Business-update: 200.000 bolig- og sommerhusejere kan glæde sig til at spare penge

Berlingskes businessredaktion guider dig til de vigtigste nyheder om økonomi og virksomheder på denne torsdag.

Elafgiften på strøm brugt til elopvarmning i private boliger sænkes til 1 øre fra nytår for hver kilowatt-time (kWh), der årligt forbruges i husstanden ud over 4.000 kWh. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Velkommen til torsdagens business-update.

Det er i dag den første dag, hvor barer og restauranter i 17 kommuner i hovedstadsområdet skal lukke klokken 22, og hvor du som gæst skal bære mundbind, undtagen når du sidder ned. Et krav, der foreløbigt gælder frem til 1. oktober.

Vi her på Berlingske følger naturligvis den situation tæt – både hvorvidt der kommer mere hjælp til restauranterne, og hvordan en eventuel kommende hjælp kommer til at se ud.

Rabat til boligejere med elvarme

Her i overblikket starter vi dog med en historie fra kollegerne på Finans, der skriver, at der er godt nyt til de omkring 200.000 boligejere, som opvarmer boligen med el gennem eksempelvis elradiatorer, varmepumper og jordvarme.

Klimaaftalen, som alle partier i Folketinget indgik i juni, betyder nemlig, at elafgiften på strøm brugt til elopvarmning i private boliger sænkes til 1 øre fra nytår for hver kilowatt-time (kWh), der årligt forbruges i husstanden ud over 4.000 kWh.

»I et hus med elvarme, hvor det samlede årlige strømforbrug udgør f.eks. 18.000 kWh, vil det give en besparelse på over 3.500 kr. årligt,« siger Mette Lund Hansen, direktør i BDO Danmark og ekspert i elafgifter, i nyhedsbrevet Depechen, i følge Finans.

Dansk biotekselskab i stort kurshop

Det børsnoterede danske biotekselskab Bioporto er torsdag klokken 15.30 steget med over 22 procent på børsen, siden handlen åbnede i morges.

Det skyldes, at foreløbige analytiske studier har vist lovende resultater af en hurtig test for covid-19. Det skriver Dagbladet Børsen. Det kan føre til en kommerciel lancering af testen allerede inden udgangen af i år, skriver Bioporto i en meddelelse.

»På meget kort tid har vi været i stand til at udvikle en test og få den klar til klinisk evaluering. Hvis vi når vores mål, så vil det være et stort skridt i at påvise gRAD platformens styrke i relation til at udvikle hurtige og fleksible tests. Men langt vigtigere vil en COVID-19 test til diagnosticering af den aktive virus, der giver et resultat på bare 10 minutter uden brug af instrumenter, muliggøre en bredspektret teststrategi, som kan medvirke til at gøre en forskel for den globale indsats for at begrænse virusspredningen,« siger Peter Mørch Eriksen, adm. direktør i Bioporto, ifølge Dagbladet Børsen i meddelelsen.

»Det er en svinsk måde at behandle erhvervslivet på«

Og så skal vi også lige runde de københavnske barer og restauranter, der desperat venter på hjælp, efter de har fået besked på at skulle lukke klokken 22 den kommende tid.

Flere ordførere på Christiansborg kritiserer her på Berlingske nu regeringen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) for den langsomme tilgang til de store udfordringer, de nye restriktioner har skabt.

Først nu – flere dage efter at de omfattende restriktioner blev meldt ud – begynder drøftelserne om, hvorvidt branchen skal kompenseres. Noget, der ifølge branchen er helt afgørende, da gæsternes aflysninger strømmer ind. En række spisesteder har allerede sagt, at de er tvunget til at afskedige i stort omfang, hvis ikke der kommer nye hjælpepakker.

»Som sædvanlig må vi gøre det på bagkant, og jeg synes, det er ærgerligt, at det er den måde, regeringen arbejder på. For jeg tror, at dansk erhvervsliv havde haft det noget bedre, hvis regeringen havde sørget for en afklaring på forkant,« siger Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører for Venstre.

Han henviser til, at der allerede 28. august blev indgået en bred politisk aftale om, at der skal etableres en model, der ville kunne kompensere de virksomheder, som for eksempel blev ramt af regionale nedlukninger.

Læs hele historien fra Lasse Friis og Jonas Ingvardsen her.

Fem andre skarpe historier fra Berlingske Business egne skribenter:

Eldrup advarer mod norsk elbilmodel: »Er kommet de rigeste til gode«

Norge er elbilernes land. Cirka hver tiende bil på de norske veje kører på strøm, og dermed er Norge langt foran Danmark i forhold til en grøn omstilling af personbiler.

Alligevel advarede elbilkommissionens formand, Anders Eldrup, torsdag under et møde i Skatteudvalget mod, at man følger den norske model.

»Det har været meget dyrt, og det er i særdeleshed kommet den rigeste del af befolkningen til gode,« sagde Anders Eldrup.

Læs historien fra Kalle Kehlet her.

Lars står over for restaurantåbning, mens nye restriktioner ramler ned over ham: »Det er lidt surrealistisk«

Alt imens regeringen pålægger restaurationsbranchen i københavnsområdet nye restriktioner, står Lars Broberg over for at skulle åbne en helt ny restaurant. Han har overvejet, om det er det hele værd, men der er ingen vej tilbage.

»Det er bare en ny, hård kamp, der skal vindes,« siger Lars Broberg.

Læs historien fra Jonas Ingvardsen her.

Eldrup advarer mod at hænge sig i antallet af elbiler: »Der er gået talmagi i debatten«

Vi går tilbage til elbilerne. Ingen ved reelt, hvor mange elbiler en omlægning af bilafgifterne vil medføre i 2030. Det fastslår elbilskommissionens formand Anders Eldrup, som advarer mod at hænge sig for meget i resultatet ti år ude i fremtiden og i stedet opfordrer til at dykke ned i substansen af de forslag, elbilskommissionen har fremlagt.

Læs historien af Jonas Rimer Hansen og Vibeke Lynklip Svansø her.

Eldrup skærer igennem: Selv når man medregner CO2-gevinsten, er elbiler en dyr klimaløsning

Og så tager vi også lige den tredje elbilshistorie, hvor kommissionsformand Anders Eldrup adresserer en del af den kritik, der har været af rapporten.

Kommissionen har været under kraftig beskydning for sine beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at få flere elbiler ud på de danske veje. Eldrup bøjer sig nu for kritikken, men fastholder fortsat, at elbiler er en dyr klimaløsning.

Læs historien af Vibeke Lyngklip Svansø og Jonas Rimer Hansen her.

Huawei-telefoner stiger i pris af frygt for snarlig mangel

Priserne på telefoner fra den kinesiske mobilgigant Huawei er steget betydeligt i hjemlandet Kina af frygt for, at det snart er slut med at kunne købe dem som følge af amerikanske sanktioner.

Ifølge sælgere i Huaqiangbei, der er verdens største elektronikmarked og ligger i den sydlige by Shenzhen, er priserne på både nye og brugte Huawei-telefoner steget gennem den seneste måned, skriver nyhedsbureauet Reuters. I gennemsnit ligger priserne 370-460 kroner højere end før, men de dyreste modeller koster endnu mere end tidligere.

Det er USAs sanktioner mod Huawei, der får kineserne til at reagere.

Læs historien af Thomas Breinstrup her.