UCI-præsident forsvarer Rasmussen

Chefen for Den Internationale Cykelunion støtter nu Michael Rasmussen, der fik flere advarsler.VIDEO: Michael Rasmussen hviler ikke på laurbærrene

Foto: Joel Saget / AFP Fold sammen
Læs mere

Præsidenten for den Internationale Cykeunion forsvarer nu Michael Rasmussen.

Michael Rasmussen er blevet udelukket fra det danske cykel-landshold og kommer hverken med til OL eller VM. Grunden er, at Rasmussen har fået flere advarsler for ikke at fortælle, hvor han er, når han træner.

Men advarslerne kan skyldes, at systemet, hvor rytterne testes intensivt, selvom der ikke er konkurrence, er nyt.

Det siger præsidenten for den Internationale Cykelunion, Pat McQuaid til TV 2 Radio.

"Man bliver nødt til at forstå, at det her er et nyt system, der er blevet indført. I cykelsport er det relativt nyt, at vi foretager så mange "out-of-competition-tests" på atleterne, så det har taget et stykke tid at vænne sig til fremgangsmåden. Det er en meget kompliceret procedure. Og det bliver endnu mere kompliceret, når man bevæger sig så meget rundt som cykelryttere gør", siger Pat McQuaid.

Dopinglovene skal senere på året revideres, og Pat McQuaid håber, at det vil slå igennem næste år.

"Forhåbentlig bliver det meget mere enkelt næste år, og nemmere at forstå for alle - ikke mindst rytterne", siger Pat McQuaid.

Kilde. TV 2 Radio