Dansk Nordea-chef: Hvidvasksag har givet støj og koster kunder

Nordea har gennem de seneste tre år investeret heftigt i et stærkere forsvar mod hvidvask. Men fortidens sager, der er kommet for dagens lys, har kostet kunder i den danske del af forretningen.

Frank Vang-Jensen
Nordea-chef Frank Vang-Jensen må fortsat notere tilbagegang i den danske del af bankens forretning, når det drejer sig om kundeantallet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Nordea er ramt på kundetilfredsheden i Danmark på grund af hvidvasksagen, og det koster kunder i forretningen. Det er den klare melding fra koncerndirektør Frank Vang-Jensen, der er landechef for Nordea i Danmark.

Nordea så ifølge Frank Vang-Jensen, at kundetilfredsheden steg i fem kvartaler i træk frem til andet kvartal sidste år. Her nåede man op i indeks 72. Siden er kundetilfredsheden i Danmark blot faldet, og i det seneste kvartal er man nede på 67.

»Vi har desværre det sidste halve år oplevet, at den offentlighed, der har været om antihvidvask generelt og i særdeleshed de historiske sager, har påvirket vores image negativt. Vores kunders tilfredshed med service og løsningerne udvikler sig fortsat positivt, men udfordringen er med vores image,« siger han til Berlingske i forbindelse med offentliggørelsen af bankens kvartalsregnskab.

Selskab Kurs Ændr. %

Effekt udeblevet

Regnskabet viste også, at Nordea ganske vist samlet set øger sit udlån på nordisk niveau, men fortsat taber markedsandele i Danmark, og kundetilfredsheden går også den forkerte vej, påpeger bankanalytiker Simon Hagbart Madsen fra Jyske Bank.

»Der er fortsat intens konkurrence i Danmark, og bankens tiltag har endnu ikke haft den ønskede effekt. Det er gået den forkerte vej med kundetilfredsheden, og det afspejler sig i udviklingen i markedsandele,« siger han.

Samlet havde den danske privatkundeforretning indtægter for 1,8 mia. kroner i årets første tre måneder. Det er en pæn fremgang i forhold til kvartalet før, men en tilbagegang på 11 procent i forhold til samme periode sidste år. Omkostningerne er dog også faldet – med seks procent – til en mia. kroner.

Hvidvaskens støj

En ny datalæk, som Berlingske sammen med det finske stats-TV YLE og journalistorganisationen OCCRP kunne afsløre i begyndelsen af marts, viste, at Nordeas filial i den ikoniske kobberbygning på Vesterport i København fra 2004 til 2014 havde lagt konti til mistænkelige transaktioner for knap to mia. kroner. Den sag koster på imagefronten i første kvartal, forklarer Frank Vang-Jensen.

»Vi oplever en pæn tilgang af kunder i Danmark, men vi oplever også en afgang, og samlet set er afgangen fortsat større end tilgangen. Det er klart, at de historiske cases, der har været fremme i offentligheden, selvfølgelig ikke hjælper os lige for øjeblikket. Det har skabt noget støj i første kvartal, hvor påvirkningen er markant. Sådan er det bare.«

Regnskabet viser også, at Nordea sætter 709 mio. kroner af til hvidvasksager, hvor banken selv nævner en forventet bøde fra de danske myndigheder. Ifølge bankens topchef, Casper von Koskull, er hensættelsen relateret til »de sager og undersøgelser, som vi allerede har meldt ud om.

Vi har været meget åbne om vores historisk utilstrækkelige hvidvaskprocedurer og hvidvaskforsvar. Vi har også meddelt, at vi forventer en bøde i Danmark, men den her hensættelse er en samlet hensættelse for alle sagerne, og det er det rigtige at gøre. Det er det ansvarlige at gøre. Vi har ikke modtaget nogen bøde, så det er et kvalificeret estimat,« siger han til Berlingske.

Et efterslæb

Han understreger, at banken har investeret heftigt og fokuseret kraftigt på at bevæge banken et andet sted hen, hvad angår kampen mod økonomisk kriminalitet. En bevægelse, der i perioden 2016-2018 i alt har medført investeringer for 5,2 mia. kroner. De investeringer fortsætter.

»Der har været et efterslæb, men det her er ikke en udfordring, som forsvinder. Vi skal gøre mere, men vi kan gøre det mere effektivt. Vi vil i stigende grad fokusere på at øge kvaliteten af vores forsvarsværker gennem automatisering og kunstig intelligens. Så omkostningsniveauet forventes ikke at stige yderligere,« siger topchefen og fortsætter med en opfordring til politikerne og myndighederne:

»Vi har over de seneste tre-fire år investeret mange penge og mange folk i at opbygge et bedre forsvar, og vi tager vores ansvar meget alvorligt. Vi vil gøre mere, men vi har også samtidig brug for et langt bedre samarbejde mellem bankerne og myndighederne. Og vi har brug for lovændringer og et paneuropæisk organ til at monitorere, koordinere og kontrollere.«