Tidligere nævnsformand om Radio24syv-sag: Det uafhængige nævn har svigtet og ageret gummistempel

Tidligere formand for Radio- og TV-nævnet Christian Scherfig kritiserer nævnet for at amputere armslængden i forløbet om lukningen af Radio24syv. Professor bakker ham op, men den nuværende formand for Radio- og TV-nævnet afviser: »Nævnet har på ingen måde været gummistempel.«

 

Radio- og TV-nævnet ser ud til at have ageret gummistempel og dermed amputeret armslængden i sagen om udbuddet af Danmarks nye kultur-radiokanal, som i efteråret blev vundet af opkomlingen Radio Loud på bekostning af blandt andet Radio24syv.

Sådan lyder det fra Christians Scherfig, som var formand for Radio- og TV-nævnet fra 2004 til udgangen af 2012. Han ville have tilrettelagt et andet forløb for behandlingen af radioudbuddet, hvor han løbende havde holdt møder om sagen og processen med sekretariatet bag Radio- og TV-nævnet og været mere nede i selve arbejdet med indstillingen til nævnet, fortæller han.

Han reagerer på en artikel i Berlingske søndag, som beskriver, hvordan det uafhængige Radio- og TV-nævn stort set bare har godkendt en evalueringsrapport, som allerede var udarbejdet af embedsværket under kulturministeren, da nævnet udråbte Radio Loud som vinder af radioudbuddet.

Det fik eksperter til at udtale, at det »reelt var embedsmænd, der udnævnte Radio Loud som vinder« og altså ikke det ellers uafhængige Radio- og TV-nævn.

Radio- og TV-nævnets formand, Caroline Heide-Jørgensen, afviser, at nævnet har været »gummistempel«, og tilføjer, at »alle armslængdeprincipper er respekteret fuldt ud«.

Christian Scherfig er advokat og partner i advokatfirmaet Lundgrens med en fortid som formand for Radio- og TV-nævnet gennem otte-ni år. Han fortæller, at det er helt almindelig praksis, at sekretariatet kommer med en indstilling, men:

»Man må aldrig nogensinde bringe embedsværket i en situation, hvor det rent faktisk både er dem, som indstiller og træffer beslutningen i en og samme myndighed. Det ser desværre ud til, at det er sket her,« siger han.

Embedsværket agerede sekretariat for nævnet og havde udarbejdet en evalueringsrapport med pointbedømmelser til de enkelte radioudbydere, og de foreslog, at Radio Loud skulle vinde udbudskonkurrencen.

Nævnets indstilling er dateret 17. oktober og blev først substansbehandlet af Radio- og TV-nævnet fem dage senere den 22. oktober 2019 – selve dagen, hvor udbuddet blev afgjort. Ifølge Berlingskes oplysninger har nævnet ikke været med til at lave selve indstillingen. Det er uklart, hvor lang tid nævnet brugte på at behandle sagen på mødet, men der var i hvert fald 11 andre mødepunkter på dagsordnenen.

På det afgørende møde valgte Radio- og TV-nævnet slavisk at følge embedsværkets pointbedømmelser. Og det blev, som embedsværket under kulturministeren foreslog: Radio Loud vandt, mens Radio24syv måtte lukke og slukke.

Christian Scherfig siger, at :»Nævnet bør forholde sig til substansen i sagen helt ned til hvert enkelt delkriterium. Ellers er man ude i den situation, at nævnet bare bliver et gummistempel, og man risikerer, at armslængden bliver fuldstændig amputeret, fordi man ikke efterprøver sekretariatets indstilling.«

Ser du det sådan, at nævnet bare har ageret gummistempel i denne sag?

»Ja, det bliver de, når de har så kort tid til rådighed til at vurdere noget, der er så omfangsrigt og komplekst. De får materialet tilsendt fem dage før og holder ét møde. Så har nævnet ikke en reel chance for at behandle og overveje indstillingen,« siger han.

I sin tid som formand for Radio-TV-nævnet oplevede han embedsmændene som meget professionelle, dygtige og loyale. Han oplevede aldrig politisering fra embedsværkets side.

