EU fjerner ikke truslen mod Dankortet

Ny EU-forordning skal gøre, at bankerne fra onsdag tjener mindre på de internationale betalingskort. Men Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv tror ikke, at den nye regel vil mindske truslen mod Dankortet fra de internationale kort.

Foto: KEVIN LAMARQUE. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Nye EU-regler risikerer at ramme det danske Dankort og gøre det endnu sværere at overleve i kampen mod de internationale betalingskort.

På onsdag træder en ny EU-forordning i kraft, som delvist lægger låg over den provision, som bankerne må tage for at bruge eksempelvis MasterCard. Det skal gøre de internationale betalingskort billigere at bruge og vende den uheldige udvikling med stadig flere dyre kortbetalinger. Men i Danmark vil forordningen ikke få den ønskede effekt, mener både Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk.

Problemet er, at lovforslaget ikke tager direkte hensyn til, at vi i modsætning til de fleste andre EU-lande har et Dankort, som er langt billigere at bruge end de internationale kort. Det gælder også, efter at forordningen er trådt i kraft. Derved vil bankerne fortsat kunne tjene flere penge ved at udstede internationale kort i stedet for Dankortet. Forordningen vil dermed ikke fjerne truslen mod Dankortets eksistens, fremhæver Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk.

Konkret betyder de nye EU-regler, at bankerne fra onsdag kun må tage en provision på 0,20 pct. for internationale debetkort og 0,30 pct. for internationale kreditkort som MasterCard og Visa-kort.

Markedsdirektør i Dansk Erhverv Henrik Hyltoft mener, at den nye forordning kan være god i en række EU-lande, men at den ikke vil få nogen effekt herhjemme.

»I forhold til de danske forhold er forordningen et slag i luften, og bankernes incitament til at udstede internationale kreditkort i stedet for Dankort er stadig meget stor,« siger Henrik Hyltoft og uddyber:

»Det, som gør det rigtigt giftigt på den lange bane, er den forordning, som kommer senest i 2018. Den forbyder, at man vælter gebyrerne på de internationale kreditkort til forbrugerne. Derved kan forbrugerne ikke længere se, hvad det koster at bruge kortene. De risikerer at få alle mulige tilbud fra deres banker om brug af de internationale kort. Men de ikke kan se, hvad de betaler for,« siger Henrik Hyltoft og fremhæver, at mange har en kassekredit knyttet til deres Dankort, og det er en billigere løsning end de internationale kreditkort.

Når en kunde bruger sit internationale betalingskort, går der et gebyr fra butikken og videre til Nets. En del af de penge bliver sendt videre som provision til den bank, som har udstedt det pågældende betalingskort.

Forordningen fra på onsdag lægger kun loft over den provision, som går fra Nets og videre til bankerne. Gebyr, som butikkerne betaler til Nets, bliver der ikke lagt låg over. Det betyder, at Dansk Erhverv mener, at forordningen slet ikke gør det billigere at bruge de internationale kort herhjemme.

Markedsdirektør i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft

»I forhold til de danske forhold er forordningen et slag i luften, og bankernes incitament til at udstede internationale kreditkort i stedet for Dankort er stadig meget stor.«


Forbrugerrådet Tænk har ad flere omgange forsøgt at få bankerne, Finansrådet eller Nets til at oplyse provisionsniveauet i dankortsystemet, men det ønsker ingen af dem.

Af Nets vejledende listepriser fremgår det, at det samlede gebyr for brugen af et internationalt kreditkort er på 1,1 pct., mens det på et debetkort er på 0,95 pct. Til sammenligning er det samlede gebyr for Dankortet på 0,22 pct., skønner Forbrugerrådet Tænk, hvor omkring halvdelen går fra Nets til bankerne. Det er de 0,11 pct. fra Nets til bankerne, som skal sammenlignes med det fremtidige loft på de 0,20 pct. til 0,30 pct.

Forbrugerrådet Tænk mener derfor, at loftet skal sættes endnu længere ned, hvis Dankortsystemets fremtid skal sikres.

»Problemet med lovforslaget er, at man fortsat lægger op til en positiv særbehandling af betalinger med Visa og MasterCard på bekostning af dankortbetalinger. Bankerne får stadigvæk mere provision, når kunderne betaler med Visa og MasterCard, og derfor forsøger bankerne systematisk at fremme brugen af de internationale kort. Vi frygter, at det på længere sigt kan blive dødsstødet for Dankortet,« siger Forbrugerrådet Tænks seniorøkonom, Troels Holmberg.

En af fordelene ved Dankort-systemet er blandt andet, omkostningerne i de seneste 10-15 år har været stort set konstante, til trods for at væksten i brug af Dankortet har været enorm. Det skyldes, at alle stordriftsfordele er kommet danskerne til gode, men sådan er det ikke med de internationale kort, fordi der for disse kort ikke er de samme lovgivningsmæssige rammer.

Troels Holmberg forklarer, at den øgede brug af internationale kort derfor medfører en »enorm ekstraregning på flere hundrede millioner om året« til de danske forbrugere.

»Forbrugerne har ikke incitament til at betale med Dankort, da detailhandelen ikke må lægge gebyret oven i prisen for de kunder, der vælger at betale med dyre kort. Regningen for brugen af de dyre kort bliver derfor lagt ind i varepriserne, så alle kunderne er med til at betale for brugen af dyre kort, det, mener vi, er uheldigt, når regningen kan undgås,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) til, hvorvidt loftet på betalingskortene i øjeblikket er på et hensigtsmæssigt niveau.