Danske Bank-formand varsler »nyt, kritisk blik«: Vi får brug for færre medarbejdere

Formanden i Danske Bank, Karsten Dybvad, fastslår på bankens lidt usædvanlige ordinære generalforsamling, at man vil granske bankens omkostninger. Dansk Aktionærforening sår tvivl om, hvorvidt banken rent faktisk gør nok for at forbedre den faldende indtjening og aktiekurs.

Pressen måtte følge med på en skærm, da Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, tirsdag holdt sin beretning på bankens ordinære generalforsamling. Og kun få aktionærer var mødt op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske Bank afholder tirsdag en noget anderledes generalforsamling end normalt.

Nok er bestyrelsesformand Karsten Dybvad og flere Danske Bank-direktører dukket op, men på grund af covid-19 har langt størstedelen af de aktionærer, der normalt møder talstærkt op til Danske Banks ordinære generalforsamling, valgt at følge bankens opfordring om at brevstemme og blive hjemme.

I 2019 var 746 personer, heraf 595 aktionærer, til stede ved generalforsamlingens begyndelse. I år er der kun 31, heraf 30 aktionærer, mødt fysisk op. Heller ikke kaffe og de sædvanlige napoleonshatte er der skyggen af.

Pressen er dog også til stede i år – men gemt væk i et lokale, hvorfra generalforsamlingen livestreames.

Situationen er fortsat ekstraordinær, fastslår formanden.

»Jeg vil sige til jer derhjemme: Forholdene herude er spartanske, og vi kan ikke engang servere så meget som en kop kaffe,« siger Karsten Dybvad indledningsvist fra talerstolen i Bella Center Copenhagen i Ørestad.

Den ordinære generalforsamling skulle oprindeligt have fundet sted i K.B. Hallen 17. marts i år – så kom coronakrisen, der gav landets største bank et milliardtab i første kvartal.

»Vi er vi nu næsten halvvejs inde i 2020, og vores verden er vendt på hovedet,« siger Karsten Dybvad i sin beretning.

Nyt, kritisk blik på omkostningerne

I 2019 landede Danske Bank et overskud på 15,1 mia. kroner. Det er ved første øjekast et »pænt resultat«, lyder det fra Karsten Dybvad. Men ser man bort fra en række engangsforhold, som påvirkede resultatet positivt, var det ikke tilfredsstillende, mener han.

Danske Bank forventer et overskud på mindst tre mia. kroner i år, og banken skal stadig sikre, at den har de rette kompetencer samt fortsætte sine investeringer i blandt andet hvidvaskbekæmpelse og grøn omstilling.

»Men vi skal også se på bankens omkostninger med et nyt, kritisk blik, og i takt med at vi investerer i at udvikle en mere simpel og digital forretning, er der ingen tvivl om, at vi på sigt også vil have brug for færre medarbejdere,« siger Karsten Dybvad.

Danske Bank meddelte i februar, at banken ville nedlægge 400 stillinger på tværs af hele koncernen. Det skete som led i den plan, Danske Bank har lanceret for at spare fem mia. kroner frem mod 2023.

Ifølge Karsten Dybvad har Danske Bank et stærkt udgangspunkt med blandt andet 1,7 mio. privatkunder i Danmark.

»Men vi har stadig en række udfordringer, som stiller banken i en krævende situation, og som skygger for den vigtige rolle, som Danske Bank spiller i Danmark og i de nordiske lande,« erkender formanden.

»Det går fremad«

Da han blev valgt som formand i december 2018, sagde han, at tillid er en forudsætning for, at Danske Bank kan drive forretning. Og at han så det som sin vigtigste opgave at genoprette tilliden til banken.

»Når tilliden først forsvinder, tager det lang tid at vinde den tilbage. Jeg er tit blevet spurgt, hvornår det vil ske, og hver gang har jeg svaret, at det vil være tilfældet den dag, det spørgsmål ikke længere bliver stillet. Der er vi bestemt ikke endnu. Men det går fremad,« siger Karsten Dybvad.

På bankens ordinære generalforsamling i 2019 var hvidvasksagen det altoverskyggende tema.

Også i år er hvidvasksagen i fokus.

