Stor russisk trawler sunket i færøsk fjord

Trawleren Olshana fra Rusland, der sejlede på farlige skær i færøsk fjord, er sunket. De 34 mand om bord er bjærget. Men skibet har 270 ton olie om bord.

En stor russisk trawler, der torsdag aften stødte på en samling farlige skær ud for Kalbaks fjord på Færøerne, er sunket.

Hele natten og morgenen har flere skibe forsøgt at bjærge fartøjet. Foreløbig er 15 ton olie lækket fra skibet.

Den russiske trawler havde en bemanding på 34. I nat blev størsteparten evakueret fra skibet, mens en nødbesætning på ni personer blev om bord. Disse måtte tidlig fredag morgen dog også forlade trawleren.

/ritzau/