Jonglørkunst og synsbedrag

»The Moon Illusion« med jonglørerne Samuel Gustavsson og Petter Wadsten er en fin og poetisk leg med illusionens kunst.

Petter Wadsten og Samuel Gustavsson i »The Moon Illusion«. Foto: Andreas Bergmann Fold sammen
Læs mere

Vi kender alle sammen fænomenet: At fuldmånen ser meget større ud, når den står lavt over horisonten, end når den står højt på himlen. Et synsbedrag, der kaldes måneillusion og har været kendt i årtusinder. Og nu lægger illusionen navn til Rapid Eyes og jongløren Samuel Gustavssons nye forestilling »The Moon Illusion«, der er en blanding af nycirkus, dans og visuelt teater.

Som Gustavsson nævner i starten, har forsøg faktisk vist, at måneillusionen forsvinder, hvis man bukker sig ned og kigger på månen med hovedet nedad gennem benene. Det er netop muligheden for at skifte fokus og opmærksomhed og bevæge sig ind og ud af illusionens verden, der er omdrejningspunktet i »The Moon Illusion«, hvor Samuel Gustavsson legende og drilsk danner duo med den lille, både vakse og klovneagtige jonglørkollega, Petter Wadsten.

Hvide snore skaber synsbedrag

Allerede scenografiens videobelyste, tætte rækker af tynde hvide snore skaber synsbedrag i rummet og giver bl.a. en illusion om en gennembrydelig væg ud til publikum. Både bagved, foran og med snorene trukket til side folder de to jonglører sig ækvilibristisk ud med et væld af orange jonglørringe, akkompagneret af Bjørn Svins fint varierede elektroniske klangbilleder og rytmer.

Snildt holder de to jonglører hver især seks ringe kørende i luften på én gang, men blander sig hele tiden drilsk og udfordrende i hinandens aktiviteter. Af statur ligner de sammen Fyrtårnet og Bivogenen, og behændigt kan den lille Wadsten hoppe op på Gustavsson, mens ringene fortsætter med at snurre i luften.

Her er ikke bare drilske, legende og klovneagtige attituder, men også en klamrende og poetisk samhørighed mellem de to mænd i de mere dansante indslag, eller når de sidder og krydser hænder på hinandens lår, så man knapt kan se, hvilken hånd der tilhører hvem. Og sjovt og kærligt får Gustavsson skabt liv i en død and.

Mod slutningen åbner forestillingen for nye associationer og billeder, når det store hvide tæppe på scenegulvet krølles sammen og for undertegnede kommer til at ligne et stort drivende isbjerg, inden det hænges op som en kugle i en snor og bliver til en måneillusion i teaterrummet. Og så slutter de to jonglører af med at vise, at de i bogstaveligste forstand har fod på jonglørringene i den fine, lille legende og poetiske forestilling.

Hvad: »The Moon Illusion«

Hvem: Produktion: Rapid Eye. Medvirkende: Samuel Gustavsson og Petter Wadsten. Instruktør: Lars Bethke. Komponist: Bjørn Svin. Scenografi: Signe Beckmann.

Hvor: Københavns Musikteater, sidste dag 25. april.