Regeringens plan blev forsøgt i Rwanda. Det stoppede ikke migranterne fra at søge mod Europa

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

At flyve asylansøgere fra Danmark til et modtagecenter uden for Europa skal stoppe migranternes farefulde færd over Middelhavet og »ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel«. Det har Socialdemokratiet argumenteret for i årevis. Men erfaringer fra Rwanda viser, at det ikke nødvendigvis virker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Godmorgen, glædelig lørdag og velkommen til dagens nyhedsoverblik.

Vi tager i denne udgave et kig på nogle af vores nabolande, hvor langt flere har modtaget det første vaccinestik end i Danmark. Det er der en ganske simpel forklaring på. Vi skal også en tur til Rwanda, som tidligere har modtaget 4.000 migranter mod betaling fra et andet land. Det er bare ikke ensbetydende med, at de blev der.

Men først skal vi kaste et blik på dagens coronatal – de kommer her:

Læs mere om de danske tal her og de internationale tal her.

Og har du i øvrigt mere lyst til at lytte end at læse, kan du høre Berlingskes nyhedsoverblik lige her:

Og så til dagens historier.

Vil der være mundbind og forsamlingsforbud, når alle er vaccineret? Et lækket notat og en række svar fra Mette Frederiksen skaber dyb bekymring

Når vaccineprogrammet er udrullet og coronaepidemien er under kontrol, betyder det ikke nødvendigvis et farvel til restriktionerne.

I den seneste genåbningsaftale står der, at større forsamlinger kan finde sted efter 31. august »uden væsentlige restriktioner, såfremt vaccineudrulningen forløber planmæssigt, og at der fortsat er epidemikontrol«.

Men trods flere forespørgsler vil regeringen ikke svare på, hvad en »væsentlig« restriktion er – eller hvilke uvæsentlige restriktioner, der så kan være tilbage, når alle over 16 år er færdigvaccineret.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange afvist at give en garanti for, at der ikke vil være restriktioner, når alle har fået en vaccine. Og i et notat til Folketinget vurderer Statens Serum Institut, at der stadig er behov for restriktioner ved større forsamlinger, når alle over 16 år er vaccineret, hvis man samtidig skal »bevare epidemikontrollen«.

Læs historien her.

Over en million danskere har arbejdet hjemme under seneste nedlukning, vurderer Finansministeriet. 60 procent af de hjemmearbejdende er i større eller mindre grad bekymrede for at vende tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Det bliver en langt større opgave at få en million danskere tilbage på kontoret end at sende dem hjem, vurderer eksperter

Det kan vise sig at blive udfordrende og konfliktfyldt, når over en million danskere så småt skal forlade hjemmekontoret og vende tilbage til deres arbejdspladser. Det kan vi læse på forsiden af dagens Politiken.

60 procent af de hjemmearbejdende er i større eller mindre grad bekymret for at vende tilbage, viser en ny meningsmåling.

Og med god grund, hvis man skal tro Louise Dinesen, som er chefpsykolog i Hartmanns og autoriseret arbejdsmiljørådgiver:

»Vi må ikke tro, at vi kommer tilbage til det samme. Man kan ikke folde livet sammen og folde det ud et år senere,« siger hun.

Gebyrgribbe og grådige: »For mange banker har været på afveje, men nu er kritikken gået i selvsving«

Netop stigende gebyrer, lovbrud og skandaler er centrale årsager til, at over halvdelen af danskerne har mindre tillid til bankerne i dag end for bare fem år siden. Det indikerer en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

Men faktisk er vores skepsis overfor bankerne ikke en ny ting. Helt tilbage til Bibelen kan vores skepsis overfor bankerne spores.

»Der er for mange banker, der har været på afveje, og kritikken er berettiget, men nu er den vist gået i selvsving, og senest har bankernes minister, erhvervsministeren, medvirket hertil. Mange bankansatte dukker nakken, når de fortæller, hvor de arbejder. Det er jo synd, for langt de fleste har ikke haft noget med de mange møgsager at gøre,« siger tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen.

Hør hvad en bankhistoriker og en tidligere bankdirektør og -oprydder kan fortælle om, hvordan bankerne er endt i rollen som prygelknabe.

Læs historien her

Regeringens plan blev forsøgt i Rwanda. Det stoppede ikke migranterne fra at søge mod Europa

At flyve asylansøgere fra Danmark til et modtagecenter uden for Europa skal modvirke migranternes farlige rejse over Middelhavet og »ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel«. Det har Socialdemokratiet argumenteret for i årevis. Men erfaringer fra en tidligere aftale mellem Rwanda – som Danmark netop har indgået en forståelsesaftale med – og Israel viser, at Middelhavstrafikken ikke kan stoppes med et modtagecenter. Det skriver Jyllands-Posten.

I en årrække fik Rwanda penge for at modtage omkring 4.000 migranter fra Israel. Men mange af dem blev ikke i landet. FN's flygtningeorganisation UNHCR beskrev i 2018, at »mange efterfølgende har forsøgt farlige videre rejser i Afrika eller til Europa«.

»Det er absolut ikke sådan, at hvis man flyver migranter til Rwanda eller et andet tredjeland, så bliver de siddende der,« siger seniorforsker ved DIIS Hans Lucht til Jyllands-Posten.

I Norge, Finland og Storbritannien må der gå dobbelt så lang tid mellem de to coronavaccinestik, som der må i Danmark. Flere eksperter er enige i, at det ville være en god idé at revurdere den beslutning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Vores nabolande har en vaccinefidus – og Danmark kunne bare kopiere metoden

I både Norge, Finland og Storbritannien har langt flere fået det første vaccinestik mod covid-19, end det er tilfældet i Danmark. Det er der en ganske simpel årsag til.

De tre lande har nemlig besluttet, at der må gå op til 12 uger mellem første og andet stik. Det betyder, at dobbelt så mange borgere kan få i hvert fald første vaccination hurtigt.

Selvom det første skud ikke yder fuld beskyttelse mod covid-19, yder det over 50 procent. Og et nyt studie viser, at et enkelt stik med vaccinen fra AstraZeneca eller Pfizer/BioNTech kan nedsætte risikoen for at videresmitte med op til 49 procent.

I Danmark må der fortsat højst gå seks uger mellem de to vaccinationer. Men flere eksperter er enige i, at det ville være en god idé at genbesøge den beslutning for hurtigere at kunne løsne restriktionerne yderligere.

Læs historien her.

Det sker i dag

  • Klokken 09.30 mødes EUs stats- og regeringschefer til uformelt topmøde, blandt for at fortsætte drøftelserne af sociale spørgsmål, som også var på dagsordenen på en såkaldt højniveaukonference fredag. Det foregår i Porto i Portugal og er det første fysiske topmøde i næsten et halvt år.
  • Klokken 13.00 holder selvsamme EUs stats- og regeringschefer topmøde med Indiens premierminister via video. Coronasituationen i Indien forventes at være på dagsordenen.
  • Ligeledes klokken 13.00 er der arrangeret march med afgang fra Christiania for at sætte fokus på fri hash. Det er Fri Hash Bevægelsen og Hampepartiet, der står bag.
  • Klokken 20.00 uddeles den danske filmpris Bodilprisen. Det foregår på Folketeatret i København, og der uddeles i aften 14 priser.