Nordea ringer med alarmen: De kriminelle bliver ikke stoppet

Både Danske Bank og Nordea har efter omfattende hvidvasksager investeret milliarder i kampen mod økonomisk kriminalitet, men svagheder i forsvarsværkerne hos myndighederne betyder, at kun en meget lille andel af de kriminelle bliver stoppet.

Nordeas Vesterport-filial var igennem en længere årrække frem mod 2014 centrum for mange stærkt mistænkelige transaktioner for milliardbeløb. Siden har storbanken investeret heftigt i at forhindre økonomisk kriminalitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I 2015 lærte Nordea på den hårde måde, at man ikke havde tilstrækkeligt med ressourcer til at bekæmpe hvidvask og økonomisk kriminalitet, da storbanken fik en stor bøde af de svenske myndigheder.

Siden har Nordea opgraderet sit forsvar mod hvidvask. Spørgsmålet er, om de danske myndigheder har de nødvendige ressourcer til at sikre, at kriminaliteten reelt set bliver straffet.

»Vi er i Nordea blevet bedre til at bekæmpe hvidvask over de seneste tre-fire år – og vi arbejder hver eneste dag på at blive endnu bedre. Men for at forsvaret kan blive rigtig stærkt, kræver det populært sagt en bedre sammenhæng mellem kæderne,« siger Mikael Bjertrup.

Han er chef for operationel bekæmpelse af finansiel kriminalitet i Nordea. En organisation, der er i de senere år er vokset ganske voldsomt i størrelse.

Bekymringer om svage led

Den store opvågning kom ifølge Nordea-chefen, da banken i foråret 2015 fik en markant bøde fra det svenske finanstilsyn på 50 mio. svenske kr. for alvorlige problemer med at bekæmpe hvidvask. Det var ifølge Mikael Bjertrup et hårdt og tiltrængt slag. Banken reagerede på en måde, som myndighederne ikke sidenhen har kunnet matche.

»Nu skulle organisationen på plads. Vi var 430 medarbejdere på området, og 13 måneder senere var vi 1.100 mand i den centrale organisation for bekæmpelse af hvidvask. Nu er vi 1.500. Jeg kan ikke gennemskue Hvidvasksekretariatets arbejdssituation – de har superkompetente folk – men jeg kan have mine bekymringer om, hvorvidt de har ressourcer nok.«

Det er i øvrigt en bekymring, som banken deler med hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft.

»Siden 2012 skar man på Bagmandspolitiets (SØIK, red.) ressourcer, alt imens bankernes indberetninger om mistænkelige transaktioner er steget gevaldigt. Nu er man så begyndt at opruste, men jeg tvivler på, at det kan gøre den nødvendige forskel i forhold til at efterforske alle disse indberetninger. Det svage led ligger her, ikke hos bankerne,« siger han.

SØIK oplyser til Berlingske, at man ikke har nogen kommentarer til bekymringerne om manglende ressourcer.

Milliarder og flaskehalse

Men det handler ikke bare om at hyre flere mennesker. Det handler også om at opbygge systemer. For der er ganske enkelt ikke nok ressourcer til, at Bagmandspolitiet og Finanstilsynet kan gøre, hvad Nordea gjorde på mandskabsfronten. Og så strander bekæmpelsen af kriminaliteten, efter at bankerne har indsendt rapporten om de mistænkelige transaktioner.

»Vi vil gerne byde op til tættere samarbejde, fordi vi mener, at der nemt kan opstå en flaskehals,« siger Mikael Bjertrup.

Både Nordea og særligt Danske Bank har været ramt af omfattende hvidvask-skandaler, hvor suspekte kunder gennem mange år frem til 2015 førte store milliardbeløb ind og ud af bankerne, uden at der blev stillet de nødvendige spørgsmål.

Indsatsen for at bekæmpe finansiel kriminalitet og hvidvask er »en hovedprioritet« for Danske Bank, understreger selskabets pressechef, Kenni Leth.

Derfor vil Danmarks største bank også de kommende tre år investere op til to mia. kr. i området. Og man vil ligesom Nordea fokusere på at indgå i tæt samarbejde med myndigheder og andre for at styrke værnet mod de kriminelle netværk så meget som muligt.

»Derfor ser vi også positivt på mere samarbejde og videndeling mellem den finansielle sektor og myndighederne, og vi er selvfølgelig positive over for at indgå i en dialog med både myndighederne og sektoren om alle initiativer, der kan bidrage til kampen mod finansiel kriminalitet,« siger pressechefen.

Voldsomme stigninger

Bankerne er blevet mere opmærksomme på de mistænkelige transaktioner, der løber igennem. I 2004 blev der indrapporteret 366 indberetninger fra danske banker til Hvidvasksekretariatet. Sidste år er antallet af underretninger om mulig hvidvask steget til 26.403.

»Stigningen skyldes næppe, at danskerne er blevet meget mere kriminelle over de sidste 15 år. Det er snarere et billede på, at bankerne er blevet bedre og bedre til at identificere mistænkelige transaktioner og indberette dem,« forklarer Nordeas Mikael Bjertrup.

Man skal bygge systemerne for at kunne gøre det. Mikael Bjertrup understreger, at Nordea har haft hvidvaskforsvar, lige siden loven trådte i kraft, men det var baseret på den enkelte medarbejder, der skulle opdage noget, som så underligt ud, og så indrapportere det.

»Det gør vores medarbejdere ude i filialerne stadigvæk, og det er en stor hjælp. Men oven på det har vi fået opbygget systemer, der blandt andet hjælper med at opdage mønstre og adfærd, der afviger fra normalen.«

»Høstakken, vi skal finde nålene i, er gigantisk. I langt de fleste tilfælde er der naturlige forklaringer på, hvorfor en kundes afvigende betalingsmønster ser ud, som det gør – men som systemerne er i dag, er vi nødt til at undersøge utrolig mange af de såkaldte »falske positive« for at finde de mønstre, der ikke er en god forklaring bag,« fortsætter han.

