EU-Kommissionen frikender SAS for ulovlig statsstøtte

Den statslige kreditfacilitet, som blev stillet til rådighed for SAS i 2012, blev givet på markedsvilkår og var derfor ikke ulovlig, konkluderer EU-Kommissionen.

SAS slipper for videre tiltale i sagen om mulig ulovlig statsstøtte i forbindelse med selskabets omfattende spareplan i 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SAS slipper for videre tiltale i sagen om mulig ulovlig statsstøtte i forbindelse med selskabets omfattende spareplan i 2012. Dengang
stillede den danske, norske og svenske stat som en del af SAS' ejerskab en kreditfacilitet til rådighed for flyselskabet, som var livsvigtigt, hvis det skulle overleve som virksomhed.

En kredit, som foreningen af lavprisselskaber, der blandt andre tæller Norwegian og Ryanair, i februar 2013 klagede til EU over, fordi de mente, at SAS med kreditten fik uretmæssige markedsfordele.


»Den omhandlede kredit bliver anvendt til at støtte et ambitiøst program for udskiftning af flyflåden og ekspansion af SAS-netværket, som på markant vis fordrejer konkurrencen med selskaber, som ikke har adgang til statsstøtte,« sagde John Hanlon, generalsekretær i lavprisnetværket ELFAA, i forbindelse med indgivelsen af klagen.

Men den holdning deler EU-Kommissionen altså ikke og konkluderer, at staternes 3,5 milliarder kroner dyre deltagelse i den for SAS livsvigtige kreditaftale er givet på markedsvilkår, og at der derfor ikke er tale om ulovlig statsstøtte. Staterne havde da også forud for indgåelsen af aftalen forespurgt en vurdering hos embedsmændene i EU, der sagde god for aftalen.

»Lad os starte med at slå fast, at det jo egentlig ikke er SAS, men derimod staterne, der har været centrum for denne sag. Men når det er sagt, er vi meget glade for dommen, som også var på linje med det udfald, som vi havde forventet,« siger SAS' svenske pressechef, Henrik Edström, umiddelbart efter afgørelsen.

Det er ikke første gang, at EU frikender SAS for ulovlig statsstøtte. Det skete således også i forbindelse med to kapitaludvidelser i 2009 og 2010. Denne gang har sagen dog set lidt mere usikker ud for det gamle flyselskab, fordi bankerne ved kreditaftalen fik reduceret deres eksponering, mens staternes eksponering er steget.

EU-Kommissionen konkluderer dog, at »de tre stater og bankerne ikke var i sammenlignelige positioner, da de besluttede sig for at deltage i den nye kreditaftale.«

Ifølge Sydbank-analytiker kommer dagens afgørelse dog ikke til at ændre det store for flyselskabet.»For SAS er det store spørgsmål fremadrettet stadig, hvem der skal være ny ejer. De tre nordiske lande har alle en hensigt om, at de ikke selv skal være det på sigt,« siger han. »Jeg tror heller ikke, det ændrer på, at staterne ikke fremover vil komme SAS til hjælp i forbindelse med kapitalforhøjelser og den slags. Der er, tror jeg, lukket for det varme vand. For SAS' vedkommende er det eneste, der ikke kan løse en ny situation, hvor man kommer i problemer og har for høj gæld, jo det at stifte ny gæld.«