USA giver Danmark en lang næse i Thule

USAs forsvarsministerium har fraveget en praksis om, at det er et dansk entreprenørkonsortium, som skal holde Thule-basen i Nordgrønland ved lige. Et amerikansk selskab løb med milliardkontrakten.

Der er ballade om USAs strategisk vigtige militærbase Thule-basen i det nordlige Grønland. Kontrakten om vedligeholdelse og service er kommet på amerikanske hænder. Fold sammen
Læs mere
Foto: REITER NIELS

Pentagon og det amerikanske forsvar ser ud til at være færdige med at dele lukrative serviceaftaler ud til et dansk-grønlandsk entreprenørfirma på Thule-basen i det nordlige Grønland.

Et nyt dansk datterselskab, skuffeselskabet Exelis Services i den store amerikanske koncern Vectrus, har vundet kontrakten på at vedligeholde og yde service på USAs strategisk vigtige militærbase med lufthavn i Thule. Basen, som benyttes af det amerikanske forsvar, er med sin topmoderne radar og satellitkommunikation en af USAs forposter i Arktis.

Den amerikanske kontrakt på 2,5 mia. kr. blev i første udbudsrunde vundet for næsen af det dansk-grønlandske firma Greenland Contractors, der har den danske entreprenør MT Højgaard i spidsen. Konsortiet har i mere end 40 år haft den specielle serviceaftale med det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

Det er en udløber af den dansk-amerikanske forsvarsaftale fra 1951 og efterfølgende tillægsaftaler. Ånden i disse aftaler er, at når det gælder Thule-basen, skal det også komme det grønlandske samfund til gode. Der har altid været dansk-amerikansk konsensus om, at man opfordrer til, at der i videst muligt omfang skal bruges dansk og grønlandsk arbejdskraft. På basen kan man kun ansætte danske statsborgere, dvs. danskere og grønlændere og amerikanske statsborgere. Og den virksomhed, der vinder et udbud af en kontrakt, er forpligtet til at efterleve disse ting. Det er der politisk enighed om mellem Danmark og USA, lyder det fra Udenrigsministeriet i København. Kontrakten omfatter alt lige fra drift af den militære lufthavn til kantinedrift, rengøring, rydning af sne, kommunikation og byggeri på basen.

Forundrede over afgørelse
Formanden for Folketinget, tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S), kalder det »dybt utilfredsstillende, hvis Grønland mister en kæmpe skatteindtægt«.

»Det er desværre en del af det problem, der er internationalt og i Europa. Nemlig at der ikke er styr på at få indtægter beskattet, der hvor pengene tjenes,« siger han.

Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære studier på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, ser også store udfordringer i, at kontrakten nu er gået til et amerikansk firma:

»Greenlands Contractors tab af kontrakten er en bét for det grønlandske selvstyre. For det er jo en betragtelig del af selvstyrets indtægter, der kommer fra Greenland Contractors som følge af den gentleman-aftale mellem Danmark og Grønland, der har eksisteret længe,« siger Kristian Søby Kristensen.

Før fristen for at kunne byde på den nye servicekontrakt på Thule-basen udløb, arbejdede det danske udenrigsministerium og den danske ambassade i Washington ihærdigt på at bevare kontrakten på danske hænder. Men forgæves.

»Udenrigsministeriet ser ud til at være blevet dybt overraskede over afgørelsen. Alle havde en klar forventning om, at opgaven skulle gå til et dansk firma. Så de nu river de sig i håret i ministeriet over det her,« siger en centralt placeret kilde, der vil være anonym, til Berlingske.

Det grønlandske folketingsmedlem Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit (IA) er forundret over, hvad han kalder »hemmelighedskræmmeriet omkring Thule-sagen.«

»Ifølge den dansk-amerikanske forsvarsaftale skal det være et dansk-grønlandsk firma, der får kontrakter på basen. Derfor har jeg stillet udenrigsministeren en række spørgsmål om, hvorvidt Udenrigsministeriet og Grønlands afgående regering har sovet i timen, eller om man bare vil tækkes amerikanerne,« siger Johan Lund Olsen.

Men da han endnu ikke har fået svar fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R), har det grønlandske folketingsmedlem sammen med SF og Enhedslisten også hasteindkaldt ministeren til et samråd i Folketinget 5. december.

Forsker: USA har ikke lyttet
Kristian Søby Kristensen har en anden opfattelse end Johan Lund Olsen.
»Udenrigsministeriet har næppe sovet i timen. Men ministeriets indsigelser over for amerikanerne er ikke blevet taget til efterretning. Det amerikanske forsvarsministerium har sandsynligvis valgt at prioritere økonomi over diplomati. Hvor mærkværdigt det end lyder, og hvis man kigger man på det amerikanske forsvars budgettal, så er der også mere smalhals i det amerikanske forsvar, end der har været tidligere,« siger Kristian Søby Kristensen.

På den amerikanske ambassade i København siger den presseansvarlige Gavin Sundwall, at der har været en meget nøje beskrevet budrunde, som alle har kunnet byde på efter et detaljeret regelsæt.

»Alle regler er overholdt, og det firma, som har haft den laveste pris, har vundet,« understreger han.

Hos Exelis Services siger presseansvarlig Kim Rubjerg, at den nuværende kontrakt er helt anderledes end den gamle, da den eksempelvis kun løber i syv år mod tidligere ti. Derfor er der ikke noget underligt i, at Exelis Services har kunne fremsætte et bud, der er 60 til 100 millioner kroner årligt under den gamle kontrakt.

Kim Rubjerg tilføjer, at Exelis Services ønsker at blive en del af det grønlandske samfund og vil beholde de eksisterende medarbejdere på Thule-basen på gældende ansættelsesvilkår. Men Johan Olsen tror ikke på disse løfter. Han frygter, at det amerikanske firma erstatter de 400 grønlandske og danske civile arbejdere og funktionærer på Thule-basen med billige amerikanere.

Tre danske entreprenørfirmaer, herunder MT Højgaard og Per Aarsleff, klagede i sidste uge til US Airforce over, at udbudsprocessen ikke har været rigtig og et amerikansk firma, der ikke er berettiget til at få kontrakten, har fået den. Kernen i indsigelsen fra de tre klagere er, at Exelis i teknisk og juridisk forstand slet ikke er et dansk-grønlandsk firma, altså et skuffeselskab.

Når afgørelsen falder om godt tre måneder i en amerikansk ret, vil USA ambassadør i Danmark på ambassaden i København meddele budgiverne, om det alligevel bliver et dansk firma, der vinder kontrakten eller alternativt lade budrunden gå helt om.