Danske Bank forventer at have afsluttet sin interne undersøgelse af sagen ved årets udgang, og banken samarbejder fortsat med myndigheder i Estland, Danmark, Frankrig og USA.

Derudover har både tidligere og nuværende aktionærer rejst en række civilretlige søgsmål, hvor Danske Bank stævnes for at have overtrådt reglerne om forebyggelse af hvidvask og for ikke at have oplyst markederne rettidigt om overtrædelsen.

»Jeg kan sige det kort og entydigt: Det er krav, som Danske Bank forsvarer sig mod,« siger Karsten Dybvad.

»Jeg sagde sidste år, at nye alvorlige sager kan opstå. Det kan vi ikke udstede garantier imod. Men jeg stillede jer i udsigt, at sådanne sager vil blive håndteret omgående, hvis eller når de opstår. Flexinvest Fri er en sådan sag,« siger formanden.

Karsten Dybvad, Danske Bank-formand

»For vores aktionærer skal helst have et udbytte. Det er mennesker, der investerer i en bank. De køber aktier i banken, så de ejer banken. Og de skal selvfølgelig have et afkast, fordi det er forbundet med en eller anden form for risiko at investere i en bank.«


Flexinvest Fri-sagen går kort fortalt ud på, Danske Bank-kunder i en periode fra 2017 til slutningen af 2018 er blevet tilbudt produkter, hvor banken ikke har oplyst, at gebyret var sat så højt, at det forventede afkast var negativt. Sagen har kostet den tidligere vikartopchef Jesper Nielsen jobbet.

I dag har næsten alle berørte kunder modtaget kompensation eller har fået en opgørelse over, hvor meget de vil blive kompenseret, oplyser Karsten Dybvad.

»Og hvis jeg skal sige det lige så kort, hvad vi som bank mener om den sag, kan jeg nøjes med at sige, at det, der skete, er uacceptabelt og uforeneligt med de værdier, vi skal basere vores forretning på,« siger han.

Omdiskuteret lønhop

Siden indkaldelsen til generalforsamlingen har især et forslag fra bestyrelsen om at bevilge sig selv en lønforhøjelse trukket overskrifter i medierne.

Bestyrelsens argument lyder, at lønhoppet »er nødvendigt for at kunne tiltrække og fastholde kvalificerede bestyrelsesmedlemmer«. Samtidig begrunder bestyrelsen forslaget med »øgede krav og forventninger fra tilsynsmyndigheder og øvrige interessenter«.

Modsat har der lydt kritiske røster om, at bestyrelsen er grisk, fordi den vil have mere i løn, mens banken fyrer.

Karsten Dybvad forsvarede i maj forslaget i et interview med Berlingske, og tirsdag gentager han sine pointer:

»Vi er nødt til at kunne tiltrække folk med de rette kompetencer, fordi bestyrelsesarbejdet i en bank er krævende,« siger formanden.

Bestyrelsen havde oprindeligt foreslået, at de nye honorarer skulle træde i kraft fra i år, men på grund af coronakrisen har bestyrelsen tilrettet forslaget, således at ændringerne først træder i kraft fra 1. januar 2021.

Dette forslag stemmer 90,58 pct. af aktionærerne for.

Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening, kalder det på generalforsamlingen »fornuftigt«, at lønhoppet er udskudt til næste år, da tidspunktet, hvor forslaget blev meldt ud, ifølge ham var »uheldigt«.

Samtidig sår han tvivl om, hvorvidt Danske Bank rent faktisk går mod nye tider efter flere år med faldende indtjening og aktiekurs.

»Jeg kan ikke lade være med at spørge, om der nu også tages de nødvendige skridt til at ændre kulturen og forretningen – med mod og tilstrækkeligt nyskabelse. Vi ser i disse år uafhængige handelsplatforme vinde frem. Vi ser øget konkurrence på områder som private banking og nye digitale bankprodukter,« siger Mikael Bak.

Karsten Dybvad forsikrer dog om, at Danske Bank er på rette vej:

»Vi arbejder energisk for at blive en bedre bank frem mod 2023.«

GRAFIK

Her er bestyrelsen i landets største bank