»Svigtet i denne sag ligger i Radio- og TV-nævnet. Nævnet må tidligt i processen sikre sig en ordentlig procesplan, så de får forelagt indstillingen i god tid og med mulighed for at holde ekstraordinære møder, når det var påkrævet.«

Der var tavs demonstration for Radio24syv foran Kulturministeriet, før medieordførere mødtes for at tale med kulturministeren om de klager, der er modtaget over behandlingen af ansøgninger til DAB-udbuddet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Hvis nævnet kun fik materialet fem dage før det afgørende møde, burde nævnet ifølge Chrisitan Scherfig have råbt vagt i gevær:

»Nævnet er chefen. I den situation bør de udsætte afgørelsen og afholde et ekstraordinært møde.«

Amputeret armslængde

På den ene side er det nødvendigt, at formanden har været nede i substansen op til det afgørende møde, forklarer han. På den anden side, er det en balancegang, for formanden må heller ikke fylde så meget i processen, at formanden får mulighed for at politisere og bliver den primære sagsbehandler:

»Men der tegner sig et billede af, at Radio- og TV-nævnet ikke har været ordentligt nede i materien her. Når nævnet ikke gør det, så ender nævnet med at amputere armslængden.«

Hvordan ville du selv have gjort?

»Jeg ville have holdt løbende møder om sagen og processen med sekretariatet, og jeg ville have været langt mere nede i selve arbejdet med at frembringe indstillingen til resten af nævnet. Derfor ville jeg nok også have holdt et ekstraordinært møde om sagen med resten af nævnet om nødvendigt, så de blev en del af processen,« siger Christian Scherfig.

Christian Scherfig, advokat og tidligere formand for Radio- og TV-nævnet

»Jeg vil som en generel betragtning i hvert fald gerne opfordre kulturministeren til at overveje, hvem man udnævner som formand for Radio- og TV-nævnet.«


Han er selv advokat og har haft flere kunder i mediebranchen herunder radio- og TV-stationer. Han har siddet i flere bestyrelser i mediebranchen herunder som næstformand for TV 2 Danmark. Herfra har han indblik i og erfaring fra medievirksomheder.

Radio- og TV-nævnets nuværende formand er Caroline Heide-Jørgensen. Hun er professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet med forskningsfelt inden for markedsføringsret og konkurrenceret, samt særlig ekspertise i medier, reklamer og kommerciel kommunikation. Hun har desuden været konstitueret landsdommer, fremgår det af Radio- og TV-nævnets hjemmeside.

Christian Scherfig understreger, at han har stor respekt for den nuværende formand, men han understreger vigtigheden af, at en nævnsformand altid har stor indsigt i mediebranchen og erfaring med at drive radio og TV:

»Man skal bruge den erfaring til grundigt at udfordre embedsværkets indstilling og til at komme helt til bunds i sagen,« siger Christian Scherfig.

»Jeg vil som en generel betragtning i hvert fald gerne opfordre kulturministeren til at overveje, hvem man udnævner som formand for Radio- og TV-nævnet.«

Professor støtter op

Også Peter Munk Christiansen, professor og institutleder på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet vurderer, at nævnet ser ud til at have svigtet sin opgave. Han understreger, at det er helt normal praksis, at embedsmænd laver en indstilling til nævnet. Det opsigtsvækkende og kritiske er, hvis ikke nævnet eller dets formand har sikret sig en kvalificeret indstilling inden det afgørende møde, men bare godkendt den:

»Hvis ikke nævnet kritisk gransker den indstilling, der kommer fra et ministerstyret sekretariat, så kan man spørge, hvorfor man overhovedet skal have et nævn,« siger Peter Munk Christiansen, som i flere år har forsket i sammensætningen af råd, nævn og udvalg.

»Det er nævnet, der træffer beslutningen, og derfor må nævnet også være kompetent. Det kan nævnet ikke være, hvis det i en kompliceret beslutning bare forlader sig på, at et sekretariat i et ministerstyret hierarki laver sagsbehandlingen. Nævnet og særligt formanden må nødvendigvis selv gå dybt ind i beslutningen. Det har nævnet pligt til – særligt i en sag, som er så afgørende politisk.«

Så det er helt normalt, at embedsmænd laver benarbejdet. Det kritiske er, at nævnet ikke har været gravet dybt ned i grundlaget for embedsmændenes arbejde?

