Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det enorme jordskælv nær Chiles stillehavskyst har udløst tsunamiadvarsler i 53 nationer.
Jordskælvet, der blev målt til 8,8 og varede 45 sekunder, har med sikkerhed forårsaget en tsunami, og bølgerne har allerede medført ødelæggelser på Juan Fernández-øerne, melder lokale medier.
Læs også: Enormt jordskælv rammer Chile
Tsunamien farer afsted fra jordskælvets epicenter med samme hastighed som et rutefly, og det vil ikke være overraskende, hvis det medfører store ødelæggelser, når den rammer kysterne hele vejen rundt om Stillehavet.
Morgenens skælv på 8,8 Richter er blandt de voldsomste, der nogensinde er blevet målt på seismografer, og sidst et kæmpeskælv ramte samme område skabte det en voldsom tsunami, der fik hele Stillehavet til at skvulpe som et badekar i en hel uge.
Læs også: Et af de kraftigste jordskælv nogensinde registreret
Det var i 1960, hvor et skælv på intet mindre end 9,5 richter lavede radikale ændringer i landskabet og sendte en kæmpe bølge afsted.
Omtrent 15 timer efter hovedskælvet i 1960 slog tsunamibølger med højder på op til 11 meter ind over dele af Hawaii, hvor de dræbte 61 mennesker.
21 timer efter skælvets chokstart ramte de Filippinerne, hvor 32 mennesker druknede i vandmasserne og et par timer senere ramte de endog de japanske kyster omtrent 15.000 km fra Chile med fuld styrke.
138 døde, 150.000 hjemløse
Her mistede 138 mennesker livet i vandmurene, og 150.000 blev gjort hjemløse som direkte følge af et jordskælv på den næsten stik modsatte side af kloden.
I en hel uge i træk registrerede forskere langs store dele af Stillehavets kyster, hvordan vandet formelig skvulpede frem og tilbage i havne og på strande, som var hele det kæmpemæssige ocean ét stort vuggende badekar.
Billedserie: De første billeder fra Chile
I skrivende stund farer tilsvarende tsunamibølger – dog formentlig af en noget mindre størrelse - afsted med ruteflyhastighed hen over Stillehavet, så mens disse linjer læses, kan adskillige kyster fjernt fra Chile meget vel være blevet ramt af tsunamier.
Tsunamivarslingscenteret for Stillehavet følger løbende situationen.
Lars Henrik Aagaard udgav i 2006 en populærvidenskabelig bog om alverdens naturkatastrofer, også en række danske, med titlen ”Når Jorden går amok: Skælv, tsunami, vulkan, orkan”.