Samsung må bide i det sure Apple

Sagen mod Apple fik i weekenden Samsung til at fjerne den nye Galaxy 7.7 tavlecomputer fra IFA-messen i Berlin. Den var ellers trækplaster på standen.

Sådan så den ud - men nu er den væk Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS PETER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Den var en af Samsungs allerstørste publikumsmagneter - men nu er den væk.

Natten til søndag forsvandt Samsungs nylancerede tavlecomputer, Galaxy 7.7 nemlig fra IFA-messen i Berlin, hvor den ellers havde en ualmindeligt fremmelig placering på flere langborde og reklamer, der beklædte endevæggen i den gigantiske hal, hvor Samsung udstillede sine produkter.

Det er balladesagen mellem Samsung og Apple, hvor Apple over flere omgange har forsøgt at få forbudt salget af Galaxy-serien i Europa, fordi Samsung - ifølge Apple - har krænket en bunke Apple-patenter, og i øvrigt bare abet efter Apples iPad-design.

Tidligere har en tysk domstol forbudt salget af Samsungs Galaxy-serie i Tyskland, hvorefter forbuddet blev udvidet til at dække hele EU, hvorefter det blev ændret tilbage til kun at gælde Tyskland. Derefter lagde Apple pres på, og rejste en patentsag ved en Hollandsk domstol, hvor Apple fik fremtvunget et forbud mod Galaxy i Holland.

Fredag nedlagde en tysk domstol så påny forbud mod Galaxy i Tyskland, og det var dette forbud, der fik Samsung til at fjerne sit trækplaster fra IFA-messen. Udviklingen var overraskende, fordi Galaxy Tab 7.7 slet ikke blev solgt fra Samsungs stand, men blot udstillet.

Galaxy-serien består af både telefoner og tavlecomputere.

Patentkrigen mellem Apple og Samsung er en af de mere højspændte sager i øjeblikket, men der er rigeligt med andre sager, som flyver rundt i øjeblikket - og der er efterhånden ikke mange af de store mobilproducenter tilbage, som ikke på en eller anden måde er viklet ind i balladen.

En af dagens mere sære historier relaterer sig i øvrigt også til Samsung - hvor konkurrenten Lenovo, ifølge den britiske avis, The Guardian, mener at vide, at Samsung kun har solgt 20.000 Galaxy Tabs, selv om der er sendt en million ud til forhandlerne.

Læs mere: IFA 2011

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!