Udvisningsregler strammes yderligere

Regeringen vil efter pres fra DF tvinge dommere til en endnu hårdere linje i udvisningssager mod kriminelle udlændinge. Men domstolene kan næppe blive meget hårdere, mener eksperter. Danmark er nemlig allerede på kant med konventionerne.

»Farvel og kom aldrig tilbage igen.«

Sådan skal beskeden fremover lyde, når kriminelle udlændinge idømmes en ubetinget straf på mindst halvandet år og udvisning. Samtidig vil regeringen og Dansk Folkeparti sende et budskab til dommerne om, at udvisninger skal falde prompte, når kriterierne er opfyldt.

På kraftig opfordring fra DF har integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) valgt at lægge tre stramninger oven i de forslag til ændringer af udvisningsreglerne, som en arbejdsgruppe afleverede for få uger siden.

»Arbejdsgruppen har givet sine anbefalinger, men det her er et klart signal til domstolene. Der fremgår af integrationsforliget, at der skal ske stramninger af udvisningsreglerne, og det er det, vi nu vil gennemføre,« siger Rikke Hvilshøj.

Den mest markante ændring i forhold til anbefalingerne er, at mens dommerne i dag kun udviser for bestandigt, hvis den kriminelle er blevet idømt mindst to års straf, skal grænsen fremover flyttes ned til halvandet år. I 2002 kunne det have haft betydning i 35 sager, hvor dommeren valgte en tidsbegrænset udvisning.

»Signalet til både forbrydere og domstole er, at nu strammer vi op, så en udvisning faktisk er en udvisning,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Og udvisningerne skal ikke bare forlænges, der skal også være flere. I dag lyder reglerne, at en dommer »kan« vælge at udvise en udlænding, der har begået en vis form for kriminalitet, hvis ikke vedkommende er omfattet af særlige undtagelser. Det vil man nu ændre, så der i stedet står, at dommeren i disse tilfælde »skal« udvise.

»Man skal naturligvis fortsat overholde internationale konventioner, men der har været en debat om, at dommerne ønsker præciseringer i stedet for vejledninger, og det får de så her,« siger Rikke Hvilshøj.Spørger man en af landets førende eksperter i udlændingeret, juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, vil det dog næppe få den store betydning. Danmark ligger nemlig allerede på kant med de internationale konventioner.

»Højesteret har allerede modificeret den stramning af udvisningsreglerne, som politikerne ønskede i slutningen af 1990'erne, med henvisning til, at den kun kunne gennemføres i det omfang, den var i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Så det, at man siger, at det skal være hovedreglen, at man udviser, det tvivler jeg på, i sig selv giver nogen voldsom ændring af praksis.«

Også Advokatrådets ekspert i udlændingeret, Gunnar Homann, mener, at de danske dommere i forvejen ligger så tæt på at bryde konventionerne, som de kan, og så tror han ligefrem, at kravet om, at flere mennesker skal udvises for bestandigt, kan gå hen og få en modsat virkning.

»Den skærpelse kan betyde, at dommerne simpelthen oftere helt vil undlade at udvise, fordi konsekvenserne bliver alvorligere,« siger han og kalder ændringerne for symbolpolitik.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er uenig.

»Det er politiske prioriteringer og ønsker. I sidste ende er det politikerne, der skal beslutte, hvor grænserne skal sættes. Sådan fungerer det,« siger hun.

Hverken Socialdemokraterne eller de Radikale har umiddelbart store indvendinger mod forslagene, men man vil studere teksten nærmere.

Dog kalder de Radikales udlændingeordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, regeringens og DFs tredje og sidste stramning for unødvendig. Forslaget vil gøre det til en skærpende omstændighed i udvisningssager, hvis en udlænding f.eks begår vold mod en person, på grund af noget personen har ytret i den offentlige debat. Gerner Nielsen kan ikke huske en eneste sag, hvor det kunne have været aktuelt.