Jarlov om tilsynformands rolle i hvidvaskundersøgelse: Værd at undersøge

Finanstilsynets håndtering af Danske Banks hvidvasksag er røget ind i en politisk storm, hvor luppen senest især ser ud til at være på den tidligere bestyrelsesformand med en direktørfortid i Danske Bank.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) var onsdag endnu en gang indkaldt til samråd om Danske Bank og hvidvasksagen. Denne gang i selskab med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) – og denne gang var fokus på især Finanstilsynets ressourcer og undersøgelse af hvidvasksagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvorfor stolede Finanstilsynet så meget på de oplysninger, det fik af Danske Bank i løbet af den tid, hvor 1.500 mia. kr. strøg gennem bankens estiske filials betændte kundeområde?

Det var i høj grad det, politikerne i dag for alvor bed tænderne i på onsdagens samråd på Christiansborg, der var det niende af sin slags i Danske Banks hvidvasksag.

Kort før samrådet havde Finanstilsynet i skriftligt fremsendt materiale erkendt, at man havde stolet for meget på oplysninger fra landets største bank. Og det var i høj grad dette spørgsmål, politikerne kredsede om under samrådet.

»Det er meget underligt, at et tilsyn, der har til opgave at kontrollere bankerne, og har en mistanke om, at der er noget alvorligt galt, kan bringe sig i en situation, hvor man nu erkender, at man har stolet for meget på en bank. Det kommer vi til at bore i,« siger Morten Bødskov fra Socialdemokratiet efterfølgende.

Selskab Kurs Ændr. %

Noget forkert i konstruktionen

Det, han især gerne vil bore i, er, om der har været problemer forbundet med, at Finanstilsynet fra oktober 2016 og helt frem til offentliggørelsen af tilsynets undersøgelse af Danske Bank 3. maj i år havde Henrik Ramlau-Hansen som formand. Her trak han sig fra posten.

Før han blev tilsynsformand, var Henrik Ramlau-Hansen nemlig økonomidirektør i Danske Bank. En position han havde haft siden 2011.

»Er der noget forkert i konstruktionen? Hvordan bliver de her oplæg til undersøgelser behandlet? Der må være en årsag til, at man nu erkender, at man har stolet for meget på banken. Er det forkert, at man eksempelvis har en bestyrelsesformand, som tidligere har haft en årelang anciennitet i den bank, man undersøger,« spørger Morten Bødskov og tilføjer:

»Han havde selvfølgelig erklæret sig inhabil, men det er hele konstruktionen, jeg er ude efter. Er der en inerti, som er usund?«

En relevant diskussion

Efter samrådet kunne erhvervsminister Rasmus Jarlov over for Berlingske forklare, at han ville forhøre sig hos Finanstilsynet i forhold til betydningen af at have haft Henrik Ramlau-Hansen med den erhvervsfortid, han har, som formand, mens undersøgelsen af Danske Bank pågik.

»Det er en relevant diskussion, som jeg også vil tage med Finanstilsynet. Jeg er ikke klar til at drage nogen konklusioner endnu,«  siger han.

Henrik Ramlau-Hansen forklarede tilbage i november 2017, at han i overensstemmelse med Finanstilsynets regler havde erklæret sig inhabil i sager, der omhandlede hans tid i banken. Der var dog flere eksperter, der allerede dengang rejste kritik af, at han overhovedet var en del af tilsynet i en situation, hvor man skulle undersøge hans tidligere arbejdsgiver.

Henrik Ramlau-Hansens skifte mellem banker og myndig­heder er dog langt fra et, der står alene – svingdørene har i de senere år drejet gevaldigt.

Finanstilsynets nuværende direktør, Jesper Berg, kom til tilsynet fra en stilling i Nykredit i 2015, mens Ulrik Nødgaard samme år tog turen den anden vej: Fra en stilling som direktør i Finanstilsynet til en stilling som direktør for bankernes interesseorganisation, Finans Danmark. Og i 2014 skiftede Julie Galbo fra en stilling som vicedirektør i Finans­tilsynet til Nordea.

»Det er bestemt en problemstilling, som skal drøftes. Jeg kan ikke konkludere på det endnu,« siger Rasmus Jarlov.

Finanstilsynet erkender, at det har stolet for meget på Danske Banks oplysninger. Samtidig har det haft en formand, der har en årelang fortid som direktør i banken. Er det problematisk?

»Det er værd at diskutere. Jeg har ikke noget indtryk af, at det skulle have spillet ind. Men jeg vil ikke afvise, at når vi skal kigge på Finanstilsynets rolle, opgaver og organisering, at vi så også kigger på det,« siger han.

I forhold til den tidligere formand, Henrik Ramlau-Hansen, oplyser Finanstilsynet, at han på intet tidspunkt har deltaget i behandlingen af Danske Bank-sagen, mens han var formand for Finanstilsynets bestyrelse.

»Konstruktionen af Finanstilsynets bestyrelse er politisk bestemt, og bestyrelsesformanden og de øvrige medlemmer udpeges af erhvervsministeren,« siger tilsynets direktør Jesper Berg.