Videnskaben udfordrer etikken

Videnskaben udfordrer hele tiden etikken. Den stiller dig, mig og alle andre danskere over for svære valg. Skal vi bare sige ja til udviklingen, eller skal vi blive ved med regulere den?

Og hvad skal vi forvente os af den i den nære og den fjerne fremtid? Spørgsmålene er mange, det samme er svarene. Læs med, når Berlingske Tidende i de næste dage bringer en ny temaserie om videnskab og etik.

Fem dilemmaer
Berlingske Tidende stiller her læserne over for fem etiske-videnskabelige dilemmaer. Dilemmaerne er baseret på input og ideer fra formand for Etisk Råd, Ole Hartling, hjerneforsker og antropolog Andreas Roepstorff samt forsker og science fiction-forfatter Stig W. Jørgensen.

De fem dilemmaer i uprioriteret rækkefølge:
1. Skal vi tillade alle former for fertilitetsbehandling? Er det op til folk selv at afgøre, hvornår og hvordan, de vil have børn?

2. Skal vi acceptere genetisk test og kontrol. Skal vi, når det bliver muligt at forstå den menneskelige arvemasse i detaljer, tillade, at der bliver lagt såkaldte genoskoper. Altså at alle danskere bliver udstyret med genetiske profiler, der siger alt om deres potentialer og muligheder?

3. Hvad gør vi, hvis teknologien engang i fremtiden udvikler sig så eksplosivt, at den ændrer verden i en altomfattende grad: At mennesket bliver i stand til at rejse til andre verdener eller at det får noget nær evigt liv?

4. Er der former for teknologisk udvikling, vi aldrig må acceptere?

5. Skal forskere tænke på de etiske og moralske konsekvenser af deres arbejde?