Danske virksomheder skriger på arbejdskraft – men overser i stor stil ledige sydeuropæere

Der er millioner af arbejdsløse sydeuropæere, men de danske virksomheder gør sig ikke umage nok for at få fat i dem, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dansk Industri vil indlede et samarbejde med regeringen for at se, om der kan komme flere sydeuropæere til Danmark.

Danske virksomheder er ikke gode nok til at søge efter arbejdskraft i de sydeuropæiske lande, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På billedet står arbejdsløse spaniere i kø foran et jobcenter i Madrid. Arkivfoto: Dominique Faget/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: DOMINIQUE FAGET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi mangler arbejdskraft, lyder det fra arbejdsgiverne. Men virksomhederne kan finde masser af nye medarbejdere blandt millioner af ledige sydeuropæere. De danske virksomheder er bare langt dårligere end deres udenlandske konkurrenter til at søge efter dem.

Sådan lyder det fra Dansk Metal og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. Kommentaren kommer, på baggrund af at de danske virksomheder er blandt dem, som bruger den europæiske jobportal Eures mindst. På Eures kan man slå ledige job op for på den måde at søge efter europæisk arbejdskraft.

Helt nye tal viser, at der kun er 1.578 danske stillinger slået op i Eures. Det skal sammenholdes med, at der er 17.291 finske og 51.066 svenske. Nordmændene har dog kun 280 opslåede stillinger.

»Svenske og finske virksomheder har langt mere travlt med at hyre udenlandsk arbejdskraft end de danske,« siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted er enig med Dansk Metal.

»Der skal to til en tango. Vi stiller krav om, at arbejdsløse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det kræver også, at virksomhederne slår stillingerne op. De her tal viser, at arbejdsgiverne kan gøre sig mere umage, end de gør i dag,« siger Erik Bjørsted.

Han fremhæver, at søgning efter arbejdskraft i en række år har været arbejdsgivers marked, men sådan er det ikke længere på grund af opsvinget med en faldende ledighed. Ikke bare i Danmark, men også i en række andre europæiske lande.

Derfor skal arbejdsgiverne udvide deres horisont og se mod de lande, hvor de stadig slås med tocifrede ledighedstal, mener AE.

»Hidtil har det været meget nemt at få polakker herop. Men man har ikke gjort så meget ud af at få sydeuropæisk arbejdskraft til Danmark. Det har man eksempelvis gjort i Tyskland. Hvis vi ikke gør mere for at komme ind i den kamp, mister vi muligheden for at få nogle af de ledige sydeuropæere herop,« siger Erik Bjørsted.

Få opslag på engelsk

Tal fra den europæiske statistikbank Eurostat viser, at der i august var lige over 16,6 mio. ledige i EU. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,8. Værst ser det ud i Grækenland og Spanien, hvor der er en ledighedsprocent på henholdsvis 19,1 pct. og 15,2 pct. Men der er også mange ledige i Italien, Frankrig og Kroatien, mens arbejdsløsheden i Portugal ligger lige på EU-gennemsnittet med 6,8 pct.

Underdirektør i Dansk Industri, DI, Steen Nielsen mener ikke, at antallet af danske opslag på Eures er et udtryk for, hvor meget danske virksomheder gør for at hente europæisk arbejdskraft til landet.

»Når jeg ser på hjemmesiden for Eures, ser det ud til, at svenskerne og finnerne meget ukritisk lægger en masse jobopslag derind. Jeg tror, at det er nogle myndigheder, der gør det. De mange svenske og finske annoncer er ikke henvendt til udlændinge, for de står på svensk og finsk,« siger Steen Nielsen.

»De danske opslag er næsten alle skrevet på engelsk, og de har næsten alle Eures-mærke på, som man bruger, hvis man er ude efter udenlandsk arbejdskraft. På et tidspunkt var der flere danske opslag med Eures-mærke end svenske, norske og finske tilsammen,« siger Steen Nielsen.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted.

»Der skal to til en tango. Vi stiller krav om, at arbejdsløse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det kræver også, at virksomhederne slår stillingerne op.«


Har gode uddannelser

Han erkender, at antallet af medarbejdere fra de sydeuropæiske lande godt kan være større. Derfor har DI også for nylig sendt et to sider langt notat til regeringen, hvor de indbyder til et samarbejde om at få flere sydeuropæere til Danmark.

»Hvis regeringen vil være med på det, vil vi se på, hvilke kompetencer der er i de andre europæiske lande. Herunder de sydeuropæiske. Vi skal se på, om der er medarbejdere fra eksempelvis Spanien og Italien, der har de kompetencer, vi har brug for i Danmark. Er der nogle elektrikere, smede og industriteknikere i disse lande med de nødvendige kvalifikationer,« siger Steen Nielsen.

»Men i den sammenhæng skal vi også se på at få nogle af dem, som er i beskæftigelse, til Danmark. Derfor er antal opslag i Eures ikke særligt afgørende,« siger Steen Nielsen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere lavet en analyse, der viser, at uddannelsesniveauet blandt de ledige i de sydeuropæiske lande er ganske højt.

I Grækenland, Spanien, Italien og Portugal var der i 2017 i alt 8,3 mio. ledige. Heraf var de 3,9 mio. ufaglærte, mens 2,8 mio. havde enten en gymnasial eller faglært uddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Den sidste gruppe ledige på 1,6 mio. personer havde en lang videregående uddannelse.