Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I 40 år har det engelsksprogede teater London Toast Theatre været en uløselig del af tusindvis af danskeres juletradition. Næsten i samme grad som den traditionsrige engelske Christmas Pantomime, som deres Crazy Christmas Cabaret er en meget personlig udgave af.
Et skarpt hjørne, 40 år. Er forestillingen blevet træt og midaldrende? Fyrre, fed og færdig, som man sagde dengang i 1980erne, hvor teatret blev til, og årets forestilling »Tell me about it« udspiller sig?
Nej, ikke ligefrem. Tværtimod arbejder de benhårdt og ikke mindst selvironisk på at modbevise det i et hårdtpumpet discoshow. Der blotter manglende mavemuskler og løs hud i de perfekte tidsafstemte kostumer af klæbende lycra i friske – meget friske – neonfarver.
Årets forestilling foregår nemlig omkring 1985. Vi er i Miami på et luksushotel, hvor den lidt håbløse gangsterfamilie Calzone er samlet for at fejre Mama og Papas guldbryllup. Men magten trues af en brutal cubansk gangster, der er ualmindeligt pretty in pink. At den vidunderligt morsomme Kevin Kiernan-Molloy nogensinde rammer noget med de løse håndled, er til gengæld et mysterium.
Herfra går den vilde jagt på hinanden, på kærlighed, sex og Mama Calzones pizza i en lige dele humoristisk og elegant scenografi af Kirsten Brink. Med David Hockney-inspirerede palmer og lillablå nattehimmel mod en pink art deco elevator, der kører op og ned med forbrydere og kunstnere.
Det flyver mere med løse kugler end drilske hint til verdenssituationen, og attrappistolerne er mere skarpladte end den politiske satire i »Tell me about it«. Selvom Donald Trump – nej undskyld: Donny Dump – er på en kort gæstevisit som en af de bejlere, familie har kørt i stilling til datteren Dolce Vita.
I stedet har forfatter, instruktør og la prima donna Vivienne McKee – som ser forrygende ud som natklubejeren Lola Lotta Libido i en drøm af en guldlamékjole – skabt en munter og løssluppen parodi på klassiske gangsterfilm.
Hvad forestillingen ikke har i politisk skarphed, har den i musikalitet og feststemning. Der er ikke kun fuld knald på neonfarverne i minikjoler, fritidssæt og habitjakkerne med de obligatoriske opsmøgede ærmer, det er der også på musikken under ledelse af The Snappy Alligators.
Koreograf Peter Friis kører max på med højenergisk diskostemning og synkroniserede trin i et hårdtpumpet potpourri af popklassikere, der får publikums danseben til at røre lystent på sig.
En Jane Fonda-inspireret koreografi, hvor Katrine Falkenberg giver Madonna kamp til G-nøglen (og -strengen) bakket op af tre bedårende mænd i orange bodystockings og neongule benvarmere, er tæt på at være aftenens højdepunkt.
Forestillingen starter lidt langsomt. Men da Andrew Jeffers som altfavnende Mama Calzone i dansk teaters mest unikke pizzahat sammen med resten af holdet har spist, sunget og koreograferet sig gennem en gang familiepasta, hvor »Beat it« er blevet til »Eat it«, er det klart, hvorfor Crazy Christmas Cabaret 2021 er præcis, som den skal være.
Vi orker det jo ikke længere. Hentydningerne til zoommøder, bløde bukser, fællessang og vatpinde i næsebor. Alt er sagt. Det er helt ærligt ikke sjovt længere! Tag os væk herfra! Bare for et par timer!
Det gør London Toast Theatre. Giver os et par timer med glæde, grin og gensyn med dansant musik og et modebillede, som vi til gengæld kun kan glæde os over, vi er sluppet ud af.
Jubilæumsfejringer er festlige. Det er den her i den grad. Det var faktisk lige, hvad vi havde brug for.
»Tell me about it – Crazy Christmas Cabaret.«
Manuskript og instruktion: Vivienne McKee. Scenografi og kostumer: Kirsten Brink. Koreografi: Peter Friis. Musikalsk ledelse: Stuart Goodstein. London Toast Theatre i Glassalen, Tivoli. Til 15. januar 2022.