EU frikender det danske finanstilsyn i Danske Bank-sagen

Den Europæiske Bankmyndighed EBA har frikendt både det estiske og det danske finanstilsyn i deres håndtering af Danske Banks hvidvaskskandale.

danske bank
Igennem en årrække lagde Danske Bank hus til mistænkelige transaktioner for milliarder. Det estiske finanstilsyn var den første offentlige instans til at rette blikket mod Danske Bank. Nu har EUs bankmyndighed frikendt både det estiske og det danske finanstilsyn for at have overtrådt EU-reglerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Finanstilsynet har ikke brudt EU-lovgivningen i dets håndtering af Danske Banks hvidvaskskandale.

Det slår Den Europæiske Bankmyndighed EBA fast i sin konklusion efter at have kigget nærmere på både det danske tilsyns og det estiske tilsyns behandling af suspekte transaktioner for milliarder med udgangspunkt i Danske Banks estiske filial.

Og ingen af de to tilsyn har forbrudt sig mod gældende EU-regler i forløbet. Det skriver det estiske tilsyn i en pressemeddelse, mens det danske tilsyn bekræfter det over for Berlingske.

Ved en afstemning på et møde tirsdag den 16. april konkluderede EBAs tilsynsråd således, ifølge det estiske finanstilsyn, at der ikke var sket overtrædelse af EU-lovgivningen og besluttede at afslutte undersøgelsen uden at udstede en henstilling. EBA har efterfølgende også bekræftet dette.

Det glæder den danske tilsynsdirektør Jesper Berg.

»Jeg er meget tilfreds med, at EBA har lyttet til de argumenter, vi og vores estiske kolleger har lagt frem. Det, der er sket i Estland, er meget alvorligt, men Finanstilsynet agerede i overensstemmelse med EU-lovgivningen,« udtaler han i en pressemeddelelse fra tilsynet.

Der skete svigt

Det var EU-Kommisionen, der sidste år besluttede sig for, at man ville have det europæiske finanstilsyn til at undersøge Danmark og Estland for mulige fejl i forbindelse med Danske Banks hvidvaskskandale.

»For at beskytte europæernes sikkerhed og sikre et sikkert og pålideligt finansielt system, må hvert eneste tilsyn i hvert af medlemslandene sørge for at sikre, at EUs regler for antihvidvask bliver opretholdt,« sagde Frans Timmermans, der er første næstformand i EU-Kommissionen, dengang.

Over for Berlingske havde en anden kommissær tilbage i september sidste år kaldt Danske Banks hvidvasksag »den største skandale i EU«. Retskommissær, Věra Jourová, gav dengang udtryk for, at der også i årene fra 2007 til 2015, hvor penge fra blandt andet Rusland og diktaturet i Aserbajdsjan fossede uhindret gennem Danske Bank, var strikse regler, der burde have forhindret milliardskandalen i at finde sted.

»Der er og var klare forpligtelser for bankerne, for politiet og for finanstilsynene. Så selv om lovgivningen eksisterede, selv om den var implementeret korrekt, ser det ud som om, at der er sket svigt i disse institutioner,« sagde Věra Jourová.

Kritik frem og tilbage

Finanstilsynet er blevet kritiseret for ikke at have grebet ind over for banken tidligere, ligesom tilsynet er blevet kritiseret for at have stolet for meget på de oplysninger, man modtog fra Danske Bank. Kritikken har også lydt fra erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Samtidig har der raset en krig mellem det danske og det estiske finanstilsyn om ansvaret for hele miseren. Den estiske formand, Kilvar Kessler, har været særdeles hård i sin retorik over for sine danske tilsynskolleger. Det estiske finanstilsyn har blandt andet tidligere udtrykt overraskelse over det danske tilsyns frikendelse af sig selv i sagen.

På den anden side har det danske tilsyn blandt andet tidligere valgt at offentliggøre ellers fortrolig korrespondance mellem de to myndigheder.

Selv om Finanstilsynet altså nu er frikendt af EUs bankmyndighed, så er Jesper Berg »fortsat stærkt optaget af at drage den nødvendige læring af sagen«.

»Det arbejde har vi været i gang med længe, og vi vil arbejde videre med at styrke indsatsen mod hvidvask og finansiel kriminalitet med udgangspunkt i rammerne fra den nylige politiske aftale i Danmark,« siger Jesper Berg i en pressemeddelelse.