Nordea presset på forretningen: Milliardfald i indtægterne

Nordens største bank har haft modvind på de finansielle markeder og må notere fald på de store indtægtsposter. Omkostningerne falder dog også.

Nordea
Nordens største bank, Nordea, har onsdag morgen offentliggjort regnskabstallene for 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Nordea må notere et markant fald i indtægterne i 2018. Det viser årsregnskabet, som Nordens største bank har offentliggjort onsdag morgen.

De samlede indtægter falder med 3,5 mia. kr. i forhold til 2017 og lander på 67,2 mia. kr. Det er et fald på fem pct. Faldet er et resultat af dyk i både rente- og gebyrindtægterne. Renteindtægterne falder med syv pct. til 32,3 mia. kr., og gebyr- og handelsindtægterne med 11 pct. til 22,3 mia. kr. Det store fald var dog ventet, og indtægterne rammer stort set i forhold til analytikernes estimater. Men Nordea-topchef Casper von Koskull er ikke tilfreds.

»Resultatet for 2018 er dog ikke på det niveau, vi ønsker, og afspejler udfordringer på indtægtssiden som følge af pres på udlånsmarginaler på privatkundeområdet, behersket vækst i forretningsomfanget og pres på indtægterne fra opsparingsområdet og market making-aktiviteterne,« udtaler bankbossen i regnskabsmeddelelsen og tilføjer:

»Mod årets udgang stabiliseredes marginalerne, men svære markedsforhold i fjerde kvartal påvirkede yderligere indtægterne fra kapitalforvaltning og nettoresultatet af poster til dagsværdi negativt.«

Selskab Kurs Ændr. %

Mindre forretning

Den »beherskede vækst« i forretningsomfanget afspejler sig blandt andet i, at bankens udlån i løbet af året er faldet med en pct. til 2.175 mia. kr., mens kapitalen under forvaltning er faldet med 14 pct. til 2.109 mia. kr. Her skal man imidlertid tage højde for, at Nordea har frasolgt den danske pensionsforretning, der i løbet af året er blevet til det foreningsejede Velliv.

Nordea har i flere år været presset på både imagefronten og kundetilfredsheden som følge af især den nordiske storbanks involvering i Panama Papers-skandalen, og man ser da også ud til i 2018 at være trængt på både privatkunde- og erhvervskundeforretningen. »Personal Banking«-divisonen må således se dens indtægter falde med 4,6 pct. til 21,7 mia. kr.

I den danske del af privatkundeforretningen er udviklingen dog noget bedre, selv om både rente- og gebyrindtægterne falder med hhv. ni og 11 pct. For da nettoresultatet af poster til dagsværdi stiger ganske markant, går de samlede indtægter op med fire pct. til 6,7 mia. kr. Antallet er medarbejdere er i årets løb i øvrigt faldet med 11 pct. i denne del af forretningen og er nu nede på 2.000. Det samlede antal medarbejdere er ved årets udgang nede på lige knap 29.000.

Langt værre står det dog til i »Wholesale Banking«-divisionen for store erhvervskunder, hvor indtægterne i hele koncernen falder med 15,6 pct. til 13 mia. kr.

Faldende omkostninger

Topchefen kan dog glæde sig over, at det er lykkedes storbanken at få styr på sine omkostninger, der samlet set falder med syv pct. til 22,4 mia. kr. Og den tendens forventer storbanken at fortsætte.

»Omkostningerne i 2019 i faste valutakurser forventes at blive lavere end i 2018,« skriver banken og tilføjer, at omkostningerne i 2021 i faste valutakurser vil være ca. tre pct. under niveauet i 2018.

Nedskrivningerne er samtidig negative, hvilket lægger plusser på bundlinjen, men dog ikke i samme størrelsesorden som i 2017. Alt i alt betyder det, at resultatet før skat falder med et enkelt procentpoint til 29,5 mia. kr. og efter skat faktisk stiger med en pct. til 23 mia. kr. Det medfører, at egenkapitalforrentningen lander på 9,7 pct. mod 9,5 pct. året før.

»Vi har et godt udgangspunkt for at styrke vores indsats over for kunderne og øge forretningsomfanget, samtidig med at vi fortsætter med at øge den strukturelle omkostningseffektivitet. Nu handler det om at eksekvere,« afslutter topchef Casper von Koskull.