Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et enormt jordskælv, der blev målt til hele 8,8 på richterskalaen, har rystet Chile.
Der er formentligt tale om det kraftigste jordskælv i verden, siden jordskælvet, der udløste tsunamien i Sydøstasien i december 2004. Det målte 9,2 richter. Jordskælvet, der ramte Haiti 12. januar og kostede omkring 230.000 mennesker livet, målte "kun" 7,0 richter.
- Det er et meget, meget voldsomt jordskælv. Heldigvis var det et stykke udenfor kysten, og ikke under en by, som vi så i Port-au-Prince, siger seniorforsker Tine B. Larsen fra GEUS til TV2 News.
Jordskælvet ramte ud for Stillehavskysten 325 kilometer syd for hovedstaden Santiago, 115 kilometer fra Chiles næststørste by, Conception,
Der blev straks udsendt tsunamivarslet for Chile og Peru. Senere blev der også udsendt varsel for Ecuador, Colombia, Panama, Antarktis og Costa Rica. Japan på den anden side af Stillehavet har også advaret om tsunami efter skælvet ved Chile. Ifølge Tsunamiovervågningscenteret for Stillehavet har der været en tsunami.
- Vandstandsmålinger viser, at der er opstået en tsunami. Den kan have været destrutiv ved kystlinjen nær jordskælvets epicenter, og kan være en trussel ved fjerne kyster. Myndigheder bør tage passende forholdsregler, skriver centeret.
Jordskælvet ramte klokken 03:34 lokal tid (07:34 dansk tid), og dets epicenter var i 35 kilometers dybde. Du kan læs de tekniske data om jordskælvet hos USGS
I Chiles hovedstad, Santiago, strømmede ud i gaderne i Chiles hovedstad efter skælvet, hvor strømforsyningerne blev afbrudt i flere bydele.
Chiles præsident, Michelle Bachelet siger, at antallet af omkomne foreløbigt er opgjort til 47. Men ifølge BBC er det også svært at komme i telefoniske kontakt med det hårdest ramte område. Det er umuligt at komme ind på en række chilenske mediers hjemmesider.
Inden et møde med sine rådgivere sagde præsidenten, at der endnu ikke er noget overblik:
- Landet er blevet ramt af et enormt jordskælv. Vi er ved at finde ud af hvilke konsekvenser, det har haft i området, hviken tilstand veje og hospitaler er i, hvilke skader, der er sket på bygninger, og selvfølgeligt hvor mange, der er dræbt og såret, sagde hun.
I 1960 blev Chile ramt af det største skælv, der nogensinde er blevet målt. Skælvet på 9,5 ødelagde den sydlige by Valdivia, hvor 1655 mennesker blev dræbt. Skælvet udløste en tsunami. som ramte Påskeøen 3700 kilometer væk og fortsatte til Hawaii, Japan og Filippinerne.