Verdens stærkeste fodboldbrands

Fodboldbladet Champions Magazine har samlet en liste over de europæiske fodboldklubber, der har de mest værdifulde brands. Se hvem der topper listen her.

Det kører ikke for Real Madrid i øjeblikket. men klubben topper stadig listen over de mest værdifulde fodboldbrands. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Hver anden måned udgiver UEFA bladet Champions Magazine og i denne omgang har bladet set nærmere på de mest værdifulde fodboldbrands i Europa.

Trods de tidlige exit fra Champions League og den seneste tids slingrekurs i den liga topper de spanske mestre fra Real Madrid listen, da holdets brand ifølge Champions Magazine er 2,58 mia. kr. kr. værd.

På de næste pladser finder vi De Røde Djævle fra Manchester United med en brandværdi på 2,52 mia. kr., mens Madrids liga-rivaler fra FC Barcelona indtager tredjepladsen på listen, konsulentfirmaet Brand Finance.

”Via at ekspandere deres rækkevidde geografisk og udbygge deres beholdning af stjernespillere har netop de tre klubber været i stand til at udvikle en global fanskare. Især det at spille venskabskampe på tværs af kloden har mindsket afstanden mellem klubberne og deres globale netværk af fans,” skriver Brand Finance i sin kommentar til listen.

Hele otte af listens 20 klubber optræder til dagligt i den engelske Premier League og af den skare, er fire hold stadig med i årets Champions League.

Listen opvejer blandt andet eksponering via tv, trøjer sponsorater samt en række andre forhold for at værdisætte fodboldklubbernes brand.

Den fulde liste ser således ud:

Her er den fulde liste med klubbernes brandværdi angivet i mia. kr.

1. Real Madrid - 2,58

2. Manchester United - 2,52

3. Barcelona - 2,00

4. Arsenal - 1,91

5. Chelsea - 1,75

6. Liverpool - 1,57

7. Bayern München - 1,40

8. Milan - 1,27

9. Juventus - 907 millioner kroner

10. Inter - 802

11. Tottenham - 773

12. Roma - 563

13. Newcastle - 525

14. Hamburg - 496

15. Schalke 04 - 458

16. Lyon - 458

17. Benfica - 420

18. West Ham - 391

19. Celtic - 343

20. Manchester City - 315