Syge rammes af kæmpe prishop på medicin: Nu skal det stoppes

Ny Berlingske-analyse viser, at der alene i år har været over 1.000 prishop på 100 procent eller mere på medicin på danske apoteker. Dybt problematisk, lyder det fra patientorganisationer. Konkurrencemyndighederne kigger også på de mange prishop, og sundhedsministeren vil nu indføre et prisloft for at beskytte patienterne.

Prishop på medicin
Voldsomme prishop på receptpligtig medicin på danske apoteker udløser kritik fra patientorganisationer, og sundhedsministeren vil nu indføre et prisloft for at beskytte patienterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup/Arkiv

»Beklager, din medicin er blevet dyrere. Meget dyrere.«

Den besked oplever et stort antal syge danskere hyppigt at få, når de møder op på apoteket for at få den receptpligtige medicin, som de har fået ordineret af deres læger.

I tusindvis af tilfælde over de seneste år er det sket, at prisen på lægemidler mod for eksempel forhøjet blodtryk eller Parkinsons sygdom bliver mere end fordoblet fra den ene dag til den anden.

Det viser en analyse, som Berlingske har lavet på baggrund af prisændringer i apotekernes udsalgspriser.

De mange store prishop udløser hård kritik fra patientorganisationer, konkurrencemyndigheder og politikere, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bebuder nu, at han går efter at indføre et prisloft på apotekermedicin for at beskytte patienterne mod pludselige voldsomme prisstigninger.

»Det er et udtryk for en fejl i markedet, når vi ser store prishop så hyppigt. Det kan hverken forklares eller forsvares og skaber en stor utryghed hos patienterne. Derfor må vi værne de danske medicinbrugere mod den markedsfejl,« siger Magnus Heunicke.

Ifølge analysen har der alene i år været over 1.000 prishop på 100 procent eller mere på receptpligtig medicin eller håndkøbsmedicin på danske apoteker.

Fra september 2014 og frem til i dag har der været 284 lægemidler, hvor der har været pludselige prishop på mindst 500 procent fra den ene dag til den anden.

19 af lægemidlerne steg med mere end 2.000 procent. Det gælder blandt andet flere præparater mod psykoser, hvor det værste eksempel er lægemidlet Zalasta, der for en pakning med 56 tabletter steg fra 76 til 2.035 kroner i juni i år. Det er en stigning på 2.577 procent.

Et andet præparat, Rivastigmin Stada, der skal hjælpe patienter med demens med at holde deres sygdom i skak, blev i ét hug sat op fra 19 til 288 kroner for en pakke med 30 depotplastre – en stigning på 1.416 procent.

Prishop på auktion

Det er producenterne, der fastsætter priserne på den medicin, der sælges gennem apotekerne.

I auktionsrunder hver 14. dag melder medicinalvirksomhederne ind til Lægemiddelstyrelsen, hvilken pris de ønsker at sælge hvert præparat for – primært kopimedicin, som er gået af patent – og det billigste produkt vinder retten til at blive anbefalet af apotekerne. Vinderen kan regne med at få 70 procent af salget i perioden frem til næste auktion.

Modellen har generelt været med til at sikre danske patienter nogle af de laveste priser i Europa på apotekermedicin. Men det åbner også for, at der kan forekomme store udsving i priserne ikke mindst i en situation, hvor der er voksende, verdensomspændende problemer med mangel på medicin.

Stadig flere receptpligtige lægemidler er således udgået eller er i restordre i perioder, hvilket i nogle situationer kan bidrage til, at priserne på andre, lignende præparater pludselig bliver sat kraftigt i vejret.

Manglen på medicin rammer både sygehuse og apoteker, og Berlingske har blandt andet beskrevet, hvordan Victor på fire år pludselig ikke kunne få den medicin, der skal hjælpe ham mod en alvorlig, medfødt stofskiftesygdom, fordi tabletterne i den nødvendige dosering var udgået i en periode.

Morten Freil, direktør i Danske Patienter

»Det kan føre til, at nogle måske lader være med at tage for eksempel blodtryksmedicin eller antidepressiva.«


I andre tilfælde har patienter henvendt sig med frustrationer over, at for eksempel prisen på et vigtigt præparat mod knogleskørhed pludselig var steget fra 4,68 kroner pr. tablet til 38,69 kroner.

De pludselige prishop på medicin skaber også store bekymringer i patientorganisationerne.

»Overordnet er det godt, at modellen har været med til at sikre lave priser, men vi kan ikke leve med den bivirkning, den har, nemlig at patienterne kan opleve disse kæmpe prishop. De er dybt problematiske og kan få alvorlige konsekvenser for folks helbred, fordi det kan føre til, at nogle måske lader være med at tage for eksempel blodtryksmedicin eller antidepressiva,« siger direktør i Danske Patienter Morten Freil.

