Puslespillet i Nordhavn deler politikerne på rådhuset

Der skal postes flere penge i det stort anlagte byggeri af Nordhavnsvejen, der skal forbinde Helsingørmotorvejen med Nordhavnen. Projektet har rod i økonomien, lyder det.

I området omkring Nordhavnen i København er kommunen i øjeblikket i færd med at bygge Nordhavnsvejen, som skal lede biler ind fra hovedstadens motorveje. Byggeriet har krævet, at en midlertidig togbro er blevet opført (billedet), mens man anlægger en tunnel under Strandvejen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De er i gang med at lægge puslespil i området ved Svanemøllen og Ryparken med ejendomme, grundvand og togskinner som brikker.

Området på ydre Østerbro i København er lige nu scene for det store byggeri af Nordhavnsvejen, der i fremtiden skal lede bilerne på Helsingørmotorvejen uden om Østerbro og Indre By og mod den nye bydel i Nordhavnen. Den nye vej, der er et af de mest spektakulære vejprojekter i København, bliver 1,65 kilometer lang, hvoraf de 620 meter løber i en tunnel under jorden, hvor Berlingske er taget på besøg.

 

Projektchef Anne Kongsfelt forklarer, at arbejdet med Nordhavnsvejen kræver uhyre meget præcision og planlægning på grund af placeringen mellem togskinnerne på Svanemøllen Station, hvor Kystbanen og S-togene kører, og de store beboelsesejendomme på den anden side.

»Det ligger det værst tænkelige sted,« som projektchefen udtrykker det, mens vi bevæger os gennem tunnelen.

Det understreges af, at 11 bygninger fra den gamle kaserne er revet ned for at skabe plads til udgravningen af tunnelen. Tre af bygningerne er bevaringsværdige og skal bygges op fra bunden igen, når projektet er afsluttet. Desuden er togskinnerne placeret på nye midlertidige broer, så Kyst- og S-banens tog fortsat kan køre, mens tunnelen bliver gravet. Og der er bygget støjhegn og nye boldbaner for at tilfredsstille naboerne.

Mens man går gennem tunnelen, hvor Strandvejen passerer oven over, kan man ane lyset for enden, men også konturerne af, hvad der lige nu er kernen i en intern strid på Københavns Rådhus, der omhandler et af de største trafikprojekter i København.

Kræver undersøgelse

På et møde tirsdag i denne uge blev det i økonomiudvalget indstillet, at der skal postes 45 mio. kroner ekstra i det forberedende arbejde omkring en forlængelse af den nuværende tunnel, et projekt som samlet set vil koste cirka 350 mio. kroner. Det er ikke første gang, der postes ekstra penge i projektet, og det får nu en række politikere til at rase over styringen af økonomien i det stort anlagte projekt. Den ekstra pose penge kommer i kølvandet på en ekstrabevilling i 2010, hvor der blev afsat 80 mio. kroner til at »fremtidssikre« projektet, så tunnelen på sigt kunne videreføres under Svanemøllebugten til Ydre Nordhavn.

Nu står striden på Rådhuset om, at de 80 mio. kroner ifølge en række politikere er brugt til at lukke huller i budgettet frem for en forlængelse af tunnelen. Hertil kommer i alt 25 løbende bevillinger til forskellige dele af projektet, som samlet løber op i mere end to mia. kroner.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anne Mee Allerslev (R) kræver nu en grundig redegørelse for forløbet med henblik på, hvordan projektet kan styres bedre i fremtiden.

»Jeg er meget bekymret over, at vi nu igen står i denne situation. Det er jo bestemt ikke første gang, at vi giver ekstra penge til projektet. Det virker, som om der ikke er styr på hverken projekt eller penge. Vi er bange for, at vi bruger borgernes penge rigtig dårligt i denne sag,« siger Anna Mee Allerslev.

»En for stor opgave«

I første omgang skal Nordhavnsvejen koble Helsingørmotorvejen og Kalkbrænderihavnsgade sammen og dermed lede store mængder trafik uden om Østerbro og Indre By. Først et godt stykke ude i fremtiden skal tunnelen føres under Svanemøllebugten over til Ydre Nordhavn, hvor en ny bydel efter planen skal blomstre op.

