Spionchefers fyring blev besluttet på forhånd

To centrale chefer i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste blev besluttet fjernet fra deres stillinger, allerede inden forsvarsminister Trine Bramsen (S) – efter eget udsagn – kendte til den alvorlige kritik af mulige lovbrud i efterretningstjenesten.

 

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) havde besluttet at fjerne både chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, og chefen for FEs operative virksomhed – den såkaldte indhentningschef med rang af general – flere dage før hun og og hendes embedsmænd efter eget udsagn kendte til konklusionerne i den undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som Tilsynet med Efterretningstjenester (TET) for nu to uger siden afleverede til ministeren.

Det viser hidtil ukendte dokumenter om sagen.

Sagen om spiontjenesten påkaldte sig massiv offentlig opmærksomhed, da TET offentliggjorde en meddelelse om undersøgelsen, og det kom frem, at FE både har indhentet og videregivet »en betydelig mængde oplysninger« om danske statsborgere og angiveligt også tilbageholdt afgørende oplysninger for TET, som skal føre kontrol med tjenesten.

Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, er fritaget fra tjeneste som konsekvens af den verserende sag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Flere dages diskrepans

Forsvarsministeriet oplyste 25. august til Berlingske, at ministeriet ikke kendte til TETs konklusioner eller anbefalinger før fredag den 21. august 2020, hvilket kort tid efter – mandag den 24. august – førte til, at forsvarsminister Trine Bramsen i en kortfattet pressemeddelelse forklarede offentligheden, at hun havde hjemsendt Lars Findsen og brigadegeneralen såvel som den juridiske chef i FE.

»Den 21. august 2020 sendte Tilsynet med Efterretningstjenesterne deres konklusioner og anbefalinger på baggrund af deres undersøgelse til forsvarsministeren. Forsvarsministeren og ministeriet kendte ikke til tilsynets konklusioner og anbefalinger før den 21. august,« oplyser ministeriet i et skriftligt svar til Berlingske.

Men på det tidspunkt, fredag 21. august 2020, havde Trine Bramsen allerede besluttet at fjerne både Lars Findsen og indhentningschefen fra FE og flytte dem til andre stillinger i det offentlige.

Allerede mandag 17. august blev medarbejderrepræsentanter i FE orienteret om, at Findsen og indhentningschefen ville fratræde deres stillinger, hvilket førte til, at en række medarbejderrepræsentanter dagen efter, tirsdag den 18. august, formulerende et protestbrev til ministeriet. Heri udtrykte de utilfredshed med udskiftningen af de to centrale chefer og udtrykte fuld støtte til FEs ledelse.

Brevet blev siden afleveret til Forsvarsministeriet.

Berlingske har spurgt Forsvarsministeriet, hvorfor Trine Bramsen besluttede at udskifte ledelsen i FE, mens hun og ministeriet – efter eget udsagn – ikke kendte til tilsynets konklusioner og anbefalinger.

Ingen faktuelle svar

Presseafdelingen har sendt et skriftligt svar, som ikke med et eneste ord forholder sig til, at FE-cheferne blev sendt hjem, allerede inden konklusionerne nåede ministeriet. Derimod gentager ministeriet, at man først 21. august blev bekendt med konklusionerne i forløbet.

»Som det fremgår af tilsynets pressemeddelelse, har ministeren været orienteret om tilsynets arbejde og løbende udtrykt sin støtte til tilsynets undersøgelse af materialet. Fredag den 21. august 2020 fremsendte tilsynet deres analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende tilsynets konklusioner og anbefalinger,« skriver presseafdelingen.

Eftersom både TET og Forsvarsministeriet oplyser, at TET »løbende« har orienteret Trine Bramsen om undersøgelsen, har Berlingske også bedt ministeriet om at oplyse, på hvilke datoer frem til 21. august 2020 TET har orienteret Trine Bramsen eller departementet.

Presseafdelingen har sendt et enslydende svar, som heller ikke med et ord besvarer spørgsmålet:

»Som det fremgår af tilsynets pressemeddelelse, har ministeren været orienteret om tilsynets arbejde og løbende udtrykt sin støtte til tilsynets undersøgelse af materialet. Fredag den 21. august 2020 fremsendte tilsynet deres analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende tilsynets konklusioner og anbefalinger«.

Hvis Forsvarsministeriets oplysninger står til troende, kendte forsvarsminister Trine Bramsen (S) endnu ikke til de alvorlige konklusioner om Forsvarets Efterretningstjeneste, da det blev besluttet at fyre to chefer i tjenesten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft.

En særligt speget udnævnelse

Kilder med indsigt i arbejdsgangene på forsvarsområdet siger også til Berlingske, at det ville være »højst usædvanligt«, hvis ikke både Forsvarsministeriet og andre centrale ministerier – såsom Statsministeriet – i månedsvis har kendt til sagen og haft indblik i det materiale, en whistleblower i november 2019 overdrog til TET.

Alligevel besluttede regeringen i juni at udnævne den tidligere FE-chef og hidtidige departementschef Thomas Ahrenkiel til Danmarks ambassadør i Berlin.

»Thomas har gennem de seneste mange år ydet en stor indsats for Forsvarsministeriet. Jeg vil gerne takke ham for indsatsen og for vores samarbejde,« som det lød dengang i meddelelsen fra Forsvarsministeriet.

Og her bliver sagen særligt opsigtsvækkende. Det vurderer en af Danmarks mest erfarne forskere inden for offentlig forvaltning, professor Michael Gøtze fra Københavns Universitet, som Berlingske har bedt om at vurdere forløbet.

»Det interessante i forhold til kronologien – og særligt den interne oprulning af sagen – er blandt andet knyttet til spørgsmålet om ambassadør-udnævnelsen,« siger han.

Han understreger, at sagen er svær at vurdere, fordi den rummer en række ubekendte faktorer på grund af sin fortrolige karakter.

»Selv om vi går ud fra, at TET ikke havde et udkast til sine konklusioner klar på tidspunktet for beslutningen om udnævnelsen, er det interessante spørgsmål her, om der alligevel var givet et varsel på vandrørene om, at der var en kritisk vurdering på vej. Og om at den muligvis også indeholdt kritik, hvor pilen pegede i retning af departementschefen,« siger Michael Gøtze.

Den nyligt hjemsendte FE-chef Lars Findsen ønsker ikke at kommentere sagen. Det har ikke været muligt for Berlingske at få kontakt med den hjemsendte indhentningschef.

Forsvars- og Justitsministeriet er lige nu i dialog med Folketinget og TET om at tilrettelægge en undersøgelse af sagen.