Nordea sætter over 700 mio. kr. af til hvidvaskbøder

Nordens største bank har afleveret årets første kvartalsregnskab. Der er pres på forretningen, og man sætter markant beløb af til hvidvasksager.

Nordea har tirsdag morgen offentliggjort regnskabet for årets første tre måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Nordea har startet året med et ganske pænt fald i indtægterne. Det viser regnskabet for årets første tre måneder, som Nordens største bank har offentliggjort tirsdag morgen. Regnskabet viser også, at banken sætter 709 mio. kroner af til hvidvasksager.

»I dette kvartal har der været intens debat om forskellige hvidvasksager. Hvidvask er et meget komplekst og bredt samfundsproblem, og vi tager vores ansvar meget alvorligt,« udtaler Nordea-topchef Casper von Koskull i regnskabet og fortsætter:

»Vi har tidligere meldt ud, at vi forventer at få en bøde i Danmark for vores tidligere svage processer og procedurer til bekæmpelse af hvidvask, og vi har i den forbindelse foretaget en hensættelse på 95 mio. euro til hvidvask-relaterede sager.«

En ny datalæk, som Berlingske sammen med det finske stats-tv YLE og journalistorganisationen OCCRP kunne afsløre i begyndelsen af marts, viste, at Nordeas filial i den ikoniske kobberbygning på Vesterport i København i et årti har lagt konti til mistænkelige transaktioner for knap to mia. kroner. Allerede i 2016 blev Nordea i Danmark politianmeldt for at overtræde hvidvaskloven.

I forbindelse med tirsdagens regnskab meddeler banken, at den i perioden 2016-2018 har investeret mere end 700 mio. euro - 5,2 mia. kroner - i at styrke dens risiko- og compliance-aktiviteter.

Pres på forretningen

Dykker man ned i tallene for bankforretningen, ser man, at driftsindtægterne, der lander på 15,8 mia. kr., er faldet med knap to mia. kroner i forhold til samme periode sidste år. Det er et fald på 11 procent. Det er især Nordeas handelsindtægter, der på ny volder problemer i dens forsøg på at skabe vækst på toplinjen. De falder således med hele 40 procent til knap to mia. kroner.

Samtidig er både renterne og gebyrerne under pres. Renteindtægterne falder med fem procent til 7,9 mia. kroner, mens gebyrindtægterne falder med fire procent til 5,5 mia. kroner.

»Som følge af de tiltag, vi har gennemført de seneste kvartaler, er der nu positive tegn på øget forretnings­momentum, selvom udlånsmarginalerne fortsat er under pres, og market making-aktiviteterne stadig er udfordret,« lyder kommentaren fra Casper von Koskull i regnskabet.

Han kan da også glæde sig over, at det er lykkedes banken at øge dets udlån. Ved udgangen af marts var udlånet på 2.242 mia. kroner, hvilket er 4,7 procent mere end for et år siden.

Selskab Kurs Ændr. %

Hvedebrødsdagene er forbi

Efter at have formået at nedbringe omkostningerne igennem 2018 er de nu i årets første tre måneder gået den anden vej og steget med seks procent til 10,8 mia. kroner. Det skyldes dog hovedsageligt en teknikalitet i forbindelse med flytningen af bankens hovedkvarter fra Stockholm til Helsinki. Her skal man betale et stort gebyr i første kvartal til den såkaldte fælles afviklingsmekanisme, når man er en del af den europæiske bankunion.

Endelig er nedskrivningerne på udlån stort set uændrede i forhold til sidste år, og de betyder et plus til bundlinjen på godt 300 mio. kroner. Samlet set lander bundlinjen efter skat på 3,3 mia. kroner, hvilket er 40 procent mindre end 5,5 mia. kroner, Nordea formåede at præstere i samme periode sidste år. Det betyder, at egenkapitalforrentningen er dykket fra ni procent til 5,5 procent. Fjerner man engangseffekter, ligger den på 7,4 procent, hvilket stadig er markant under niveau for sektoren.

Det hæfter Per Hansen, Nordnets investeringsøkonom sig da også ved i en kommentar til regnskabet.. Han påpeger, at Nordea i finanskriseårene var i den finansielle dukseliga sammen med andre store svenske banker. Kombinationen af en god kreditstyring og hjulpet på vej af en underinvestering i IT, fik således resultaterne til at se markant bedre ud end konkurrenternes.

»Hvedebrødsdagene er forbi og virkeligheden har indfundet sig. Nordea er gået fra top til bund blandt de skandinaviske storbanker, når det gælder evnen til at egenkapitalforrente, og det er det som styrer aktien og interesserer investorerne,« lyder det fra Per Hansen.