Vi danskere stoler på hinanden

Danskerne er verdens mest tillidsfulde folk, viser stort dansk forskningsprojekt. Yderligere forskning vil vise, om en stor social kapital er grundlaget for vækst og rigdom.

Danskerne er verdens mest tillidsfulde folk.

Vi stoler på hinanden, og vi stoler - måske til nogens overraskelse - også på myndighederne. Og denne grænseløse tillid er måske noget af forklaringen på den økonomiske velfærd, vi har i Danmark

Det er et fælles forskningsprojekt fra Institutterne for Statskundskab og Økonomi på Aarhus Universitet, der overraskende peger på, at der kan være lighedstegn mellem rigdom og tillid.

25.000 mennesker, heraf 1.200 danskere, i 21 lande har deltaget i det såkaldte Social Capital Project under ledelse af de tre professorer Gert Tinggaard Svendsen, Martin Paldam og Peter Nannestad fra Aarhus Universitet. Projektet har fået millionstøtte fra Rockwool Fonden, Verdensbanken og Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.

78 pct. af danskerne føler, at de kan stole på de fleste andre mennesker. Kun seks pct. af indbyggerne i Filippinerne kan svare ja til samme spørgsmål.

Forskerne har målt på tre parametre for at bedømme et lands samlede sociale kapital, også kaldet graden af tillid. Nemlig: Indbyggernes evne til at arbejde sammen på frivillig basis, befolkningens tillid til hinanden og til myndighederne og endelig befolkningens netværk og indbyrdes relationer.

84 pct. af danskerne svarer, at de stoler på institutionerne i det danske samfund, og denne grænseløse tillid har ifølge professor Martin Paldam stor betydning for, hvordan det danske samfund fungerer med positiv effekt på samfundsøkonomien.

Kan der da sættes lighedstegn mellem rigdom og tillid?

»Vi har i dag ikke noget klart svar på, hvorfor nogle lande bliver fattige og nogen bliver rige. Men det er kendt, at i samfund, der regeres af en benhård diktator, der er den sociale kapital ikke-eksisterende,« fortæller Martin Paldam.

Han siger, at det netop har været så svært at lave reformer i Rusland, fordi ingen dér har tillid til myndighederne. »Ser man på et europæisk land som Italien, finder man stor forskel på Nord og Syd. Det rige Norditalien er kendetegnet ved en mængde frivillige organisationer og et stort samarbejde på græsrodsplan, mens Syditalien længe var præget af korruption og gangstervælde. Hvis alle er bange for alle, har man ikke en social struktur, der kan få folk til at løse deres egne problemer og sætte gang i en udvikling. Det er ved at ændre sig, men det er en langsom proces,« fortæller Martin Paldam.

Martin Paldam håber, at yderligere beregninger vil bevise, at social kapital kommer før økonomisk velfærd. »Når man taler økonomisk udvikling, taler man gerne om at investere i uddannelse og kapitalapparat. Måske skal vi fremover satse på at opbygge et lands sociale infrastruktur som det første,« siger professoren.