Sammenbrud i overenskomstforhandlinger i på hotelområdet

På hotel- og restaurationsområdet brød overenskomstforhandlingerne sammen. 3F og arbejdsgiverforeningen Horesta gik fra hinanden. Ingen nye møder er aftalt.

Der blev ikke nogen ny aftale om overenskomster mellem 3F og arbejdsgiverne i Horesta, da forhandlerne tirsdag nat gik fra hinanden uden at aftale et nyt møde. Parterne forsøger at enes om arbejdsvilkårene på hotel- og restaurationsområdet, men uenigheden er så stor, at der må en tænkepause til. Hos arbejdsgiverforeningen Horesta er formand Allan Carlsen langt fra tilfreds.

- Vores forhandlinger med 3F's Servicegruppe, der repræsenterer hele hotel-, restaurations- og fritidssektoren brød sammen i nat. Det var formålsløst at fortsætte, da alle vores forslag blev afvist af 3F, siger Allan Carlsen til Ritzau.

Forhandlingerne omfatter ca. 15.000 ansatte.

/ritzau/