial i Tallinn fra 2007 til 2015. Her fra den estiske hovedstad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Kuglepennen i EU-kommissær Věra Jourovás hånd trækker en lang lige streg efter sig ned langs A4-papiret. Stregen bliver en skillelinje på en oversigt, hun i torsdags sammen med den danske erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) tegnede i hånden.

»På den ene side er Danske Bank. På den anden side er Finanstilsynet,« siger Věra Jourová og dupper flere gange pegefingeren på den boks, hvorpå hun har skrevet »Det danske Finanstilsyn«.

Som retskommissær er Věra Jourová ansvarlig for hvidvaskområdet i EU-Kommission, og hun har efter eget udsagn fulgt »chokeret« med i udviklingen i sagen om netop hvidvask i Danske Banks estiske filial.

I sidste uge viste bankens interne undersøgelse, at så meget som 1.500 milliarder kroner eller cirka 200 milliarder euro var strømmet igennem banken i årene fra 2007 til 2015.

Advokaterne hos Bruun & Hjejle, der står bag rapporten, slog fast, at »en stor del« af transaktionerne var mistænkelige og burde have fået alle alarmklokker til at ringe. Sagen, som Berlingske har gravet frem igennem det seneste halvandet år, ser ud til at være blandt historiens største.

»Den interne undersøgelse i Danske Bank har allerede givet os nogle svar. Institutionerne svigtede, mennesker svigtede, nogen lukkede øjnene,« siger Jourová.

»Pan-europæisk problem«

Den tjekkiske kvinde med det knaldsorte hår og de lyseblå øjne tøver ikke med at kalde sagen for »den største skandale, vi har i EU lige nu.«

»Det siger jeg blandt andet på grund af skandalens omfang. 200 milliarder euro. Det er et større beløb, end jeg har fantasi til at forestille mig,« siger Věra Jourová.

Hun kalder sagen for et »pan-europæisk problem«:

»Danske Bank-sagen er ikke kun et problem for Danmark eller Estland. Den er et problem for hele EU, fordi der ikke er grænser i vores finansielle systemer – de hænger sammen.«

Lovgivning er ikke ny

EU opdaterer konstant sine hvidvaskregler, og så sent som i sommer blev det femte hvidvaskdirektiv vedtaget. Også i årene fra 2007 til 2015, hvor penge fra blandt andet Rusland og diktaturet i Aserbajdsjan fossede uhindret gennem Danske Bank, var der strikse regler, der burde have forhindret milliardskandalen i at finde sted, understreger Jourová.

»Der er og var klare forpligtelser for bankerne, for politiet og for finanstilsynene. Så selv om lovgivningen eksisterede, selv om den var implementeret korrekt, ser det ud som om, at der er sket svigt i disse institutioner,« siger Věra Jourová.

Derfor sendte EU-Kommissionen i mandags et brev til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, og bad om en undersøgelse af myndighedernes ageren i hvidvasksagen.

I brevet bliver EBA blandt andet bedt om, at »gøre fuld brug af beføjelserne til at undersøge dette mulige brud på eller mangel på implementering af unionens lovgivning hos estiske såvel som danske tilsynsmyndigheder.« Det understreges, at sagen har »uopsættelig« karakter.

»Jeg håber, at vi har svarene inden for et år. Det er vigtigt at få klarhed over, hvorvidt der var tale om et isoleret tilfælde, eller om det er et systemisk problem. Hvis det er et systemisk problem, så skal vi kigge på lovgivningen og implementeringen af lovgivningen. Er det et isoleret tilfælde, så handler det om isolerede institutioner og individer, der har svigtet. Og sådan tror jeg, det forholder sig her,« siger Jourová.

Det danske finanstilsyn går »åbent ind i en evaluering og vil se på, hvad der kan læres af denne sag,« skriver tilsynsdirektør Jesper Berg i en e-mail til Berlingske:

»Finanstilsynet er naturligvis parat til at samarbejde fuldt ud med EBA såvel som med andre europæiske institutioner om denne sag og parat til at redegøre for vores arbejde i relation til hvidvasktilsynet,« siger han.

Sagerne hober sig op

For nylig kunne Financial Times oplyse, at EBA kun har 1,8 årsværk – altså end ikke to fuldtidsansatte – til hvidvaskhåndtering. Jourová vil have antallet af ansatte op på ti. Men dette skal først til forhandling.

Argumenterne er dog lige ved hånden, for EU har et hvidvaskproblem. Et stort et af slagsen.

Det hollandske storbank ING betalte i begyndelsen af september 5,8 milliarder kroner i et forlig med myndighederne om netop hvidvask. Myndighederne på Malta lukkede i foråret en af landets banker, Pilatus Bank, som følge af mistanke om hvidvask og sanktionsbrud. Og Letlands tredjestørste bank, ABLV, måtte i foråret dreje nøglen om, efter at amerikanske myndigheder havde fastslået, at banken havde »institutionaliseret« hvidvask og begået storstilede overtrædelser af Nordkorea-sanktioner.

»Det fortæller mig, at vi har undervurderet problemet,« erkender Jourová i kølvandet på de mange hvidvasksager.

Tirsdag mødes kommissær Jourová med EUs finansministre i Luxembourg, hvor hun blandt andet vil tage en snak med den estiske finansminister. Her forventes hun desuden at fremlægge en ny lovpakke med yderligere forslag til at forhindre hvidvask.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles