Eksperter om lyssky betalinger i Carlsberg: Det er alvorligt og usædvanligt

Det er sjældent, at det kommer til frit skue, hvordan et selskab som Carlsberg ifølge et omfattende materiale har været involveret i systematiske betalinger af lokale embedsmænd i Indien. Det kan dog blive svært at placere et ansvar.

Carlsberg satte gang i ølbryggeriet i Indien i 2007. Nu viser et omfattende materiale ifølge eksperter, at nøglepersoner i selskabet kan have været involveret i systematisk bestikkelse af lokale embedsmænd i landet. Foto: Ali Monis Naqvi Fold sammen
Læs mere
Foto: Ali Monis Naqvi

Det har været med ord som »nultolerance« over for korruption og »business ethics«, at Carlsberg, der anføres af topchef Cees ’t Hart, de seneste år har fortalt om det ansvar, som den ikoniske danske bryggerivirksomhed tager for omverdenen.

Men med de forhold, som Berlingske søndag afdækker i Carlsberg i Indien, bliver der ifølge eksperter givet et andet og usædvanligt detaljeret indblik i det multinationale selskabs måde at gøre forretninger på i et land, hvor bestikkelse er en indgroet del af hverdagen.

Et omfattende materiale, som Berlingske er i besiddelse af, viser, hvordan nøglefigurer i Carlsberg Indien orkestrerede systematiske, kontante betalinger til lokale indiske embedsmænd for at få forretningen til at glide uforstyrret på et bryggeri.

Steven Sampson, professor emeritus i socialantropologi med speciale i korruption og antikorruption ved Lunds Universitet, har gennemgået store dele af materialet.

Han pointerer, at sagen ikke er stor sammenlignet med de største kendte sager på verdensplan, hvor der er betalt bestikkelse for adskillige millioner kroner. Samtidig lader det til, at der er tale om betaling til lavere rangerende embedsmænd i en indisk delstat.

»Men sagen er alvorlig for Carlsberg. Det er vigtigt at huske, at når der er bestikkelse på et lavt niveau, er der ofte nogen højt oppe i systemet, som også får betaling,« siger han.

Jørgen Dige, lektor emeritus i økonomi ved Aarhus Universitet og Indien-ekspert hæfter sig ved, at korruption er ganske udbredt i Indien, men at det er unikt at se, hvordan en virksomhed begår sig i landet.

»Det er uhyre sjældent, vi får så detaljeret et indblik i, hvor komplicerede vilkårene for at drive virksomhed i et land som Indien er,« siger han.

Selv forklarer Carlsbergs informationschef, Kasper Elbjørn, at selskabet har undersøgt firmaets ageren i Indien grundigt efter henvendelser fra en tidligere ansat, der angiveligt skulle have fortalt om bestikkelse af embedsmænd i datterselskabet, truet med at gå til pressen og bedt om to millioner dollar. Den undersøgelse har dog ikke kunnet »bevise nogen af beskyldningerne om bestikkelse«, lyder det fra Carlsberg i et skriftligt svar til Berlingske.

»Vi har fra starten taget denne sag ekstremt alvorligt, da vi absolut ikke accepterer smørelse eller bestikkelse. Vi bestilte derfor i 2017 en omfattende undersøgelse på baggrund af det materiale, som vi blev præsenteret for,« skriver Kasper Elbjørn.

Undersøgelsen blev udført af et respekteret eksternt advokatfirma og involverede et førende internationalt revisionsfirma, og materialet blev samlet og verificeret af en tidligere dommer.

»Vores antibestikkelsespolitik er meget klar og gælder over hele verden. Vi accepterer ikke smørelse eller bestikkelse i nogen form. Vi har siden 2016 rullet et omfattende complianceprogram ud som en del af vores strategi og arbejder hele tiden på at styrke vores kontroller og træne vores medarbejdere i hele verden. Vi har derfor også taget denne sag meget alvorligt fra starten,« skriver Kasper Elbjørn.

Kommer sjældent frem i Danmark

Både danske myndigheder og virksomheder har de senere år gjort det klart, at bestikkelse er uacceptabelt, og det er forholdsvis sjældent, at korruptionssager kommer frem. Det står i kontrast til, at bestikkelse i mange lande, hvor danske virksomheder opererer, ifølge eksperter er særdeles udbredt.

Alligevel sker det med mellemrum, at sager om korruption og bestikkelse med danske virksomheder kommer frem.

For syv år siden erkendte ingeniørvirksomheden FLSmidths daværende topchef, at smørelse af toldere kunne komme på tale i lande som Nigeria, Pakistan, Kina og Sydamerika – blandt andet for at få containere ud af havne. Og året forinden, i 2011, blev industrivirksomheden Bukkehave fra Svendborg dømt for at have betalt penge under bordet til Saddam Husseins regime i Irak som en del af det globale »oil for food«-program.

I vinter konkluderede Kammeradvokaten, at industrikoncernen Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) kan være involveret i uregelmæssigheder på to afrikanske projekter. Endelig kom det i marts frem, at malingleverandøren Hempel havde fået en bøde på 197,5 mio. kr. i Danmark for bestikkelse i datterselskaber i Europa og Asien.

Svært at placere ansvar

Om Carlsbergs ageren i Indien kan udmønte sig i en retssag, er dog tvivlsomt.

Der ligger således kun en »stærkt begrænset retspraksis på området«, og myndighederne vil formentlig se mildere på bestikkelse i lande med stærk tradition for penge under bordet, påpeger professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

»Et selskab kan idømmes bødestraf, hvis der inden for dets virksomhed er begået en lovovertrædelse, der kan tilregnes en ansat eller selskabet som sådan. Også selv om man ikke kan pege på en bestemt person. En ansat kan straffes, hvis vedkommende har medansvar for, hvad der er foregået,« siger han.

Adspurgt, om det juridisk ikke komplicerer sagen, at der er tale om et datterselskab i udlandet, svarer Jørn Vestergaard:

»Hvis de reelle beslutninger er truffet på koncernniveau med virkning for aktiviteterne i datterselskabet, kan der rejses tiltale mod moderselskabet, som jo har en bestemmende indflydelse over datterselskabets økonomiske og driftsmæssige dispositioner. Bødeansvar for et moderselskab kan særligt tænkes ved undladelse af at forhindre en overtrædelse, som man er opmærksom på.«

Berlingske har forelagt selskabskonstruktionen for professor i selskabsret på Copenhagen Business School Søren Friis Hansen. Ifølge ham kan Carlsbergs ledelse godt have et ansvar for, hvad der foregår i det indiske datterselskab, hvis der er tale om lovbrud begået af danskere.

»Hvis der er danskere, der har været medvirkende til bestikkelsen, planlagt den eller kommet med penge til formålet i brune kuverter, er det sådan set ligegyldigt, at det er foregået i Indien og i et andet selskab, så vil Carlsberg godt kunne straffes,« siger Søren Friis Hansen, der ikke forholder sig til de konkrete aktiviteter i det indiske datterselskab, men udelukkende til, hvilket ansvar der formelt påhviler ledelsen i Carlsberg i Danmark.

I sidste ende er det dog stærkt tvivlsomt, om ledelsen vil kunne straffes, vurderer professoren.

»Strafferetligt kræver det, at der gøres noget aktivt, eller at man eksempelvis undlader at føre kontrol. Det kan være strafbart, men der er tilsyneladende ingen i det danske selskabs bestyrelse eller direktion, der har været direkte involveret i aktiviteterne, og derfor kan de ikke umiddelbart straffes for, hvad der måtte foregå i Indien,« siger Søren Friis Hansen.