Sag om matchfixing kan skabe myter

Det vil være godt for dansk idræt at få gennemført en sag om matchfixing, lyder det, efter at et kronvidne har trukket sin forklaring i en omstridt sag om aftalt spil.

Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vækker ærgrelse i idrætsverdenen, at et centralt vidne netop har trukket sin tilståelse i en allerede meget omtalt sag med anklager om matchfixing i dansk topfodbold.

Samtidig udstiller den nye udvikling i sagen, hvor svært det er at opklare denne type sager, ligesom sagen uanset udfaldet må stå som en advarsel for sportsudøvere om aldrig at indlade sig på aftalt spil, lyder vurderingen.

Morten Mølholm Hansen, udviklingschef i paraplyorganisationen Danmarks Idrætsforbund (DIF), understreger, at han udtaler sig uden at kende politiets eksakte bevismateriale.

»Men generelt bygger matchfixing-sager på vidneudsagn eller tilståelser i modsætning til doping-sager, hvor du har langt mere håndfaste beviser som blod- og urinprøver. Dette udstiller, hvor svære sagerne om matchfixing er, og nu bliver det sandsynligvis op ad bakke for politiet i denne sag,« siger Morten Mølholm Hansen.

Reaktionen kommer, efter at kronvidnet, den 27-årige MT, i en opsigtsvækkende sag om matchfixing mener, at politiet har fordrejet hans tilståelse så meget, at han ikke længere kan stå ved den.

Millioner på spil

Politiets mistænker seks personer - hvoraf fire er fodboldspillere - for at være involveret i matchfixing i to af den daværende 1. divisionsklub Hvidovre IFs kampe i efteråret 2010. Det aftalte spil skulle ifølge politiets teori i alt have indbragt de seks personer ca. 900.000 kr., viser retsmødebegæringen. Og efterforskerne mener også, at kendskabet til et af de aftalte resultater skulle være viderebragt til personer i Asien, som yderligere spillede for to-tre millioner kroner.

Morten Mølholm Hansen fra DIF indskyder, at uskyldige naturligvis ikke må blive dømt:

»Men hvis der er noget om sagen, er det ekstremt ærgerligt, hvis tilståelsen bliver trukket af andre årsager. Vi kunne godt bruge et politimæssigt gennembrud på dette område.«

Indtil tirsdag var politiets plan at føre sagen mod 27-årige MT som en tilståelsessag. Men efter at han nu ændrer kurs, er det et åbent spørgsmål, om bevismaterialet er så smalt, at hele sagskomplekset smuldrer.

Mistanken bliver hængende

Tidligere har Dansk Boldspil-Union (DBU) ført en disciplinærsag mod en dansk professionel fodboldspiller for at have spillet på egne kampe. Forholdet blev meldt til politiet, men der blev aldrig indledt en sag.

»Vores erfaring er, at når en sag bliver opgivet, så står tingene uforløste tilbage, og så bliver der spurgt: Var der alligevel noget om sagen,« siger Morten Mølholm Hansen.

I den aktuelle sag begrunder 27-årige MT især sin tilbagetrækning med, at han ikke kan genkende sine tidligere forklaringer i politiets retsmødebegæring. Han har også forklaret, at han oprindeligt søgte politiets hjælp, fordi han blev truet efter en strid om gæld med en tidligere samarbejdspartner.

»Uden at jeg kender baggrunden for, at han trækker sin tilståelse, viser det, hvor svært det er at opklare denne type sager,« konstaterer Henrik H. Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut, en selvejende forskningsinstitution under Kulturministeriet.

»Vi kan kun gisne om, hvorvidt han trækker tilståelsen for at stille sig selv bedre, eller fordi han er bange, men det udstiller, hvad der kan ske i disse grimme matchfixing-sager. Uanset om sagen falder eller ej, er den et udmærket eksempel for sportsudøvere på, hvad der kan ske.«

Henrik H. Brandt tilføjer, at det vil være interessant at få gennemført en retssag om matchfixing.

»Vi lærer noget, når sådan en sag bliver oprullet, og kommer der ikke en sag, vil nogle tænke, at der nok var noget om det. Vi står over for et relativt nyt problem med matchfixing, og det er vigtigt, at sporten, politikere og myndighederne er opmærksomme på det,« siger direktør Henrik H. Brandt.