Tårnfalk med X-faktor

Det kan være stærkt vanedannede at følge med i udviklingen i redekassen hos tårnfalkefamilien på Vestamager, der har fået installeret webcamera.

Foto: Steffen Ortmann

Tårny har travlt med at skaffe føde til sin mage, Tårnja, men i løbet af de allernærmeste dage får han endnu mere travlt, når der foruden Tårnja forhåbentligt vil være fem forslugne unger i redekassen syv meter over jorden på en egestolpe på Naturcenter Vestamager.

Hvornår den første unge kravler ud af ægget og senere gør sig klar til at prøve, om vingerne bærer, kan følges ned i de mest intime detaljer, for Skov- og Naturstyrelsen har sat et webcamera op i redekassen, og man kan være med på en kigger på www.skovognatur.dk

Vi advarer om, at det er stærkt vanedannende. Man kan blive helt bekymret, når Tårnja forlader redekassen for en kort bemærkning.

Det er tredje år, Tårnja og Tårnys familieforøgelse kan følges på nærmeste hold.

»I 2006 fik de tre unger på vingerne, sidste år fire-fem, og i år regner vi også med, at alle æggene bliver udklægget med succes. På grund af sygdom hos rævene, der ellers går efter den samme føde som tårnfalkene, er der rigelig proviant til mange unger,« siger naturvejleder Jes Aagaard fra Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden.

Tårnfalke lever af vibe- og lærkeunger, firben, mus og andre smådyr, og den kommende tid bliver travl for forældrefuglene, for ungerne bliver først flyvefærdige fire-fem uger efter de er udrugede.

Tårnfalken blev totalfredet i 1931 og i dag er det den tredje almindeligste rovfugl herhjemme efter musvåge og spurvehøg. Der er omkring 2.500 ynglepar i

Danmark, og på Vestamager har der været ynglende tårnfalke i en halv snes år.
Den har et vingefang på 65-80 cm og en længde på 34 cm og kan kendes på de spidse vinger og den lange hale. Oversiden er rødbrun, undersiden lydere spættet og hannen er blågrå på hovedet og oversiden af halen.