Flere tidligere brigadegeneraler kritiserer nu regeringens beslutning om at indkøbe 19 selvkørende Atmos-haubitser fra israelske våbenproducent Elbit.

Ifølge dem har Forsvaret ikke ligefrem købt det bedste udstyr i klassen, skriver TV 2.

Torsdag aften blev det officielt, at regeringen sammen med de øvrige partier i forsvarsforligskredsen har besluttet at indkøbe 19 ATMOS-artillerisystemer og otte PULS-raketkastesystemer fra Elbit.

Udgiften til haubitserne er 805,2 millioner kroner. Raketkastersystemerne koster tilsammen 942,7 millioner kroner.

Den samlede pris løber op i godt 1,7 milliarder kroner.

Men våbenvalget falder altså ikke i god jord hos flere tidligere brigadegeneraler, TV 2 har talt med.

Burde være gået til Sydkorea

»Jeg mener, det er tåbeligt, at vi ikke har købt et system, man allerede opererer i de lande, vi samarbejder med, frem for ATMOS,« siger tidligere brigadegeneral Michael Clemmesen til mediet.

Han frygter, at de kommende våbensystemer langt fra vil være fyldestgørende både teknisk og taktisk.

I stedet, mener han, burde Danmark være gået til Sydkorea og indkøbt K9 Thunder-haubitser. Det har både Norge, Finland, Polen og Estland gjort, påpeger den tidligere brigadegeneral.

Det samme gør Carsten Rasmussen, tidligere brigadegeneral og forsvarsattaché i Moskva.

Han mener, at det israelske system er det forkerte, hvis det skal indgå i den højt prioriterede opbygning af Danmarks 1. brigade.

Hærens såkaldte »knytnæve« er en slagkraftig styrke på 4.000 soldater, som er en af Danmarks forpligtelser til NATO og som skulle stå kampklar ved udgangen af 2024.

Men her efterlyser Carsten Rasmussen et system, der er fuldpansret, på bælter og med en større sideretningsfrihed.

Dyrere og langsommere

Ifølge Berlingskes oplysninger har forsvarets våbenindkøber FMI også rettet henvendelse til producenten af den sydkoreanske haubits K9 Thunder, som mange i forsvarskredse foretrækker.

De ville være lidt dyrere og noget langsommere at få leveret end Atmos-haubitser fra Elbit, og kom derfor ikke på tale.

Også franske Nexter, som producerede Caesar-haubitsen, blev fravalgt i processen. Selskabet forsøgte torsdag at komme i betragtning igen med henvendelser til dansk presse, heriblandt Berlingske.

»Nexter er i stand til at levere erstatninger for alle 19 artillerisystemer, før året slutter. Vi ved godt, at det kan et andet selskab også. Men vi vil bare gøre vores danske partnere opmærksomme på, at vi kan levere,« lød det fra Nexters pressetalsmand Gabriel Massoni.

Ifølge Berlingskes oplysninger blev også den amerikanske våbenproducent Lockheed Martin spurgt om leveringstider på HIMARS-systemet, som Ukraine har brugt effektivt i kampen mod russerne. Det var dog både for dyrt og tog for lang tid at levere til, at det var relevant i dette indkøb.

»Stalinorgler« skal udfylde hul i kapaciteten

Når regeringen har taget den helt store pengepung frem, skyldes det, at Danmarks donation af 19 fabriksnye, franskproducerede Caesar-haubitser til Ukraine har efterladt et hul i den hjemlige kapacitet.

De 19 Caesar-haubitser erstattes altså nu af 19 ATMOS-haubitser.

Men som Berlingske kunne fortælle torsdag har Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse benyttet lejligheden til også at købe otte israelske PULS-raketkastesystemer (MRLS).

De skal komplementere de nye artillerisystemer, idet det i første omgang »ikke er muligt at få leveret tilstrækkeligt artilleri hurtigt nok til at opfylde Forsvarets operative behov« oplyser Forsvarsministeriet.

Raketkastesystemerne går under øgenavnet stalinorgler efter det frygtede våben BM-13, som Sovjetunionen gav sig til at masseproducere under Anden Verdenskrig.

Tilbagevenden til stor krigsførelse

De kommende ATMOS-haubitser kan skyde op til seks skud i minuttet på en afstand på maksimalt 40 kilometer.

Det lyder af meget – men de kommende PULS-raketkastesystemer rammer væsentligt længere, forklarede major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Kristian Lindhardt til Berlingske torsdag.

Afhængig af typen kan PULS affyre mellem 2 og 18 raketter 35-300 kilometer væk. Dermed supplerer den såkaldt rørartilleri – haubitseren – med muligheden for at skyde langt ind bag fjendens linjer.

Det nye indkøb siger ifølge militæranalytikeren en hel del om, hvilken slags krig Forsvaret nu forbereder sig på at kunne kæmpe i.

»Det fortæller, at Danmark begynder at forberede sig på en tilbagevenden til »major combat«. Altså egentlig stor krigsførelse, som vi kunne indtil 2004, da vi sadlede om til såkaldt ekspeditionskrigsførelse – altså oprørsbekæmpelse og så videre. Det er en tilbagevenden til store militære operationer,« siger Kristian Lindhardt.