S-folk: Nu må der snart ske noget

Markante medlemmer af Socialdemokraterne mener, at der sker alt for lidt under Helle Thorning-Schmidt. Passiv. Usynlig, lyder kritikken efter to års ro i folketingsgruppen.

Borgerligt spin!

Sådan sagde Helle Thorning-Schmidt for to uger siden til Berlingske Tidende om de kritikere, der påstår, at hun og partiet er usynlige.

Nu er hendes egne åbenbart snublet i det borgerlige spin. Markante folketingsmedlemmer undrer sig over, hvad partiets ledelse egentlig går og laver, og dermed tager de tråden op fra ledelsesmedlem Mette Frederiksen, der i gårsdagens udgave af Politiken slog fast, at Socialdemokraterne ikke er synlige. Mest markant er den mangeårige minister Jytte Andersen:

»Jeg vil sige, at dem, jeg møder, er overraskede over, at de ikke hører mere til os de spørger, om vi slet ikke har noget på hjertet, om vi ikke har nogen meninger.«

I samme kor optræder udenrigsordfører Jeppe Kofod og arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov. Tidligere har Helle Thorning-Schmidts værste kritikere været fra partiets venstrefløj, der støttede Frank Jensen i formandsopgøret i 2005. Det er derfor værd at bemærke, at hverken Jytte Andersen eller Jeppe Kofod er placeret på denne venstrefløj af sædvanlige kritikere. De undrer sig bare over, at der ikke sker mere.

Siden den tidligere social- og velfærdsordfører Sandy Brinck for to år siden forlod Folketinget, har fååbnet munden med kritik. Der har været en masse murren i krogene over manglende synlighed og skarphed, men ingen er gået til medierne med deres utilfredshed. I stedet har man købt forklaringerne om, at man ikke allerede nu bare kunne skyde sin politik af. For hvad nu, hvis Fogh stjal den?

Ny strategi ønskes
Også i fagbevægelsen har en af Helle Thorning-Schmidts varmeste støtter Dansk Metals formand Thorkild Jensen fået nok af den strategi.

»Jeg sagde det i min hovedbestyrelse, og det står jeg ved. Det er selvfølgelig vigtigt, at de står sammen i folketingsgruppen, men det er også vigtigt, at de kommer med nogle politiske signaler. Altså, hvilken vej er det partiet vil. Men jeg synes, at ledelsen nu er på vej. Der har jo været hele den diskussion om, at hvis man meldte noget ud, så stjal Fogh stort set indholdet, og derfor var man tilbageholdende. Men man skal frem på banen,« forklarer Thorkild Jensen og gentager, at ledelsen nu er på vej.

Helt samme opfattelse har Jeppe Kofod ikke:

»Det er afgørende for partiet, at vi bliver meget mere synlige på flere områder end bare velfærd. Vi har kørt meget på, at vi vil have velfærdsforbedringer før skattelettelser, mens andre områder er næsten helt væk. Det, der mangler i vores politik, er, at vi fokuserer meget mere på det værdimæssige indhold. Vi er alt for passive og usynlige på alle andre områder end velfærd. Vi skal frem på banen, når det gælder f.eks. uddannelsespolitik, udenrigspolitik, ulandspolitik, miljøpolitik og meget andet.«

Og sker der ikke noget, kan partiet godt droppe at deltage i valgkampen.

»Vi vinder i hvert fald ikke et valg, hvis vi kun fokuserer på det spørgsmål. Vi fylder ikke nok i debatten om alle de øvrige vigtige politiske spørgsmål,« siger Jeppe Kofod.

Frem i skoene
Jytte Andersen forstår ikke, hvad der sker i hendes parti. Hun sad i opposition i 80erne, og her var lektien, at så skulle man være aktiv. Langt mere end når man sidder med regeringsansvaret:

»Vi er absolut ikke synlige. Vi er meget tilbagetrukne. Jeg har været oppositionspolitiker i ganske mange år, og der har vi altid fået en besked om, at vi skulle være helt fremme i skoene, når der var spørgsmål til debat i løbet af sommeren. Og der er vi ikke meget synlige.«

Bør partiformanden være den, der går forrest i at sætte dagsordnen?

»Jeg vil sige, at sådan har det i hvert fald altid tidligere været. Hvis ikke formanden er meget på, så er medlemmerne det jo heller ikke. Men det er et strategisk valg, og det har man tilsyneladende taget i ledelsen og det er da forfriskende, at en del af ledelsen gør op med det synspunkt,« siger Jytte Andersen.

Kritikken fra egne rækker kommer på et særdeles uheldigt tidspunkt, fordi Thorning og resten af S-ledelsen står foran et svært efterår. Fogh har allerede sat scenen med sin kvalitetsreform, hvor han har lavet aftale med fagbevægelsen om milliarder af kroner til efteruddannelse af de offentligt ansatte.