Dansk politi blev advaret om bestikkelse i Carlsberg – ingen undersøgte sagen

Politiet og flere myndigheder blev i 2018 advaret om, at Carlsbergs indiske datterselskab systematisk havde bestukket embedsmænd. Ingen undersøgte anklagerne, og det udløser i dag kritik fra juridiske eksperter. Bagmandspolitiet beklager forløbet.

Siden 2017 har den øverste ledelse i Carlsbergs hovedkoncern kendt til konkrete mistanker om omfattende bestikkelse ved et indisk Carlsberg-bryggeri. Dengang iværksatte Carlsberg en advokatundersøgelse, som konkluderede, at der ikke var bevis for bestikkelse. I dag har Carlsberg åbnet en omfattende undersøgelse af forløbet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

For mere end et år siden blev dansk politi og flere ministerier advaret om, at Carlsbergs indiske datterselskab var involveret i systematisk bestikkelse af lokale embedsmænd. Trods flere advarsler om bestikkelse blev anklagerne aldrig undersøgt nærmere.

Det viser en række dokumenter, som Berlingske har læst.

I juni 2018 modtog Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmandspolitiet, en e-mail fra en tidligere Carlsberg-medarbejder.

I e-mailen blev der advaret om en række alvorlige forhold i Carlsbergs indiske datterselskab. Afsenderen ville »anmelde uetiske praksisser, herunder bestikkelse af indiske myndigheder for at opnå markedsandele og for at få en problemfri drift«. Desuden oplyste anmelderen, at vedkommende var i besiddelse af »håndgribelige beviser for bestikkelse«.

I dag beklager både Bagmandspolitiet og Justitsministeriet forløbet. Sagen kommer efter andre nylige eksempler, hvor Bagmandspolitiet har fået kritik.

Flere eksperter kritiserer nu, at SØIK end ikke undersøgte mistankerne om systematisk bestikkelse i Carlsberg. Ifølge Hanne Marie Motzfeldt, lektor på Københavns Universitet med speciale i forvaltningsret, har myndighederne pligt til at undersøge denne type forhold grundigt.

»Det er helt evident, at myndighederne har pligt til at reagere og undersøge, om der er hold i påstandene, når man modtager henvendelser, der handler om eksempelvis bestikkelse. SØIK har derfor også en pligt til at undersøge henvendelsen grundigt for at se, om der skal foretages yderligere,« forklarer Hanne Marie Motzfeldt.

Morten Broberg, juraprofessor ved Københavns Universitet, er ligeledes kritisk.

»Det havde været nærliggende at forvente, at SØIK havde fulgt op på henvendelsen ved at bede anmelderen fremsende den dokumentation, som anmelderen hævder at være i besiddelse af. Og med det, der nu er kommet frem, synes det klart, at de danske myndigheder burde have fulgt op på henvendelsen og ikke have ladet sagen ligge,« siger Morten Broberg og påpeger:

»Afvejningen kan have været, at især SØIK er nødt til at prioritere sine begrænsede ressourcer temmelig skarpt, samtidig med at henvendelsen er forholdsvis ukonkret, og at denne slags sager er tidskrævende og svære at løfte.«

Ministerium vil undersøge fejl

Berlingske afdækkede for kort tid siden, at centrale nøglefigurer i Carlsbergs indiske datterselskab ifølge omfattende materiale gennem halvandet år i 2015 og 2016 betalte en række indiske embedsmænd kontantbeløb under bordet for at opnå en række tilladelser.

I alt omfatter betalingerne i materialet cirka otte millioner rupi svarende til cirka 755.000 kroner. Interne Carlsberg-korrespondancer, som Berlingske har gennemgået, omfatter mere end 200 særskilte betalinger til indiske embedsmænd. Et daværende bestyrelsesmedlem for Carlsberg Indien godkendte en række af betalingerne, og pengene blev leveret i kontanter, fremgår det af materialet.

Sagens dokumenter viser, at ikke kun SØIK blev advaret om mulig bestikkelse.

I juni 2018 blev Udenrigsministeriet således også oplyst om forholdene. Modsat SØIK besvarede ministeriet henvendelsen.

»Udenrigsministeriet henviste anmelderen til SØIK, der er den relevante danske myndighed ift. efterforskning af international korruption. Givet henvendelsens karakter fandt Udenrigsministeriet ikke grundlag for på egen hånd at kontakte SØIK,« oplyser ministeriet i dag til Berlingske.

Samme måned blev Statsministeriet orienteret om den påståede bestikkelse. Også Statsministeriet besvarede henvendelsen og sendte sagen videre til Justitsministeriet, fremgår det.

I et skriftligt svar til Berlingske oplyser Justitsministeriet, at man over for anmelderen henviste til politiet som den rette myndighed.

Samtidig erkender ministeriet, at man har begået fejl.