»Ja, for beslutningen bliver truffet på nævnets vegne. Det her er ikke ministerens beslutninger. Det er deres beslutninger.«

Christian Scherfig mener, at det er tydeligt, at der har været problemer med udbuddet vedrørende DAB-kanalen. Berlingske har blandt andet bragt historier om fejlberegninger, og med eksperter, som eksempelvis har kritiseret, at Radio Loud fik lov til at byde på kanalen, men muligvis ikke levede op til mindstekravene.

»Den mest alvorlige fejl er, at økonomien endte med at fylde så meget i dette udbud, uden at byderne fik besked om det på forhånd. Relativt små forskelle i økonomien mundede ud i store pointforskelle i udbudskonkurrencen,« siger han og fortsætter:

»Nogle af fejlene er menneskelige fejl, og det kan være svært at gøre noget ved den slags. Det er grundlæggende et dygtigt embedsværk, som har lavet denne afgørelse, men de arbejder meget akademisk, og de tager alle informationer i ansøgningerne for pålydende,« siger han.

Radio Loud havde blandt andet nævnt PewDiePie, der er kendt som en af verdens største youtubere, som et eksempel på en værtsprofil, man ønskede på radioen. Den svenske youtuber er mangemillionær, kendt over hele verden og formentligt langt uden for Radio Louds rækkevidde som natradiovært. Det fremhæver Christian Scherfig som et eksempel på, at embedsværket tager informationer for pålydende:

»I sådan et tilfælde behandler embedsværket typisk ikke ansøgningerne kritisk nok. De forventer, at det er sandheden, der står i de ansøgninger, og de tager dem for pålydende. I sådan en situation skal nævnet og særligt formanden være kritisk over for indstillingsmaterialet,« siger Christian Scherfig.

Formand for Radio- og TV-nævnet Caroline Heide-Jørgensen har valgt at svare skriftligt på kritikken. Hun skriver, at det er normal praksis, at nævnet modtager indstillinger fra sekretariatet.

»Det er også almindelig praksis, at der er en løbende dialog mellem sekretariatet og nævnets formand mellem nævnsmøderne og i forbindelse med forberedelsen af sager, hvilket også har været tilfældet i denne sag.«

Hun forklarer videre, at »Radio- og tv-nævnet har substansbehandlet sagen og vurderet ansøgningerne ud fra alle de krav og kriterier, som fremgår af udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet. På mødet den 22. oktober diskuterede nævnet indgående indstillingen fra sekretariatet, herunder de enkelte kriterier og pointgivningen for indholdet af programplanerne, størrelsen af det ansøgte tilskud og plan for driften. Konkret ændrede vi i denne sag nogle af begrundelserne for pointgivningen under de enkelte kriterier. Hvis vi havde været uenige i indstillingen vedrørende pointgivningen, havde vi også ændret denne. Nævnet har på ingen måde været gummistempel i denne sag, og alle armslængdeprincipper er respekteret fuldt ud,« skriver hun.

Caroline Heide-Jørgensen oplyser videre: »Det er almindelig praksis, at nævnet får tilsendt materiale til nævnsmøderne cirka en uge inden møderne bliver afholdt. I denne sag har hele ansøgningsmaterialet imidlertid været tilgængeligt for nævnsmedlemmerne allerede fra 4. oktober, dvs. ca. 2,5 uge før nævnsmødet. Selve indstillingen har nævnsmedlemmerne haft fra den 18. oktober, hvilket vi var forberedte på og havde planlagt efter. På mødet den 22. oktober har vi i detaljer gennemgået ansøgningerne og indstillingen, og vi har i høj grad forholdt os til substansen.«

»Ansøgerne har i deres ansøgninger givet bindende tilsagn vedrørende bl.a. programplaner og erklærer i forbindelse med indsendelsen af ansøgningen rigtigheden af de angivne oplysninger. I forhold til vurderingen af ansøgningerne har nævnet vurderet ansøgningerne ud fra de krav og kriterier, som fremgår af bekendtgørelse om udbud af digital public service-radiokanal med fokus på kultur. Nævnet har ikke hjemmel til at lægge vægt på øvrige forhold,« skriver Caroline Heide-Jørgensen, formand for Radio- og TV-nævnet.

 
Siden Radio24syv sendte for sidste gang i november er diskussionerne om radiokanalens lukning stadig i gang. Få et overblik her. Fold sammen
Læs mere