Verdenssundhedsorganisationen WHO har det ikke just med at lægge fingrene imellem, når en alvorlig sygdom begynder at sprede sig.

I 2009 skabte WHO-generalsekretær Margaret Chan noget nær global panik, da hun meddelte verdenssamfundet, at »hele menneskeheden er truet«.

Det skete på baggrund af et udbrud af H1N1-svineinfluenza, som spredte sig fra Nordamerika til den øvrige verden. Følgelig erklærede WHO H1N1-udbruddet for en pandemi, det vil sige den første verdensomspændende epidemi siden Hongkong-influenzaen i 1968, der kostede over en mio. mennesker livet.

Knap 20.000 mennesker endte med at dø af H1N1-virusinfektion – langt, langt færre end af en almindelig sæsoninfluenza.

I slutningen af 2014 var den gal igen, da den frygtelige ebolasmitte for alvor begyndte at sprede sig i Vestafrika. WHO advarede om, at mængden af nye ebolatilfælde kunne runde 10.000 om ugen, og det amerikanske institut for folkesundhed, CDC, meddelte, at epidemien kunne løbe fuldstændig løbsk, og at man risikerede helt op til 1,4 mio. smittede på bare tre måneder.

Virkeligheden er, at knap 30.000 blev smittet, godt 11.000 døde, og at ebolaudbruddet aktuelt er en hårsbred fra at blive erklæret overstået.

Husk at holde fast i proportionerne

Nu er den gal igen. For et par dage siden gik Margaret Chan ud og sagde, at zika-virus nu »spreder sig eksplosivt«, og at sygdomstruslen har antaget »alarmerende proportioner.«

Hvorefter man nærmest fysisk mærker rædslen, og panikken brede sig over den ganske klode.

Naturligvis er der ingen grund til at bagatellisere nogle af de nævnte sygdomme. Hvilket ikke mindst gælder ebolaudbruddet, der bragte adskillige vestafrikanske lande helt i knæ, og som først og fremmest kom under kontrol takket være en beundringsværdig stor og heltemodig indsats fra læger og sygeplejersker i sygdommens epicentre.

Men lad os lige holde fast i proportionerne.

Zikavirus, der overføres med stik af myggearten Aedes, fører kun i omkring 20 pct. af tilfældene til sygdomsudbrud, og selv om man får symptomer på infektion, vil de praktisk taget aldrig være livstruende og blot have karakter af en mild influenza, der er overstået på en lille uges tid.

Set fra en egoistisk dansk eller nordeuropæisk synsvinkel er der heller ingen umiddelbar fare, for Aedes-myggen kan ikke overleve i vores kolde klima. For danskere er der med andre ord kun risiko for at blive smittet, hvis man rejser til områder, hvor inficerede myg af den nævnte art er udbredt, og det vil for nuværende især sige i Syd- og Mellemamerikas regnskove og slumområder.

Zikavirus er dermed aktuelt stort set kun bekymringsvækkende for gravide og for vordende mødre og forældre i Sydamerika, ikke mindst Brasilien. Her ser konsekvenserne til gengæld ud til at være decideret tragiske. For meget tyder på, at en pludselig stigning i antallet af børn, der bliver født med det alvorlige handicap microcephali, hvilket vil sige med små hoveder og underudviklede hjerner, hænger sammen med, at deres mødre har været smittet med zikavirus.

Sammenhængen er ikke entydigt bevist. Men videnskaben har vanskeligt ved at finde andre forklaringer. Alene i Brasilien er der siden oktober i fjor født ca. 4.000 børn med sygdommen, og det normale er 200 på et helt år.

Billederne af ulykkelige mødre med hjælpeløse og svært psykisk handicappede spædbørn er hjertegribende, og man forstår udmærket den angst, der griber unge par, som planlægger at få børn – eller som rammer gravide – i ikke mindst Brasilien.

Ingen grund til at frygte global epidemi

Selv om der formentlig kommer til at gå år, før en effektiv vaccine vil være på markedet, findes der metoder til at lægge en dæmper på virusens udbredelse. De handler ikke mindst om at udrydde myggen, det vil først og fremmest sige sprøjte stillestående ferskvand med midler, som slår myggelarverne ihjel. De handler også om oplysningskampagner, herunder advare gravide mod at drage til regnskovsområder, hvor myggen er særlig udbredt. Og så handler det om at gøre op med katolsk modstand mod at give tilladelse til, at zikasmittede gravide kan få en lovlig abort – et emne, der aktuelt diskuteres hidsigt i Brasilien.

Men selv om zikavirus skulle brede sig til USAs sydstater eller til Sydeuropa, er der ingen grund til at frygte – som det er blevet luftet på sociale medier – at kloden står over for en opvoksende generation af mentalt handicappede børn. Ikke mindst i Brasilien er der al mulig grund til at tro, at myndighederne vil slå ekstremt hårdt ned på myggen, bl.a. fordi Rio de Janeiro er værtsby for de kommende Olympiske Lege med indryk af flere hundred tusinde idrætsglade mennesker fra den ganske verden.

Imens må man håbe, at zikavirus ikke kommer til fuldstændigt at skygge for en langt mere alvorlig myggebåret sygdom, nemlig malaria, der i fjor kostede over 400.000 mennesker livet. Flertallet af disse var små børn i Afrika.