»Det er imidlertid beklageligt, at der gik så længe, inden henvendelsen blev besvaret, og ministeriet burde også have videresendt henvendelsen til politiet. Det har ministeriet nu gjort,« oplyser Justitsministeriet.

Forløbet får i dag Justitsministeriet til at »iværksætte et gennemsyn af ministeriets interne procedurer for behandling af henvendelser fra borgere«.

»Det skal sikre, at de får den nødvendige vejledning og hjælp til at få deres sag behandlet af myndighederne,« skriver Justitsministeriet til Berlingske.

Ifølge sagens dokumenter kom advarslen til de forskellige danske myndigheder fra samme person.

SØIK beklager

Det seneste år er SØIK kommet i modvind på grund af en række sager, der ifølge kritikere ikke er blevet håndteret ordentligt af politiet.

I efteråret 2018 fik SØIK kritik i sagen om den svindelmistænkte Britta Nielsen. I 2012 blev myndigheden advaret om mistænkelige transaktioner uden at efterforske sagen yderligere.

Tidligere i år fik SØIK kritik i sagen om den danske virksomhed Dan-Bunkering, som mistænkes for i strid med EU-sanktioner at have leveret brændstof til det russiske militær brugt i bombetogter i Syrien.

I sagen, som DR har afdækket, er det kommet frem, at SØIK i 2016, 2017 og 2018 fik indberetninger om mulige brud på sanktioner. Alligevel fastholdt SØIK, at sagen skulle ligge hos Fyns Politi. Efter politisk pres og kritik fra justitsminister Nick Hækkerup (S) er SØIK gået ind i sagen.

Carlsberg Indien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ali Monis Naqvi.

I begyndelsen af september i år meddelte anklagemyndigheden, at SØIK-chef Morten Niels Jakobsen med øjeblikkelig virkning var fritaget for tjeneste med løn. Årsagen er ukendt for offentligheden.

Henvendelsen om potentielt ulovlige forhold i Carlsberg nåede SØIK første gang i maj 2018. Her oplyste anmelderen ikke, at det handlede om Carlsberg, men blot, at der var tale om en dansk virksomhed. I en senere e-mail i juni 2018 angav vedkommende, at det handlede om Carlsberg. Ingen af de to e-mail blev ifølge Berlingskes oplysninger besvaret af SØIK.

SØIK (Bagmandspolitiet)

»Henvendelserne er ikke korrekt visiteret ved modtagelsen i 2018. Det er beklageligt, og SØIK er lige nu ved at undersøge, hvordan det kunne ske.«


I et skriftligt svar beklager SØIK forløbet:

»Henvendelserne er ikke korrekt visiteret ved modtagelsen i 2018. Det er beklageligt, og SØIK er lige nu ved at undersøge, hvordan det kunne ske. SØIK har midt i september 2019 modtaget yderligere e-mail fra samme indiske afsender med flere oplysninger i sagen og er på den baggrund ved at vurdere alle henvendelserne i sammenhæng,« oplyser SØIK.

Rekordbøde for bestikkelse

For en uge siden kom det også frem, at den øverste Carlsberg-ledelse flere gange er blevet advaret om bestikkelse i Carlsberg Indien. Carlsberg har hverken meldt sagen til danske eller indiske myndigheder, hvilket har udløst kritik.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra en række relevante indiske myndigheder. Selv om den systematiske bestikkelse ifølge sagens dokumenter er foregået i Carlsbergs indiske datterselskab, kan det danske moderselskab risikere straf, har flere eksperter vurderet.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard har udtalt, at det klart ser ud til, at den danske straffelov er overtrådt, ligesom juraprofessoren har betonet, at det vil være oplagt for SØIK at gå ind i sagen.

SØIK har tidligere efterforsket bestikkelse i danske virksomheders datterselskaber. I marts i år fik den danske malingvirksomhed Hempel således »den største bøde i SØIKs historie« – den var på 197,5 millioner kroner for systematisk bestikkelse i koncernens datterselskaber i Tyskland og flere andre lande i primært Asien. Den samlede bestikkelsessum blev opgjort til cirka 95 millioner kroner. Hempel meldte sig selv.

Carlsberg har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Tidligere har Carlsberg over for Berlingske fastholdt, at man iværksatte »en omfattende« undersøgelse af forholdene, som en »utilfreds tidligere medarbejder« rejste i 2017. Undersøgelsen kunne ikke bevise, at der var foregået bestikkelse, oplyste Carlsberg.

Samtidig har Carlsberg understreget, at den tidligere medarbejder nægtede at udlevere bevismaterialet, »medmindre vi betalte ham to millioner US dollar«.

Berlingske er dog kommet i besiddelse af »væsentligt mere materiale«, end Carlsberg selv har haft adgang til, og bryggeriet har iværksat en ny omfattende revisionsundersøgelse.

Læs mere:

Læs den store gennemgang af bestikkelse i Carlsberg Indien her.

Read an English version of the case here.

Få indblik i det materiale, som Berlingskes dækning bygger på, her.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.