Det såkaldte tilkoblingsanlæg, der er en mellem 220 og 300 meters forlængelse af tunnelen under Strandvænget, og som nu har udløst en strid på Rådhuset, skal derfor i første omgang ikke tages i brug. Arbejdet med at forlænge tunnelen medfører, at Nordhavnsvejen først kan tages i brug i slutningen af 2016. Tidligere var planen, at projektet skulle stå færdigt i slutningen af 2015. Når den endelige tunnel til Ydre Nordhavn på et senere tidspunkt skal opføres, muliggør det ekstra stykke tunnel derimod, at man kan fortsætte det videre arbejde med tunnelen uden at genere trafikken og lukke Nordhavnsvej, som på tidspunktet for den planlagte udvidelse formentlig vil være taget i brug.Netop derfor er det også svært for politikerne på Rådhuset at sige nej til at bevilge ekstra penge til projektet, forklarer Anna Mee Allerslev.

»Det er revolverpolitik. Vi kan jo ikke sige nej, for så kan vi slet ikke køre i bil ud til Nordhavn. Men jeg bryder mig ikke om hele forløbet i denne sag. Det har været svært at få de rigtige oplysninger, vi har ikke fået den rigtige viden, og nu skal vi endnu en gang bruge et kæmpe beløb på en sag, der efterhånden virker som lidt af en fadæse,« siger Anne Mee Allerslev.

Lars Weiss, gruppeformand hos Socialdemokraterne i Københavns Kommune, er enig i, at der ikke er styr på økonomien i projektet ved Nordhavnsvej.

Selv om det kan virke som småpenge ud af et samlet på budget på mere end to mia. kroner, mener han, at byggeriet af Nordhavnsvej har suget så mange kræfter ud af kommunen, at København fremover skal lade andre styre sådanne projekter.

»Når vi fremover skal i gang med et så stort infrastrukturprojekt, skal det ikke være Københavns Kommune, der står for projektledelsen. Nordhavnsvej har været en for stor opgave for den byggeorganisation, vi har. Dér havde det været mere naturligt at ligge det hos Vejdirektoratet, som er vant til at bygge store motorveje og andre af den slags anlægsprojekter,« siger Lars Weiss.

De Konservatives leder i kommunen, Rasmus Jarlov, føler sig »lidt til grin« og kalder forløbet rodet.

Pengene passer

Ifølge Morten Kabell (EL), borgmester for teknik- og miljøforvaltningen, er projektet ved Nordhavn tværtom kendetegnet ved, at budgetterne overholdes.

»Budgettet er ikke skredet. Det er beklageligt, at politikerne ikke læser notaterne ordentligt. Der er ikke mange andre offentlige anlægsprojekter, der kan prale af at blive afleveret til tiden,« siger Morten Kabell.

Han henviser til, at ifølge teknik- og miljøforvaltningens beregninger holder Nordhavnsvejens budget, hvis man regulerer for inflationen.»Det er Socialdemokraterne og de Radikale, der er ansvarlige for, at man glemte at pristalsregulere. Projektet bliver dyrere. Men inflation er noget, som de bevilgende myndigheder bliver nødt til at indregne. Når vi afleverer regnskabet for Nordhavnsvejen, svarer udgifterne til det, som man regnede med i 2006-kroner,« siger Morten Kabell.

Tilbage på byggepladsen på Østerbro er projektchef Anne Kongsfelt i gang med at forklare, at togpassagererne på Kystbanen og S-togslinjen snart bliver forstyrret, mens hun overdøves af et hvinende S-tog, som kører på skinnerne få meter over hendes hoved. Vi står under en af de midlertidige togbroer, som er bygget på massive betonpæle.

Togskinnerne blev for næsten tre år siden løftet op på den midlertidige bro, så tunnelen kunne graves ud uden at »lukke for togtrafikken i to et halvt år,« som Anne Kongsfelt forklarer.

I slutningen af denne måned fjernes de midlertidige broer en ad gangen, og passagererne kan derfor indtil midten af juli forvente at skulle benytte S-tog via Hellerup og Ryparken eller Øresundstoget forbi Svanemøllen Station.

Efterfølgende bliver S-banen mellem Svanemøllen og Hellerup Station lukket indtil midten af august.Det forventes, at brikkerne i puslespillet falder på plads i slutningen af 2016, når billisterne kan køre fra Helsingørmotorvejen til Kalkbrænderihavnsgade. Det er endnu uvist, hvornår tunnelen til Ydre Nordhavn forventes at stå færdig.