I 2018 indgiver Nordea en rapport om mistænkelig aktivitet til Bagmandspolitiet. Der er mistanke om, at en kunde har begået svig mod flere personer ved at narre dem til at betale indskud til en ikke-eksisterende lejlighed.Kunden får sin indkomst gennem kontanthjælp på ca. 8.500 kroner månedligt.Samtidig foretages to transaktioner på i alt 80.000 kroner til kundens konto betegnet som »indbetaling«. Kunden trækker øjeblikkeligt midlerne ud af kontoen og forklarer, at kontanterne er til køb af en båd.Der registreres en advarsel i Nordeas systemer på grund af, at transaktionerne er usædvanligt store for kunden. Omtalen i transaktionen understøtter ikke kundens forklaring om bådkøb, hvilket medfører, at kundens adfærd bliver genstand for intern undersøgelse af Nordea.Nordea modtager senere oplysninger fra afsenderne af overførslerne, at de har været udsat for svig. Kunden har lovet dem en lejlighed, og overførslerne var tænkt som indskud.Det resulterer i en rapport til myndighederne for svigagtig adfærd.

En smartere kamp

Hidtil har Nordea gentagne gange fremhævet den 1.500 mand store stab, der arbejder med at forhindre, at banken kan misbruges til økonomisk kriminalitet. Men nu lyder der lidt andre toner.

»Der skal en langt højere grad af automatisering til. Jeg forestiller mig, at vi over de kommende år bliver færre, mens vi samtidig bliver bedre og bedre. Det er bestemt ikke et mål i sig selv at være 1.500. Vi kom for sent i gang, og det tager tid at bygge systemer. Og nogle af systemerne med kunstig intelligens fandtes slet ikke for få år siden.«

Den manuelle transaktionsmonitorering er de senere år erstattet af smartere og bedre systemer, der kan gøre brug af kunstig intelligens og algoritmer til at genkende mønstre og opdage, hvad mennesket måske ikke umiddelbart kan se. Den teknologi er Nordea i fuld gang med at implementere, og man har allerede assisteret myndighederne i flere lande med oprulningen af terrorsager, hvor systemerne kunne finde frem til yderligere mistænkte.

»Når vi får information om en person, der er anholdt med mistanke om involvering i terror, kan vi analysere betalingsstrømme, der involverer denne person, og dermed hjælpe til at afdække et netværk af personer, som politiet måske også bør kigge nærmere på – afhængig af hvordan deres samlede betalingsstrømme ser ud,« forklarer Mikael Bjertrup.

Ofte ingen tilbagemelding

Selv om Nordea og de andre banker starter med at lede i de helt store høstakke, som Mikael Bjertrup udtrykker det, røg der alligevel flere end 26.000 af disse »nåle« videre til Bagmandspolitiet sidste år fra banksektoren.

»Det kræver mange ressourcer for myndighederne at behandle alle dem, og vi får ikke nogen tilbagemelding på, hvad der kommer ud af vores indberetninger. Vi kan se, hvilke sager der sker noget med, når vi for eksempel bliver bedt om at konfiskere pengene på kontoen. Men i rigtigt mange tilfælde hører vi ingenting.«

Det er naturligvis kommunerne, skattemyndighederne og politikredsene, der skal efterforske og stoppe de kriminelle, men hvis de ikke kan løfte de mange sager, så fortsætter problemet, pointerer Nordea-chefen.

»Derfor har vi i løbet af de seneste år sagt farvel til mange af de mistænkelige kunder. Især når vi har indrapporteret den samme kunde flere gange, uden at der er sket noget. Vi vil gerne bidrage til, at den finansielle kriminalitet bliver stoppet, men for nuværende er det system ikke helt på plads. Kun en lille andel bliver stoppet.«

Prioriteret frem for vilkårlig

Mikael Bjertrup erkender, at der var en tid, hvor både Nordea og resten af banksektoren ikke var tilstrækkeligt gode til at opdage og bekæmpe økonomisk kriminalitet.

»Vi var ikke gode nok. Vi gjorde ikke tilstrækkeligt, og vi reagerede for sent. Det er vi oprigtigt kede af. Men vi er kommet langt siden.«

Det første skridt, Mikael Bjertrup opfordrer til at blive taget, er, at bankerne får lov til at hjælpe til med prioriteringen af de mange indberetninger, så det kommer tydeligere ind fra starten i modsætning til i dag, hvor de bliver sendt ind i en vilkårlig masse.

På den ene side er der eksempelvis pensionisten, der hæver penge fra sin konto i december og sætter dem ind igen i januar for at undgå at komme i klemme i forhold til at få ældrechecken. På den anden side er der eksempelvis misbruget af de mange millioner i Socialstyrelsen, der foregik over en meget lang årrække – også i mange år efter at indberetningen var foretaget i 2012. Begge tilfælde bliver indrapporteret, men man kunne argumentere for, at den ene burde have større prioritet end den anden.

»Vi så gerne, at vi kunne kategorisere sagerne efter væsentlighed, så myndighederne kan behandle de mest relevante eller de mest graverende sager først. Som det er nu, så virker det lidt tilfældigt,« siger Mikael Bjertrup.

Han opfordrer derfor til, at man sammen med myndighederne bliver enige om nogle fokusområder og måder at prioritere de mange sager om mistænkelige transaktioner på, så myndighederne i højere grad kan bruge ressourcerne effektivt.

»Det ville ikke umiddelbart kræve ny lovgivning, og det ville skabe langt mere fokus med de ressourcer, der nu engang er.«

LÆS MERE