Politikere blander sig i kvinders ret til donorbørn

Etisk Råd mener, det er et skråplan, at et flertal i Folketinget vil begrænse kvinders muligheder for at få flere børn med den samme donor, hvis der er risiko for arvelige sygdomme.

Foto: Mads Nissen. Femårige Sophie kom til verden via kunstig befrugtning med donorsæd. Donoren viste sig sidenhen at bære på en arvelig sygdom, som Sophie og flere andre børn nu har. Sagen har ført til, at politikere nu ønsker at begrænse adgangen vil at børn, som har fået en arvelig sygdom fra en donor, skal kunne få helsøskende, fordi de også vil være i risiko for at få den arvelige sygdom.
Læs mere
Fold sammen

Hvis et ægtepar får et barn med en arvelig sygdom, blander ingen sig i, om parret skal have lov til at fortsætte med at sætte børn i verden.

Den frihed ser ud til at blive begrænset for kvinder, der bliver gravid med arveligt belastet donorsæd. Et politisk flertal i Folketinget vil fratage kvinder, der i forvejen har fået barn med bidrag fra en arveligt belastet donor, mulighed for at sætte helsøskende i verden.

»Af hensyn til barnets tarv, vil vi gerne undgå, at et barn bliver født med en alvorlig sygdom. Hvis der er sygdom hos donor, skal man vurdere hver enkelt sag, før der kan gives tilladelse til at bruge sæden til søskende,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Sundhedsstyrelsen er på opdrag af sundhedsminister Astrid Krag (SF) i gang med at undersøge mulighederne for at begrænse adgangen til det såkaldte søskendedepot, og det er blandt andet den kendte NF1-sag, der er grund til de varslede stramninger.

Berlingske er bekendt med, at en skandinavisk kvinde i 2012 ønskede at få endnu et barn med donor 7042 fra Nordic Cryo Bank (NCB), der i 2009 blev erkendt bærer af NF1-genet. Hun blev insemineret på trods af risikoen for sygdom.

Kvinden blev gravid, men aborterede. Hun ønsker ikke at kommentere sin historie. Sædbanken oplyser, at kvinden på forhånd havde købt sæd i såkaldt søskendedepot, og sædbanken har ikke solgt af sæden, siden sygdommen blev erkendt i 2009.

»Jeg forstår godt ønsket om at få helsøskende, men der skal være en rimelighed i det her,« siger Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde.

Den samme holdning har gynækologer og fertilitetslæger. I et høringssvar skriver Dansk Selskab for Obsterik og Gynækologi samt Dansk Fertilitetsselskab, at det i deres optik ikke er »den rette prioritering« at få helsøskende med risiko for at få børn med genetisk arvelige sygdomme.

Etisk Råd: Hvem bliver de næste?

Men Tomas Ploug, der er Etisk Råds talsmand i donorsager, mener, at politikerne er ude på et skråplan:

»Er det næste skridt så, at man vil fratage forældre med syge børn muligheden for at få flere børn? Man er målrettet i gang med at sortere syge mennesker fra, og sagen illustrerer, at vi også på reproduktionsområdet lever i en tid, hvor den personlige frihed og de personlige værdier bliver klemt af statslig kontrol,« siger han.

Hos sædbanken Nordic Cryo Bank synes man principielt ikke, at staten skal blande sig i, hvem en kvinde får børn med. Svaret er i stedet, at sædbanken i samarbejde med fertilitetsklinikken informerer kvinder grundigt om risikoen og mulighed for test, siger administrerende direktør Annemette Arndal-Lauritzen.

»Estimatet omkring risiko er en faktor blandt flere, når en kvinde vælger at få børn. I de ti år, vi har eksisteret, har vi ikke kendskab til fødsel af et eneste sygt barn efter valg af en donor med risikofaktorer. Men der er derimod mange, der har fået den helsøster eller helbror, som de så inderligt har ønsket sig trods risikofaktorerne.«

Sædbanken oplyser, at op til ti donorer er blevet diskvalificeret på grund af arvelige sygdomme ud af flere end 500 donorer.

Donorer med arvelige sygdomme kan kun vælges af kvinder, der i forvejen har børn af samme donor.