Genetikken udfordrer etikken

I de kommende år vil genteknologien for alvor begynde at udfordre lovgivningen og etikken. Eksperter forudser, at genetikken vil blive brugt i forbindelse med alt lige fra jobsamtaler til kortlægning ag ufødte børns evner.

Foto: Foto: Annett Bruhn
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Genteknologien vil i fremtiden udfordre lovgivningen, samfundsmoralen og etikken på måder, der i dag forekommer fjerne og fantasifulde.

Sportsfolk, patienter og forældre får allerede i dag testet deres gener for at finde ud af, om de træner på den rigtige måde, om de lider af genetiske sygdomme, eller om deres børn risikerer at udvikle arvelige sygdommen.

Men i fremtiden vil udviklingen inden for genteknologien gå endnu hurtigere, og den vil også blive brugt til ansættelsessamtaler, til forsikringsaftaler og til at kortlægge ufødte børns genetiske potentialer.

Det forudser professor Peter Nielsen, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet, og medlem af Etisk Råd og jurist hos Folketingets Ombudsmand, Jon Andersen.
»Vi vil blive nødt til revurdere den måde, vi i dag ser på genetik, etik og lovgivning,« siger Peter Nielsen.

Det er i dag ulovligt for arbejdsgivere at foretage gentest af ansatte, ligesom de heller ikke må genteste jobansøgere. Forsikrings- og pensionsselskaber må heller ikke bede nuværende eller kommende kunder om genetiske oplysninger.
»Mange vil have interesse i sådanne oplysninger, og så snart de bliver tilgængelige, vil der komme krav om at få adgang til at bruge dem,« vurderer Jon Andersen.

Læs mere i Berlingske Tidende i morgen