Anslaget er sådan set meget godt. Han går derhjemme og planlægger en lækker middag for to – med frieri som dessert. Hun kommer hjem og viser sig at have fået tilbudt det indbringende chefjob, han skulle have haft. Og er nu hende, der tjener ti gange så meget som sin bedre halvdel, som nu altså ikke er helt så god.
Hvordan tackler han situationen? Kan han affinde sig med at opgive sin rolle som »dresseret« mand – ham, der af det manipulerende kvindekøn er blevet lullet ind i rollen som forsørgeren, der betaler hende for at prostituere sig til gengæld for at føde ham nogle børn?
Den sidste analyse tilhører hans feministmor, her professor fra Københavns Universitet, der i den ellers tyske komedie »Den dresserede mand«, som Teater2 spiller på Teater Får302, er lagt replikker i munden fra 1970ernes kønsdebattør Esther Vilar, og som foragter både sønnen og mandekønnet.
Læg dertil den unge piges shoppingmor, en overgemt, snusfornuftig babydoll, hvis hele liv har været at opvarte manden til gengæld for økonomiske fordele.
Skal datteren affinde sig med sin mands barnagtige reaktion på hendes succes? Skal hun risikere at ofre sit parforhold for karrierens skyld? Det går diskussionen frem og tilbage om, mens karrierekvinden får hårdhændet anskuelighedsundervisning af de mødre, som finder hinanden på tværs af forskellene i en teoretisk-praktisk dissektion af dynamikken mellem mand og kvinde.
Indimellem ganske pudsigt i sit groteske attak på kønsrollerne, men det ændrer ikke på, at »Den dresserede mand« strengt taget ikke er noget særligt godt stykke.
Klip fra debatindlæg og damebladenes temasider
Det, der kommer ud af munden på figurerne, er nærmest en samling klip fra avisernes debatindlæg og damebladenes temasider. Dialogen er ikke raffineret nok til at tilføre debatten yderligere interesante synspunkter eller særlige spidsfindige pointer.
Og komediesituationen – kvinden forsøger kortvarigt at skabe sig selv om til klicheen om husmoderen, der ofrer alt for manden på hjemmealteret for at redde sit parforhold – er ikke noget, den tyske dramatiker John von Düffel får synderligt meget ud af. Rollerne er simpelt hen for skitseagtigt endimensionelle. Og det kan Waage Sandøs mere hårdhændet effektive end raffinerede instruktion ikke råde bod på, selv om Pia Jondals bramfrie, blonde skude tager de stik hjem, der kan tages.
Jan Meyer og Marie Sandø Jondal som det unge par kunne til gengæld godt have tilført kønskampen flere nuancerende mellemregninger, om ikke andet så for variationens skyld, mens Anne-Vibeke Mogensen runder rollelisten af som den militante feminist – en hugaf med hønsemund. Også hun uden formildende omstændigheder.
Hvad: »Den dresserede mand«, John von Düffel efter Esther Vilar.
Hvem: Iscenesættelse: Waage Sandø.
Hvor: Teater Får302 til 13. november. Holbæk Teater 18. og 19. november. Odense Teater 21.-23. november.
