Huawei-telefoner stiger i pris af frygt for snarlig mangel
Priserne i Kina på både nye og brugte Huawei-telefoner er i en måned steget af frygt for, at amerikanske sanktioner snart gør det umuligt at kunne købe dem.

Priserne i Kina på både nye og brugte Huawei-telefoner er i en måned steget af frygt for, at amerikanske sanktioner snart gør det umuligt at kunne købe dem.

Priserne på telefoner fra den kinesiske mobilgigant Huawei er steget betydeligt i hjemlandet Kina af frygt for, at det snart er slut med at kunne købe dem som følge af amerikanske sanktioner.
Ifølge sælgere i Huaqiangbei, der er verdens største elektronikmarked og ligger i den sydlige by Shenzhen, er priserne på både nye og brugte Huawei-telefoner steget gennem den seneste måned, skriver nyhedsbureauet Reuters. I gennemsnit ligger priserne 370-460 kroner højere end før, men de dyreste modeller koster endnu mere end tidligere.