Træ vælter ned over 13-årig dreng på mountainbike i Søborg

En dreng kom alvorligt til skade, men er uden for livsfare, efter at et træ væltede ned over ham.

Et træ væltede ned over en 13-årig dreng. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 13-årig dreng blev torsdag eftermiddag kvæstet, da et træ væltede ned over ham på en mountainbike-bane ved Vandtårnsvej i Søborg.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Drengen var ude at køre på banen sammen med nogle andre, da uheldet skete.

»Hele træet inklusive roden vælter, formentlig på grund af et vindstød, ud på mountainbike-banen, netop som han kommer kørende forbi. Det kan ikke være mere uheldigt,« siger politiets vagtchef Lars Guldborg.

Drengen blev klemt fast under træet, og redningsmandskab måtte skære træet væk, før han kunne køres på sygehuset.

Ifølge politiets oplysninger har han fået skader på benene, men er uden for livsfare.

»Han var iført en rygplade og armbeskyttere, og det er muligvis derfor, at han ikke er kommet værre til skade,« siger vagtchefen.

/ritzau/