»Vi har vist irakerne, hvordan de kan komme videre«

Tre danske officerer fortryder ikke indsatsen for at skabe et bedre liv for irakerne. Heller ikke selv om arbejdet måske viser sig at være spildt. Soldaterne har mange positive oplevelser med hjem i bagagen.

Foto: Søren Bidstrup<br><img src='http://images.bm4.metropol.dk//278/278836/278836_original.jpg ' border='0' align='right'></a> <br clear="all" /> <br> Fold sammen
Læs mere

Frustrationerne har stået i kø. Frustrationer udløst af irakere, der ikke lever op til dansk arbejdsdisciplin. Af volden og modstand. Af Basras provinsråd, som aldrig nogensinde dukkede op til de møder og seminarer, som danskerne arrangerede for at skabe forbindelse mellem de lokale byråd og de overordnede politikere i provinsrådet.

Uden den forbindelse vil de mere eller især mindre demokratisk valgte byråd stå uden penge, når først danskerne og derefter briterne er ude af området. Det vil medføre forfald af de genopbygningsprojekter, som danskerne gennem mere end fire års hårdt arbejde har gennemført.

Men oplevelserne med de spontane irakere og følelsen af at have hjulpet ikke mindst børnene, er også stærk blandt tre af de unge officerer, som gennem det sidste halve år har udgjort en del af Danmarks bidrag til genopbygningen af det sydlige Irak.

»Jeg vidste fra to af mine kammerater, hvad der ventede mig hernede. Jeg søgte selv herned og har ikke fortrudt et øjeblik,« siger kaptajn Teis Bro.

Levende skydeskiver
Teis Bro er reserveofficer, er i gang med at studere idræt og sundhed på Syddansk Universitet i Odense og har både positive og negative oplevelser med hjem i bagagen fra Irak.

Det positive har været samarbejdet med irakere, der lever i nuet og er glade for den hjælp, danskerne kan give. Eksempelvis de indbyggere længst mod nord i det danske område, som gerne ville samarbejde. I det område var en halv snes mand nok sikkerhed for genopbygningsenheden Rebuilding Unit Denmark.

Men længere mod syd, blandt andet i den store by Al Qurnah, var danskerne skydeskiver.

»Skuffelsen var, at det ikke lykkedes at genåbne Al Qurnah. Bataljonen havde ikke været i byen i fem måneder, så vi gjorde et hårdt arbejde og lagde tonsvis af planer for at genskabe forbindelsen. Men det lykkedes ikke. Vi forsøgte, men blev beskudt gentagne gange, og det lokale council trak sig efter trusler,« fortæller Teis Bro.

Selv i mindre farlige områder har det krævet mindst en deling på over 30 mand som nærsikring og flere endnu i området, når to af officererne fra Rebuilding Unit Denmark har besøgt en skole for at kigge på genopbygning.

Det var ved et af disse besøg, at den 20-årige konstabel Henrik Nøbbe blev skudt og dræbt 14. maj i år.

Skoler genopbygges
Teis Bros kollega Michael Langeberg tænker især på skolebørnene, når han overvejer resultatet af sine seks måneder i Irak.

Ingen kender antallet af skolebørn i området, men danskerne har lagt mærke til, at i takt med genopbygningen af mere end 30 skoler, er klassekvotienterne faldet fra måske 60 til omkring 40. I stedet for fire børn ved hver af de smalle skolebænke sidder der nu to eller måske tre.

»Projekterne kan ingen tage fra os, og vi har vist irakerne, hvordan de kan gøre det og komme videre. De har fået redskaberne«, konstaterer Michael Langeberg.

Et af de andre projekter, soldaterne tænker på, er det store vandforsyningsprojekt, der har skaffet vand til omkring 100.000 irakere i området øst for Basra, mod grænsen til Iran. Irakerne behøver ikke længere skaffe sig vand ved at skyde hul i en vandledning. Nu har mange husstande adgang til rent vand, ligesom klinikker og hospitaler har fået mere og bedre vand.

Professionelt samarbejde
De tre officerer har ikke større kvaler ved at efterlade irakerne til deres egen skæbne.

Nogle af deres kolleger fra det tidligere hold i Irak appellerede i januar til den danske regering om at tage vare på de irakiske tolke, som havde arbejdet for danskerne. Nu er disse tolke fløjet til Danmark. Men Teis Bro, Nicholas Weber og Michael Langeberg ser samarbejdet med blandt andre lokale byråd som professionelt.

»De mennesker ved godt, at samarbejdet med multinationale styrker indebærer en risiko, ligesom vi ved, at nogen kan skyde efter os, når vi går ud af porten. Det er synd, hvis det kommer bag på nogen,« siger Nicholas Weber.

På det sidste møde med de lokale byrådsmedlemmer introducerede danskerne de briter, som skal overtage kontakten til de lokale, og forærede dem billeder og bataljonens skjold. De lokale byrådsmedlemmer talte om at skrive til den irakiske regering for at få den til at bede danskerne om at blive, men altså uden resultat.