William Kvist: Jeg er kun back til jul

Selv om Ståle Solbakken er meget tilfreds med sin nye højre back, regner William Kvist kun med at spille den nogle måneder mere.

Den norske træner Ståle Solbakken holder ikke igen med roserne overfor FC Københavns unge højre back William Kvist, men det ændrer nu ikke noget for den 22-årige Kvist, der har en ambition om på sigt at spille på den centrale midtbane.

- Det er ikke noget permanent, at jeg er back. Jeg spiller den frem til jul, og det giver mig mulighed for at få nogle minutter i benene og udvikle andre sider af mit spil som for eksempel luftspillet og positioneringen på banen. Men det ikke mit mål at blive back. Jeg vil helst spille, hvor jeg selv synes, jeg er bedst, siger William Kvist Jørgensen til tipsbladet.dk.

/ritzau/