Han presser derfor også på for, at der indføres et loft for, hvor meget en virksomhed kan hæve prisen.

En mulighed kan også være at ændre på den offentlige tilskudsordning til receptmedicin. Den indebærer, at det offentlige dækker mere og mere af regningen, jo større medicinforbruget er – og at man maximalt kan have en årlig medicinudgift på godt 4.000 kroner. Men den bør også åbne en mulighed for, at patienter kan kompenseres økonomisk ved store prisstigninger, mener Morten Freil.

Både i Apotekerforeningen og blandt producenterne er der stor opbakning til den nuværende model, som, man mener, er velfungerende, gennemsigtig og i langt de fleste tilfælde fører til, at priserne enten er uændrede eller faldende.

Ifølge Apotekerforeningen er 78 procent af priserne således uændrede fra takstperiode til takstperiode. 17 procent falder, og seks procent af priserne stiger.

»Nogle af ændringerne er ganske små. Og det er sjældent, at det får betydning for kunderne, fordi apoteket altid tilbyder det billigste alternativ med fuldt tilskud. Men jeg forstår til fulde den ærgerlige situation, man står i, hvis medicinen stiger meget i pris, og hvor man ikke kan få et tilsvarende lægemiddel med samme virkning til en lavere pris,« siger formand for Apotekerforeningen Anne Kahns.

Konkurrencemyndigheder slår alarm

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er til gengæld meget kritisk over for modellen og har ifølge kontorchef Louise Kastfelt et »betydeligt fokus« på de mange prishop.

Der kommer mange henvendelser fra frustrerede borgere, som gør, at styrelsen ser nøje på de »mønstre, der er i prisfastsættelsen«.

Buddene fra producenterne er således offentligt tilgængelige for alle, så man kan se, hvordan konkurrenterne placerer sig prismæssigt. Dermed har de mulighed for at »indrette sig efter hinanden«.

»Det mønster, vi typisk ser omkring prishop, er, at der først er én leverandør, der hæver sin pris betydeligt – og på den efterfølgende auktion følger de andre så efter,« fortæller Louise Kastfelt.

Det er ikke ulovligt, men uhensigtsmæssigt, vurderer konkurrencemyndighederne, der ad flere omgange derfor har anbefalet at ændre systemet.

Styrelsen mener således, at det alene bør være det bud, der »vinder« på auktionen, som offentliggøres, mens de øvrige skal forblive hemmelige.

»Leverandørerne kan indrette sig efter hinanden. Det er til skade for konkurrencen og går i sidste ende ud over forbrugerne, der efter et prishop oplever at skulle betale betydeligt højere priser for deres medicin. Det betyder også øgede udgifter for samfundet, hvis de offentlige udgifter til medicintilskud stiger,« siger Louise Kastfelt.

Sundhedsministeren er parat til at se nærmere på forslaget, men mener umiddelbart, at den bedste vej at gå er at kopiere den prisaftale, som Sundhedsministeriet har indgået med Lægemiddelindustriforeningen, som organiserer de store originalproducenter.

Her er de producenter, som primært forsyner hospitalerne med nyudviklet medicin, ad flere omgange gået med til at sænke deres listepriser, uden at det dog for alvor har ført til en markant opbremsning i væksten i medicinudgifterne på sygehusene.

En lignende aftale med en form for prisloft ønsker Magnus Heunicke at indgå med kopiproducenterne, som er storleverandør til apotekerne – helst ad frivillighedens vej, men om fornødent ved hjælp af lovgivning, oplyser han.

Aktører vil trække sig

I Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IGL, fremhæver direktør Peter Jørgensen de globale problemer med mangel på medicin, som skyldes en række faktorer – blandt andet produktionssvigt, kvalitetskontrol, en ny mærkningsordning for at stoppe »falsk« medicin samt en generelt øget efterspørgsel på lægemidler.

Han understreger også, at prisen som regel meget hurtigt retter sig, når konkurrencen fungerer igen.

Prishoppene opstår typisk, når det er svært at skaffe lægemidler til landet, og der kan være ekstra omkostninger forbundet med at få fat i dem til det relativt lille danske marked, hvor priserne også er i bund.

IGL indgår gerne i en dialog om at finde løsninger på problemerne, men Peter Jørgensen advarer mod planerne om at indføre et prisloft, som kan gøre det yderligere svært at skaffe lægemidler til Danmark og skabe flere problemer, end det løser, på et »komplekst marked«.

»Et vilkårligt indgreb i priserne risikerer at få en række aktører til at overveje, hvor mange incitamenter der egentlig vil være tilbage ved at være på det danske marked, og om man derfor skal trække sig i forhold til nogle produkter. Et uovervejet og spontant hasteindgreb kan føre til en ringere konkurrence, en øget medicinmangel og måske også højere priser,« siger han.

Har du oplevet store prishop på medicin, så kontakt Berlingske: step@berlingske.dk