Sproget i skolen skiller vandene

Regeringens forsøg med modersmålsbaseret undervisning i folkeskolen fratager indvandreforældre deres ansvar for børnenes læring, mener K og DF.

Burcu Ebru Öztürk er glad for den modersmålsundervisning, hun nåede at få, inden den blev afskaffet: »Jeg synes, det et godt initiativ, at regeringen vil genindføre det i folkeskolen, for jeg har kun haft gode erfaringer med det,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der kan være langt mellem et hjem med tyrkisktalende forældre og en skole med dansktalende lærere, men for Burcu Ebru Öztürk var de ekstra timer efter den almindelige undervisning en slags bro.

Den i dag 21-årige køgegenser taler stadig varmt om den ellers omdebatterede modersmålsundervisning, som hun fik de første fire år af sin skolegang.

I 2002, da hun gik i 3. klasse, droppede den daværende regering det lovpligtige tilbud om modersmålsundervisning. Men mere end ti år senere lancerede den nuværende regering i går en stor plan om nye forsøg med modersmålsbaseret undervisning i den danske folkeskole. Og mens Burcu Ebru Öztürk glæder sig, mødte planerne voldsom kritik i oppositionen, der mener forsøget sender et uheldigt signal til forældre med tosprogede børn.

Dansk Folkeparti er blandt kritikerne:

»Man siger jo: »I kan bare tale jeres eget sprog derhjemme, og I behøver ikke koncentrere jer om jeres børns. Når de begynder i skole, skal der nok være nogle søde lærere, der hjælper dem med at blive undervist på jeres eget sprog«,« siger partiets undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen.

Regeringen har før talt om, at forældre skal tage ansvar for læringen, men nu tager den selv ansvaret fra indvandreforældrene, mener han.

Undervisningsordfører for Venstre Peter Juel Jensen mener også, at »det er naturligt at formode, at første-, anden- eller tredjegenerationsindvandrere igen får den opfattelse, at det er okay, at de ikke har mere fokus på at lære børnene dansk i hjemmet.«

Forsøg flytter ikke ansvar fra forældre

De to partier har fået planerne galt i halsen, mener undervisningsminister Christine Antorini (S). Forsøget flytter ikke ansvaret, men »de tosprogede børn skal blive bedre til dansk og de andre fag. Derfor skal vi finde nogle undervisningsmetoder, som rent faktisk gør dem dygtigere,« siger hun.

Det handler ikke om at lære eleverne i den danske folkeskole tyrkisk og arabisk, men om at undersøge, hvordan man bruger de sproglige kompetencer, de har, til at gøre dem dygtigere til de øvrige fag, pointerer hun.

Ministeren håber, at modersmålsundervisning kan være med til sikre det. I dag har kommunerne allerede pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til elever fra andre EU-lande, og de kan vælge at tilbyde det til elever fra lande uden for unionen. Ifølge ministeren er den eksisterende viden om effekten imidlertid mangelfuld.

Burcu Ebru Öztürk er for længst gået ud af folkeskolen, men arbejder i dag som lærervikar på en skole i Køge, hvor hun underviser mange tosprogede elever. Hun frygter ikke, at forældrene dropper deres ansvar.

»Så længe lærerne har en dialog med børnenes forældre og forklarer dem, hvad man håber at opnå, så bliver det ikke et signal om, at børnene ikke behøver at lære dansk derhjemme,« siger hun.

Dyrt forsøg

De Konservative er også mindre bekymrede for signalet, men alligevel stærkt kritiske over for planerne. Undervisningsordfører Mai Henriksen erkender, at retten til at bruge penge på forsøg er en ministers privilegium. Men regeringen vil bruge 30 mio. kr., og de store summer gør planerne problematiske.

Et mindre forsøg havde ikke fået partiet på barrikaderne, men ifølge ordføreren giver den allerede eksisterende forskning ikke et entydigt billede af en stor effekt. Hun mener derfor, at pengene var bedre givet ud andre steder.

»Det handler om at bruge pengene, hvor vi ved, det virker,« siger hun og efterlyser i stedet flere almindelige undervisningstimer i matematik og dansk.

Ministeren mener modsat, at et mindre forsøg havde været spild af penge. Det havde ikke givet tilstrækkelig sikker viden om, hvordan skolen kan bruge det sproglige potentiale hos de tosprogede elever.

Tilbage i Køge er Burcu Ebru Öztürku i hvert fald ikke i tvivl om potentialet i en opvækst med et ekstra sprog.

»Ved at kunne mit eget modersmål har jeg haft meget nemmere ved at lære nye sprog, som måske ikke er opbygget på samme måde som dansk. Det falder mig mere naturligt,« siger hun.