Hjerter i flødesovs

Lille lun ret: Teater Grobs »Middag for 1« er en sympatisk bagatel.

Velbekomme! Køkken­skriverne er samlet. Fra venstre: Thomas Levin, Helle Dolleris, Søren Malling, Julie R.Øl­gaard og Maria Stokholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo

Hvad er opskriften? Her tænker vi ikke bare boller og karry og koteletter i fad, som de fire singlekursister i Teater Grobs »Middag for 1« skal lære at lave. Men på en livsstilskomedie, der hænger nogenlunde sammen?

Tag en række mennesker, der hver især er ude at skide og skal lære at finde ind til sig selv. Sæt dem i en situation, hvor de alle er på udebane og må finde ud af at fungere indbyrdes - trods forskellighederne og truende kaos. Tag en lærer, der gerne foregiver at have situationen under kontrol, men som har sine egen hemmeligheder at slås med. Læg dertil en håndfuld gode skuespillere, der kan finde den rette tone, spille nogenlunde troværdig komedie med fornemmelse for både det menneskelige og det sjove. Volià: Så er den på plads. Lige til at tage ud af ovnen og servere for et underholdningssultent publikum.

Fin komiker

Resultatet af Teater Grobs anstrengelser minder meget om Mammutteatrets levedygtige succes »Fobiskolen« i væsentligt forkortet udgave.

Kari Vidø har da også været med til at forfatte begge stykker - i denne omgang sammen med Carsten Rudolph - og resultatet er et kompetent, lille stykke underholdningsteater. Ikke synderligt originalt, men med roller, som skuespillerne får det maksimale ud af i Grobs hverdagsrealistiske stil.

Thomas Levin viser, hvor fin en komiker, han også er som kantet præst med skyldkompleks, der gør, hvad han kan for at tø Maria Stokholms køleskab af en følelsesforskrækket singlepige op. I stærk konkurrence med Søren Mallings jovialt-aggressive, nyligt fraskilte forretningsmand, der også bager på Julie Ølgaards skrappe, forkælede dulle. Og endelig er Helle Dolleris - hvor er hun dog bare en dejlig skuespiller - et helt lille under af varme og frustration som husholdningslærerinde i krise.

Det kulinariske teater, kaldte Bertolt Brecht det ikke-politiske teater. Det her er vist så tæt på, som vi kan komme den betegnelse. Teater Grobs omgang røg i køkkenet er på alle måder letfordøjelig. Velbekomme.